Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Aalborg – Virksund

22. august 2012. 50 sømil (+7 pga. kryds) – Byger og sol og meget vind. 5-16 m/s VSV.

Limfjordsbroen var meldt funktionsdygtig igen. Erling var så flink at køre John, Jens-Henrik og Skipper til Aalborg, så vi var der lidt før 16:00, for at nå broåbningen, som normalt er hver hele time. Vi kastede da også los 10 minutter i, men fik lange næser, da vi nærmede os broen og opdagede, at næste broåbning var kl. 17:00. Jeg var meget ærgerlig, for jeg vidste gentlig godt, at der er spærretid mellem 15 og 17 pga myldretidstrafikken. Vi lagde os over til promenadekajen bag Isbryderen Thorbjørn og nød synet af isbryderen, de promenerendes former, de enkelte solstrejf og en blå cola.

Kl 16:50 gled vi over mod broen igen, men et opkald på VHF-en fra brovagten til en coaster ved Hedegaard, gjorde os på ny harme. Brovagten udskød åbningen indtil coasteren måske var klar 17:10. Kl 17:15 tullede de stadig rundt ved kajen med trosser og luger, så åbningen blev først kl. 17:22. Inden vi stred mod vest i den hårde vestenvind, var vi altså næsten 1½ time forsinket. Vi tankede diesel ved Aalborg Lystbådehavn og sejlede for motor mod vest med vinden lige i snotten. Modvind på 10-15 m/s, modbølger og modstrøm på 1-1½ knob gjorde det til en tålmodighedsprøve. Sydøst for Dynen var der store mængder flydende grødeklatter, der bremsede både køl og ror, så vi satte sejl og prøvede at krydse os frem med 1 reb i Storeren. Det gik da også meget bedre på kryds, med mere end 7 knob på loggen gennem vandet, men kun 5,5 knob over grunden pga modstrømmen. En stor trimaran – Dragonfly fulgte efter os, men indhalede os først efter 5 sømil, så Flicka III gør det fortsat godt på kryds – hun kan jo ikke gøre for modstrømmen. Ved Nibesvinget måtte vi tage mange korte kryds og Jens-Henriks arme var ved at syre til. GPS-en viste, at vi først ville være ved Aggersundbroen kl. 22:00, altså længe efter lukketid ved ni-tiden. Skipper kaldte op til brovagten, der var umådelig imødekommende, og der blev aftalt en særlig broåbning kl. ca. 22 formedelst 500 kr. med moms, kvittering og det hele. Samtidig kunne vi konstatere, at vi først ville være i Virksund ved 03-tiden. Herefter tog symaskinen i motorrummet over, og kl 22:04 mødte vi en åbnet bro, og vi lagde til ved muslingekompagniet og afregnede med brovagten.

Derefter gik det ned langs Løgstør og ud af Løgstør Rende for fuld skrue, men på grund af 12-16 M/S modvind og 1-1½ knob i modstrøm og store bølger, var den effektive fart lille. Det tog sin tid og mange skumsprøjt, inden vi kunne falde af mod Livø Tap. Skippers nyindkøbte svenske Sydvest kom til sin ret. Vi fik sat sejl, og hu-ha hvor det gik med 7,5 – 8 knob mod Rind Grund. Jo mere stjerneklart, det blev, jo mere aftog vinden og ved Rind Grund var den nede på 4-5 m/s, men det lykkedes os ved fintrim at holde godt gang i den. Skipperinden fik en melding om, at vi gerne ville hentes i Virksund kl. ca. 03:00. Denne del af turen blev nydt i fulde drag, da den gav gode sejloplevelser og spændende natsejlads. Vi sejlede de 30 sømil fra Aggersund til Virksund på under 4 timer, hvilket må være rekord! Kl 04:00 blev vækkeuret stillet til klokken 07:00 og skipper faldt i søvn med et brag.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: