Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Listed – Svaneke

Torsdag den 26. juli 2012. Sol og skyfrit. 20 – 28 C. 2-3 m/s NØ. 2,2 sm. 4 Knob gsn, max 5,5 knob. Motor.

Da vi stod op, kunne vi allerede mærke sommervarmen i Listed havn, og jeg måtte have parasollen op, mens vi spiste morgenmad. Vi gik en rundtur i Listed og fik rundet både pottemager og guldsmed, men det var ikke os, der reddede deres omsætning. Ud for guldsmeden kom en lille kutter ind med 3 gutter og nyfangede torsk. Hovmesteren købte straks 3 gode fileter på brættet. Fiskeren forlangte 15 kr, men fik en 20er!

Varmen var nu så sydlandsk, at vi gik ud til en lille vig 300 m syd for havnen. Vigen er en kløft, der har klipper på begge sider, og inde i bunden er der badestrand. Det er de lokales foretrukne badestrand, Høl. Vandet var ginklart og nærmede sig 20 grader. Kirsten fugtede sig (!) i strandkanten og skipper snorklede.

Vi kastede los ved tolvtiden og gik de 2,2 sømil sydpå langs granitkysten til Svaneke for motor på et fladt vand med kattepoter. Da vi skulle sejle ind i havnen for at følge søkortets ledelinje (over ét båker), var der en ny granitstenkastning i vejen. ”Når der ikke er overensstemmelse mellem søkort og virkeligheden, så følg virkeligheden”. Det viste sig at den nye indsejling var glimrende markeret med 2 grønne og en rød stage. Den nye stenkastning var etableret i 2011 for at læ for de barske vinterstorme, der tit kommer fra øst på disse kanter.

Der var en enkelt plads i det sydligste havnebassin, hvor vi kunne ligge med stævnen mod kajen og med en agterline til springklampen. Motering og opslåning af solparasollen blev prioriteret. Så snart Flicka III var rigget af, fik vi en skøn frokost i parasollens skygge.

Den tiltrængte proviantering blev foretaget i Dagligbrugsen i forbindelse med vores gåtur rundt i den charmerende by. Bymidten ligger kun 50 m fra havnen, så afstandene er overkommelige. Efter at have læsset provianten af på båden, fortsatte vi den intense og systematiske udforskning af samtlige butikker, og det var mange.

På et tidspunkt placerede 1. gasten strategisk skipper på Svaneke Bryghus forsynet med en kold stout med lakrids, mens hun selv foretog grundig research i Strand Loppen. Her fandt hun de ”øndigste” små fyrfadslygter til at hænge op som kulørte lamper. En grøn og en rød samt en blå. Hendes idé var, at den grønne og den røde kunne anvendes som sidelanterner og den blå i cockpit. Det lyder forfærdeligt, men skipper måtte desværre senere indrømme, at det så tæskehyggeligt ud på båden, når vi skulle byde velkommen det vores ekstra gaster, der ville påmønstre kl. ca. 02:30!

På Glastorvet oplevede vi levende musik i form af ”Signes Qvartet”, der spillede klassiske jazznumre på Caféen. De var gode, men musikken var for lav, sikkert for ikke at forstyrre de udsultede turister, når de spiste fra Pizza buffeten.

Hovmesteren tilberedte skibets egen menu, der bestod af ovndampet torskefilet glaseret med bornholmsk sennep, på en seng af salatløg og spidskål. Dertil nye kartofler indkøbt på havnen i Gudhjem. Enkelt men grejt. Det gav mulighed for, at vi kunne overkomme gåturen til Svaneke Fyr, for at se solen gå ned over byens røde tegltage. Da vi stod ved fyret, fik Kirsten øje på et skilt. Det angav, at en af KPF´s medarbejdere, Marcelle Meier forestår restaureringen! Og sådan er verden jo så lille.

For skabe plads til de ekstra besætningsmedlemmer, gik vi i gang med oprydning, omstuvning og städning. De ekstra gaster, som påmønstrer sent i nat, er Kirstens veninde, Kirsten Mahler, kaldet ”Malerinden” og hendes mand, Jan. De skal til bryllup i Svaneke på lørdag og manglede et egnet lukaf i nærheden. Da de begge er sejlere, var det naturligt, at vi kunne kombinere det praktiske med det fornøjelige. Det er foreløbig planen, at de skal afmønstre igen på mandag.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: