Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Knebel Vig

Knebel Vig

Aarhusbugten – Kalø Vig

N 56° 13.559

 E 10° 28.045′

 NØ, N, NV

Knebel Vig ligger som en beskyttet vig mellem Mols Bjerge og Helgenæs og der kan næsten altid findes en plads, hvor der er læ. DS har udlagt flere fortøjningsbøjer, der tit er optaget, så det er aktuelt selv at ankre. Vi har både ligget i den sydvestlige del og i den nordlige del. Denne plads yder fin beskyttelse for vinde fra NØ, N, NV. Er det vestenvind kan man søge længere over mod vest. N 56° 13.559′, E 10° 28.045′

Fra vores logbog:
“Sidsel ville gerne vise mig Knebel, hvor hun i sin tid flere gange havde besøgt Ila. Så vi sejlede ind til den lille havn ved Knebel Bro, hvor vi nemt fandt en ledig plads. Vi havde en hyggelig, men varm gåtur gennem Knebel Bro, op til den smukke gamle kirke fra 1550, men med et lille latterligt tårn. Kirken ligger højt og synligt fra både land- og søsiden. Knebel er en velfungerende landevejsby, med gamle og nye huse, der udnytter den storslåede udsigt over Knebel Vig. Vi så også et Mangfoldighedens hus, hvor der var rigtig mange kulørte stærekasser. Vi besøgte også et galleri, hvor vi kom til at købe nogle fine kort til førstegasten. Det var i øvrigt rigtig fine billeder, som kunstneren lavede og udstillede.

I byen og på havnen var der pottevarmt, så vi var glade for at komme ud på vandet igen. Vi sejlede op til den nordvestlige del af vigen, Her var der en bugt, hvor der var dybt vand tæt på kysten og plads til at ankre og svaje. Her var der udsigt til flotte kuperede bakker, hegn, modne kornmarker, store gårde og huse tæt på vandet. Vi fik begge straks lyst til at bade i det rene vand, der var 23,5 grader. Det var skønt og helt uden brandmænd. Lidt senere kom der et par piger ridende på heste i vandkanten. Hestene var kåde og vilde med vandet. Den ene sparkede i vandet, så det sprøjtede. De endte med at ride langt ud i vandet, så vandet gik næsten til ryggen på hestene.

Cobbgrillen var blevet tændt og de nye kartofler sat i blød. Det blev til grillede snackpebber og salatløg samt flanksteak og lidt saft fra gedesækken. Solnedgangen tegner smuk og vi forventer ikke helt så meget dug, så i går, hvor båden var sjaskvåd på kort tid. Sidsel læser e-bog og skipper skriver logbog i cockpit efter lidt forgæves fiskeri efter fisk, som jeg faktisk så lave hvirvel i vandet. Da fuldmånen steg op over Mols Bjerge, lyste den vigen op”

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: