Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Agersø – Omø

Søndag  07-07-13 – Sol, 20-25 grader, 2-5 m/s NV, 9 sm, 4-6 knob.

p1020795Sommeren er kommet for at blive? Den der særlige sommerstemning viste sig fra morgenstunden på Agersø. Vi nød morgenen i fulde drag og havde ikke travlt, da vi kun skulle sejle 9 sømil til Kirkehavn på Omø, der ligger lige syd for Agersø. Men turen er længere end den syner, fordi havnen på Omø ligger på vestsiden og havnen på Agersø på østsiden. Desuden skal man langt mod syd uden om de grundene syd for Agersø. Turen var smuk og vi så mange sejlbåde for fulde sejl på vej til nye pladser. Vi var heldige, at vi ankom til Omø halvtolv, så vi fik nemt en pæleplads ved siden af en mopset svensk frue, der troede at svenske tilstande også gjaldt i Danmark – heldigvis ikke.

Kirkehavn er rigtig hyggelig med gammelhavn, færgehavn og lystsejlerhavn side om side. Kirsten spottede straks en Fru Hansens Fiskehandel på havnen, som solgte os kammusliner, røget sandart, en sandartside og tangsalat. Den røgede sandart og tangsalten var glimrende til frokost med nye kartofler. Vi var styrket til cykelturen rundt på øen. Selve Omø by er en meget charmerede forte by med autentiske stråtækte gårde og enkle huse, der ligger rundt om byens gadekær. Selv en købmandsbutik og Café Loen er der. Ikke et øje er tørt.

Det at cykle og færdes på en lille ø er helt specielt. Man fornemmer og ser hele tiden himmel og horisont på en anden måde – man er ikke tvivl om, at man er på en ø. Konstant dukker ultramarinblå bånd op i horisonten og kornmarkerne laver en grøn understregning i flere nuancer. Ude på det sydøstligste øre var de store strandvolde af runde afslebne sten herfra var der kig til Vejrø, Femø og Fejø.

På østkysten var vi oppe på den 24 m høje skovklint og skovbakke, der knejser mod den beskyttede bugt, hvor der er fine ankerpladser.  Vi vandrede langs toppen af klinten på kanten af en rugmark og Nessie var lige ved at få åndenød, fordi den var så ivrig efter vildtspor og overvurderede egne evner og kondition. Belønningen var kigget ud over bugten mod Sydsjælland og øerne.

Tilbage i havnen på båden var der dømt maksimal sommer-nydning. Flere og flere både ankom og havnen blev hurtigt fyldt op og bådene lå i flere lag. Pladsen i havnen er snæver og der er under 10 m fra agterspejl til agterspejl. Vi lå derimod perfekt og nød vores egen pæleplads. Kokken bagte både italiensk landbrød og luksusrugbrød og gasten tog en tørn i skipperkøjen. Grillen blev forberedt og de nye lokale kartofler skrubbet og kogt. Kammuslingerne blev hvidløgsstegt som forret og sandarten grillet, så den kunne fortæres som en enkel hovedret.

Aftencykleturen gik ud til det smukke gule fyrtårn på øens vestligste pynt. Det er et rundt harmonisk fyrtårn, der er pudset og malet. Over døren står der Chr. IX. Det var smukt og stemningsfyldt at se ud over det sølvblanke Storebælt med Langeland som en blå skygge mod sydvest og Storebæltsbroen i smuk silhuet mod nord. Selv solnedgangen kl 21:51 blev foreviget i selve havnen.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: