Fredag den 27. juli 2012. Sol og skyfrit. 20 – 25 C. 2-5 m/s NØ. 0 sm. 0 Knob gsn, max 0 knob.
På trods af, at hele besætningen først tørnede ind kl 03:00, var vi oppe mellem 8 og 9. Det blev et morgenbord med fuldt udtræk, så vi var styrkede til dagens landkrabbestrabadser.
Det blev til strøgture og test af den lokale øl, men med forbavsende få investeringer. Hovmesteren fik suppleret provianteringen i Dagligbrugsen. Da vi kom tilbage til båden var et par unge gutter i gang med at lære at rense torsk. Det var godt nok undermålere, men de var så stolte af fangsten, at Malerinden blev heldigvis lokket til at købe deres fileter, vel vidende at små torsk smager bedst.
Malerinden og Kirsten stod i kø i en evighed i røgeriet for at købe røgede bornholmere. Det blev til ”Sol Over Gudhjem”. Røgede sild, radisser, løgringe, æggeblommer på gammeldags rugbrød. Mums. Hundene, Bailey og Nessie kom overraskende godt ud af det med hinanden. Men så var det, at Bailey ville vise Nessie, at den kunne gå på vandet. Men i stedet lød et plask, og den fik sine første svømmeerfaringer. Instiktivt søgte den ind til molen, hvor Malerinden resolut tog imod den, og hev den op ved nakkeskindet. Så nu ved hunden, at det kun er om vinteren, at man kan gå på vandet. Så Jan har heldigvis ikke fået en hund, der kan gå på vandet.
Mens Jan og Malerinden tog på byvandring med det kommende brudepar, tog 1. gasten og skipper ud i Almindingen, for at se de nyudsatte bisonokser. Vi havde en dejlig gåtur i den store skov, og så flotte lysninger, hvor der burde have stået bisoner. Det nærmeste, vi dog kom det, var brunstbrøl i skovens ekko.
Aftenmenuen bestod af babytorskefileterne, der blev lagt på en seng af spidskål og løgringe med fløde og hvidvin samt glaseret med bornholmsk sennep. Hertil fik vi økologisk bornholmsk durummels pasta med ristet ramsløgsolie.
Og så var der dømt hygge i cockpit med Jans rødvin. Det blev akkompagneret af levende musik på kajen. Det viste sig at være Signes Quartet, der til dagens anledning var udvidet med andre 2 affarvede modne tøser, der også kunne synge. De havde heldigvis fået skruet op for lyden. Når de spilede numre, som de selv kunne lide, lød det ikke ringe. Vi sluttede med at fortælle hinanden om de oplevelser, der kun bliver bedre med årene.
Da vi kom om læ optrådte Kirsten som kvaksalver. Hun helbredte på Jans hvepsestik og ikke mindst Malerindens skadede fod kom under behandling, Og det hjalp, for historierne blev ikke ringere.