Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Falsterbokanalen – Nyhavn – Vedbæk

Tirsdag den 31. juli 2012. Sol, byger og tordenbyger. 18 – 20 C. 6-15 m/s SV. 37 sm. 6,0 Knob gsn, max 8,2 knob.

Lavtryksvejret havde bidt sig fast, for blyfarvede skyer kom høvlende ind fra SV. Heldigvis lå vi med stævnen i vindretningen, så i cockpit var der fint at være. Hurtig morgenmad og klargøring af Flicka III, men så kom der igen en stor mørkegrå fætter, der lige skulle hælde sin galde og ”byvind” (svensk for bygevind) ud over os, så vi ventede lige lidt med at kaste los.

Vi lagde kursen øst om vindmølleparken, hen over Øresundstunnelen, gennem Drogerenden, op langs lufthavnen og ind gennem Lynetteløbet for at komme ind i Københavns havn. Undervejs rebede vi ind og ud flere gange, for at tage højde for de hidsige byger. Det var et være bøvl, og erstattede for Skippers vedkommende dagens besøg i motionscenter.

Vi havde aftalt, at hente Julie ved Nyhavn, men hun kunne rapportere, at her var alle pladser optaget, så vi lagde til lige neden for Costum House, hvor hun påmønstrede. Her var der sommerstemning, og vi benyttede lejligheden til at spise frokost sammen, inden vi stak nord på. Vi blev enige om at sejle op til Humlebæk, der skulle være en hyggelig lille havn.

Det var en dejlig sejlads på halvvind, men efter at have passeret Tårbæk, blev himlen blygrå inde over Nordsjælland, og der viste sig også enkelte lyn. Efter kort rådslagning, besluttede Skipper, at gå til Vedbæk havn kun ca. 2 sømil nordpå. Vi fandt hurtigt en grøn pæleplads, hvor vi lagde os med snuden mod syd. Men det var tordenbygen ligeglad med, den kom fra Nord, selv om vinden ellers var SV. Kort tid efter, at vi havde fortøjet, buldrede det løs og regndråber, på størrelse med mågeklatter, piskede ned i vandet bag os.

Imens nød vi at sidde og hygge os om læ bag stængede luger. Julie havde en gave med til Flicka III, et Regatta spil. Det har fået 6 hjerter i Politiken, så det gik vi straks i gang med at spille. Det er enkelt, let forståeligt og sjovt. Hver deltager har sin lille sejlbåd, man flytter rundt med på en kapsejladsbane, som man selv har fastlagt på spisebordet.

Snart var det klaret op igen med sommer og sol, og vi gik alle fire en laaang tur rund på havnen og op til ”reservatets” lokale Irma, som i øvrigt var god. Aftenens menu bestod af varmrøget laks, svitset spidskål med flødestuvning og nye kartofler fra Ystad. Derefter solnedgang, behørigt iagttaget på afstand fra Cockpit mellem 2 byger.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: