Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Sommertogt til skærgården

dsc02689Så er sommertogtet for 2011 lagt i faste rammer.
Vi holder igen ferie i Skærgården nord for Gøteborg.
Vi vil være at finde i Skærgården fra den 10. juli til den 5. august.
Vi sejler fra Virksund 8. eller 9. juli.
Den vil blive liggende i Sverige til den skal deltage i kapsejladsen Tjörn Rundt den 19. august for siden at deltage i bådudstillingen Öppet Värv weekenden efter.

Der er som sædvanligt plads til gæster og gaster for dem der har lyst nogle timer eller nogle dage.
Flicka III er jo noget mere rummelig end den gamle og har en lukket agterkahyt med en dobbeltkøje lige som der kan ligge 2 i opholdskahytten. 
Giv os et ring eller send en e-mail, så kan vi aftale nærmere.

Kirstens fødselsdag den 22. juli planlægger vi at fejre i Skärhamn på øen Tjörn, hvortil der er broforbindelse fra Stenungssund. I skal være meget velkomne og vi vil sætte pris på at høre hvem, der kommer.

Sct. Hans Aften i Virksund

Aftenmatch i Virksund

Her i foråret har skipper fået afløb for sine kapsejladsbehov ved at være gast på Erlings Hanse 340 og det er faktisk gået fint. De 2 sidste onsdage har Erling været forhindret, hvorfor vi har prøvet at sejle i Flicka III. Forrige onsdags gik det ikke prangende – vi kunne ikke få Code 0 ud og vi bøvlede rundt som 2 uerfarne sejlere uden at sætte spiler, så selvom vi kom først i mål, blev det kun til en 5. plads i spilerløbet. I onsdags gik det derimod fint i let vind, hvor vi både havde Code 0 og 104 m2 spiler oppe og vi opnåede en 2. plads efter Spir, Scancapen, uagtet at vi havde en elendig start, da vi igen havde problemer med at få Code 0 ud. 38 dyrebare sekunder. 25 både deltog i onsdagens populære aftenkapsejlads, som foregik i smukt junivejr med blysorte skyer i horisonten og forjættende solskin, hvor vinden døde til sidst. Vi ser frem til fremtidige matcher.

http://www.virksundlyst.dk/billeder/Klubkapsejlads-2011-06-22.doc

4. Løb, med Spiler   19:15 Elapsed Time Corected time No.
Spir Scan-Kap 99 134 844,8 20:45:57 01:30:57 01:57:48 1
Flicka III Faurby 363 64 798,0 20:41:41 01:26:41 01:58:26 2
Scoop Impala 27 21 884,8 20:51:06 01:36:06 01:58:47 3
Hue-Ha Bandholm 27 108 952,8 20:58:26 01:43:26 01:59:00 4
Timeless Avance 36 5 859,2 20:49:04 01:34:04 01:59:25 5
Stik A´ Mosquito 88 31 937,0 20:57:47 01:42:47 02:00:00 6
Sif Albin Alfa 247 876,0 20:52:04 01:37:04 02:00:40 7
Wild Thing Banner 28 Racer 21 841,4 20:49:04 01:34:04 02:01:17 8

 

 

Mors Cup

img_3181Flicka III fik en 3. plads i sit løb foran en X34 og en X33.

Fredag tog Erling, Anne-Marie og Skipper fra Virksund kl 13:30 og var i Thisted kl 19:00 efter en frisk sejlads i frisk vind med kryds over Thisted Bredning, som sædvanligt.
Lørdag morgen kl 06:45 påmønstrede Bjarke og John og vi spiste morgenmad sammen i klubhuset inden vi satte kursen mod Vildsund, hvor starten gik kl 10:30 på den 51,5 sm lange rute rundt om Mors mod uret med mål i Thisted. Starten gik i 4 m/s med på bidevind fra SB. Til frokost var vinden øget i styrke og ved Dover Odde blæste det mellem 9 og 12 m/s fra SØ. Ned mod Dover Odde havde vi haft stor glæde af Code 0, der gorde at vi kunne følge trop, men på krydsene gennem det snævre farvand syd for Mors tabte vi terræn, men fulgtes længe med de 2 X-både. Ved Sallingsundbroen havde vi ikke trimmet krydsstellet særligt godt og X34 trak fra, men vi fik den indhentet lige før Feggesund, hvor vi lagde stor afstand til den hen over Thisted Bredning, hvor vi for en gang skyld havde vinden ind agten fra. Vi kom i mål efter godt 8 timer, hvilket var OK, men vi har klart store problemer med at sejle vores DH-mål hjem. Lørdag aften dukkede Kirsten op, og vi spiste alle sammen Chilli con Carne med rødvin i bådhallerne, hvor der var hygge og  præmieuddeling. Kristian fik en flot 1. plads i sit løb med Olivia (HR34).
Søndag sejlede John og Skipper  Flicka III hjem efter at Kirsten og Nessie tog til søstertræf i Skanderborg. Vi nød de 36 sm hjemsejlads for fulde sejl og eksperimenterede med sejlføring og sejltrim. Vinden var for det meste svag, hvor vi havde glæde af Code 0. Da vinden gik mere i vest og nordvest satte vi den 104 m2 store hvide spiler for første gang. Et fantastisk syn med det flotte Faurby Logo midt på spileren. Den trak helt vildt og vi spurtede af sted mod Hvalpsund, hvor vi lod den erstatte af Code 0 igen, men over hele Lovns Bredning sejlede vi med spileren igen, hvor vinden svingede fra 4 – 9 m/s og det gik fint uden problemer.
En lærerig tur, hvor vi opdagede, at vi stadig har meget at lære specielt med at lære trim af de meget formstabile Elvstrøm Apex sejl.

Pinsetogt

Lørdag:
Kirsten havde desværre vagt lørdag formiddag på biblioteket, så vi kunne først forlade Virksund lidt i tre lørdag. Sidsel sluttede sig til os – hun havde også glædet sig til at se Flicka III. Der var ikke megen vind, da vi satte sejl i lagunen ud for havnen. Kun ca 4-5 m/s fra syd, men mørke skyer trak op i syd, selv om DMI først havde lovet byger kl 18:00. Skipper havde sat code 0 for at udnytte den svage vind, men efter den lille Trangmand var det alt for meget sejlføring, for skyerne indholdt 8-11 m/s som var drejet i SV. Vi havde et værre mas med at få den rullet ind i den hårde vind, da jeg glemte at falde af og lade det ske i læ af storsejlet – det ved vi til næste gang. Kirsten syntes at vi sejlede for skråt, men stærkt gik det 7,5 knob på kryds er ikke ringe og vi var snart oppe ved Bregnsø Hage, hvor vi faldt af. Fur blev nået på 3 timer. Her lagde vi os uden på en stor sortblå Hanse 461 fra Struer. Havnen var fuld af pinsegæster. De var søde og imødekommende og det lykkedes os både at få vand og strøm. Ved siden af en 46 fods Hanse, så er Faurby 363 godt nok lille. Men vi nyder den og hygger os. Ved nitiden forsvandt bygerne og den grå himmel og det klarede op, så vi kunne gå en tur på land i den flotte aften.

Søndag, pinsedag:
Efter hyggelig morgenmad og bad med chipkort satte vi sejl syd for skibsværftet og lagde kursen mod Nykøbing – tøserne ville til en havn med by. Vinden var i VSV, så vi kunne ikke holde Muslingekompagniet op, men måtte tage et kryds mod Glyngøre i den skarpe vind på 7 – 9  m/s. Vi kom i havn inden det blæste endnu mere op,  ogvi  fik en fin plads i det gamle færgeleje, hvor vi nød solskinnet med de drivende skyer. Forskellige småting blev ordnet om bord og tøserne brugte 20 minutter i Fakta, selv om det kun bør tage 5 minutter. Sidst på eftermiddagen dukkede Erling og Anne-Marie op, der havde nydt den hårde vind til at sejle fra en Albin Alfa fra Skive. Vi havde reserveret en fin plads til dem, og det blev om aftenen belønnet med vin og snak. En fin aften med grillmad på Copgrillen, hygge i cockpit og efterfølgende klar solnedgang og løjende vind.

dsc_0001_1dsc_0001_1Mandag, 2. pinsedag:
Et lyst gråvejr dækkede morgenhimlen, og vi nød at sidde i kahytten, nød det lækre teakinteriør og spiste morgenmad med lune grovboller og røræg. Vejrudsigten lovede småbyger og finregn med vind på 3 – 7 m/s fra Sydlige retninger. Vindstød op til 10 m/s.
Vi kastede los sidst på formiddagen og satte storsejlet i reb 1 for at lave hustruvenlig sejlads, men ved krydset ned gennem Fursund i modstrøm og ved 4 m/s, fik vi allernådigst tilladelse til at rebe ud, og så gik det over stok og sten. Vi glædede os virkelig ved sejladsen og jeg fik trimmet Apexsejlene, så de trak maksimalt. Sidsel styrede og nød at håndtere den svungne teakrorpind.
Vi overhalede mange andre sejlbåde og bl.a. en Larsen 28 blev sat eftertrykkeligt. Vi lavede pitstop i Sundsøre, der lige har fået lavet en ny gæstemole, som desværre ikke var helt færdig, men vi fandt et sted, hvor vi kunne ligge langskibs. Skibshunden, Nessie blev luftet, og Sidsel fandt nogle nye pudsige bådnavne til samlingen. Frokosten blev indtaget i cockpittet, idet det var klaret lidt op med enkelte solstrejf og lun vind fra SØ. Columbine passerede efter en halv time, men den blev indhentet igen i Virksund, selv om vi lagde fra en halvtime efter passagen. Sejladsen hen over Lovns Bredning var igen en lise for sjælen. Da vi tog sejlene ned, begyndte det desværre at regne og vi måtte pakke ned i den lune regn. Dagens middag blev indtaget i klubhuset hos Annie og Sidsel blev sat på toget til Aarhus i Højslev.

En skøn pinsetur, hvor mange kommer hen og beundrer båden og siger – hvor er hun smuk – ja ikke?
Nogen siger – har den ikke været dyr – jo jeg kunne nemt have fået 2 dusinbåde til samme pris, men jeg kan jo kun sejle i én ad gangen!
Hvor er det dejligt at Thomas Hougaard og hans bådebyggere viderefører dansk bådbygningstradition, når den er bedst.

Se Pouls flotte fotos fra Skage Race her

Klik her

 

Hjem til Virksund

Søndag den 5. juni.

Solen glitrer i duggen og vandet er som olie.

Forude venter Limfjorden, hvor vi gik til Aggersund for motor.

Broen blev åbnet for os kl 13:03 og vi gik ind til Løgstør for at lufte skibshunden samt spise frokost. Det hjalp, for da vil lagde fra var der en laber brise fra Nord, som bragte os videre for halvvind og elefantøre lige til vi kom til Rind Grund.

Da døde vinden helt for derefter at dreje i øst som lovet og blive til en brise.

Det gik herefter fint, hvor både selvstyrer, rorgænger og sejltrimmer blev prøvet af.

Efter at have rundet Knudshoved gik vi mod Løkkedyb, da vi ikke kunne holde Trangmanden op, men måtte tage et kryds mod nord på ½ sm.

Hvor var det skønt at være i velkendt vand og landskab.

På mobilen fik vi at vide af Ole Boel , at han havde sørget for at frigøre vores plads nr. 708 på bro 7, som vi let kunne glide ind på kl. 19:00 efter 54 sm sejlads med et gennemsnit på 6 knob alt inklusive og i alt 536 sm siden søsætningen.

En fantastisk jomfrusejlads, hvor alt blev prøvet i alt slags vind fra stormende kuling til let vind.

Flicka III er i sikker havn.

Se video fra Skagen Race

Se  video på YouTube

Læsø-Aalborg

Solen bragede ned fra en skyfri himmel i Vesterby på Læsø, da vi stod op. Havnen har for øvrigt en elbil,man kan leje -den lades opaf øens vindmøller .Efter morgenritualerne    blev der købt havkat og fiskefrikadeller hos fiskehandleren på havnen samt tanket diesel på Flicka III, inden vi gled ud af den overfyldte havn. Sejlet blev sat ved den røde kost og kursen sat mod den røde bøje ved Læsø Rende, på en foran for tværs i 5- 6 m/s, og vi skød en god fart på ca 7 knob. Ved Læsø Rende gik vi bidevind sydover mod Vorsaa på vestsiden af fyret, Læsø Rende, der et stålfyr, der står midt ude i vandet med en grim helikopterplatform ovenpå. Vinden var i SØ, så motoren blev taget til hjælp sydover. Volvo Pentaen har i øvrigt fungeret upåklageligt, siden den var underlagt Kims kyndige reparation i Skagen.
Vi gik ind til Hals for at Kirsten kunne lufte skibshunden, Nessie. Her var vi i kun en halv time, men vinden drejede 180 grader til NV, så vi havde den lige i snotten op gennem Langerak. Jeg så coastere, tankskibe, hurtigsejlende RIB på turen, men Kirsten så edderfuglehanner (juvenile), gravænder, strandskader, klyder, ryler, terner, ålekrager, svaner, måger og et par marsvin. Limfjordsbroen åbnede for os kl. 20:00 og Jernbanebroen fulgte trop med det samme, så vi var i Aalborg Lystbådehavn allerede kl. ca. 20:30 efter 59 sm sejlads. I solnedgangen spiste vi hvidløgsdampet havkat på en seng af norsk rød peber og majs sammen med nye danske Samsøkartofler.

Skagen – Læsø

Kirsten og Skipper skal sejle Flicka III hjem til Virksund fra Skagen. Ved afslutningen på Skagen Race efter at have taget sejlene ned, satte motoren ud. Den havde ellers gået som en symaskine, når vi havde brug for den på turen op til Norge. Vi kunne ikke få liv i den igen. Det var stadig kuling, så vi sejlede 3-4 knob alene på riggen. Vi satte en mindre del af  forsejlet og sejlede ind i havnen for sejl (som jeg plejer at sige til mine duelighedselever, at man altid kan gøre – den her gang var det bare i kuling fra vest) efter at Skipper først havde orienteret sig om havnens forhold for at vurdere, hvor man kunne lægge til. Inde i havnen opdagede vi for enden af en mole et stort svensk flyvepap, der kunne tage imod vores fortøjninger, og hvor vinden ikke gav flere problemer end nødvendigt. Vi fortøjede uden på svenskeren, som også havde motorstop, hvorfor han også lå et uautoriseret sted for enden af  “Petroleumsmolen” lige ud for Auktionshallerne. Kirsten tog imod os med solskin, champagne og flag, og efter at have ryddet op hyggede vi os og gik op i byen og spiste italiensk. Skagen var fyld til randen af  nordmænd og turister. Faurby Yacht havde –  med sædvanlig effektivitet –  i mellemtiden organiseret en flink motormand, Kim, der kom om fredag morgen  og ordnede problemet – der var kommet vand i dieseltanken gennem udluftningsslangen i forbindelse med de store søer, der var skyllede ind over dækket i stride strømme, da vi bankede pæle hele vejen tværs over Kattegat. I det smukke solskin tog gasterne bilen sydpå, og Kirsten og jeg lagde fra kaj hurtigst muligt, da vi lå “lige midt i fiskekutternes motorvej” !
Kursen blev lagt sydover mod Hirsholmene, som vi gik ganske tæt på, for at få et godt foto af fyrtårnet til samlingen. Som et af de få steder i Danmark yngler havfuglen tejs på Hirsholmene, og da vi var ved at tage fotos, landede et par i vandet tæt på båden, og amatørornitologen var glad for “fangsten”. Ved Hirsholmene besluttede vi at stikke af til Læsø, som vi begge holder meget af. Kort efter kursændringen sprang der “delfiner” (marsvin) i vores kølvand, og Kirstens jomfrutur i Flicka III var en ubetinget succes uanset fortrædeligheder først på dagen.  I Vesterby på Læsø var havnen totalt fyldt med lystbåde. Vi fik vi en fantastisk aften med jomfruhummere, gåtur til kurbadet, cockpithygge og solnedgang.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: