Søndag den 9. oktober Skyet med sol, byger og regn SV-S 6-15 m/s

Dønningerne fra Årøsund forplantede sig til havnen, så vi var blevet vugget i søvn. I løbet af natten var det blevet vindstille, måneskin og stjerneklart og meget koldt. Om morgenen sneg solens stråler sig ind under de disede skyer og kastede et smukt varmt morgenlys over gåturen med skibshunden. Blåklædte fritidsfiskere og løsgående hunde var de eneste, der befolkede havnen og små fiskejoller kom ud og ind af havnen med ål og fladfisk. Vejrudsigten lovede først letskyet vejr, men byger, regn og kuling hen på eftermiddagen, så det var med at udnytte formiddagen.

Havnens blå og velfungerende indkøbscykler blev benyttet til en cykeltur forbi landsby, kirke, gårde og hasselhegn. Nessie tronede i cykelkurven på den ene bagagebærer. På sydøstenden af Årø havde vi håbet, at besøge øens berømte vingård, men den havde lukket for sæsonen. En anden gårdbutik, lidt længere oppe ad vejen, havde heldigvis åbent og solgte os Galoway oksekøb i form af røget filet, inderlårsbøffer, oksespegepølse og kryddersalt. Ude ved Årø Kalv var der et velplaceret fugletårn, hvor vi fik et godt overblik over Årø Kalv, det lavvandede område og Bågø. I caféen på den meget velrestaurerede Brummers Gård drak vi en god kop kaffe og en god snak med den sønderjyske værtinde.

Vinden var øget og kom nu frisk fra syd, men vi fik lagt sikkert fra land, satte sejl og gled op vest om den lille holm, Linderum, med kursen vest om Brandsø. Her vi lagde vi kursen nord på mod fyret på Fænø, der lyste hvidt midt i bøgeskoven, selv om vi var mange sømil syd herfor. Vi så rigtig mange fugle på Lillebælt. Bl.a. flokke af edderfulgle og sortænder lettede tæt på båden og trækkende grågæs prydede himlen med deres V-formationer. Kirsten er ved at være noget fascineret af Fænø, og hun har nu studeret øens hjemmeside, fyr og historie intenst. Fænø må snart have et besøg, hvis det ellers kan arrangeres. Under hele sejlturen til Skærbæk forsøgte solen at fortrænge lammemaveskyerne, men skyerne og vinden øgede og vi var i havn på ca. 2½ time. Maksfarten var helt oppe på 9 knob, men jeg kunne trods alt mærke, at algebegroningen begrænsede farten. Da vi var vel i havn øgede vinden til 10-15 m/s og bygerne begyndte at høvle ind sydfra. Sejlersæsonen er slut nu, vi fik pakket vores sager i bilen, så kun sejl, mast og motor mangler at blive klargjort til vinteren.

Endnu en skøn og indholdsrig sejlerweekend ligger i vores sjæl og venter på at blive fordøjet og nydt i den kommende vinter.

Lørdag den 8. oktober Sol og blå himmel 10 – 11 grader NV 3 – 11 m/s

Vindens ændring i styrke, var det eneste, der vuggede båden, men vi fik begge en rigtig god nats søvn og vågnede op til en smuk solopgang over X-Yacht værftet. En SMS skabte kontakt til Marianne og Poul, Kirstens søster og svoger. De havde rundstykker med til vores fælles brunch på Flicka III: med hjemmebagt græskarkernerugbrød, røræg, yoghurt med svensk hindbær, ost, hytteost, juice, kaffe og hyggesnak. Således styrkede gik vi på bytur gennem hyggelige middelalderstræder og smøger. Snart endte vi dog minefeltet af tøjbutikker. Solen og udmærkede strategisk placerede bænke formildede omstændighederne – det kan være ganske underholdende at iagttage menneskeracen. Det blev også til lidt kultur – et besøg i den meget smukke domkirke med dansk gotik, når det er bedst. Haderslevs berømte sønderjyske slagter flåede os til gengæld for 2 smørmøre oksemedaljoner, da fiskehandlerens udvalg var for minimalistisk. Turen sluttede med lækker frokost hjemme hos Marianne & Poul inden Marianne skulle på job. Det smukke vejr skulle udnyttes, så vi tog turen ud gennem fjorden med den nedgående sol i ryggen, for at sejle til Årø.

Flere fotos fra søndagsturen på Bågø samt foto af trimaranen, der bliver overhalet.

Lørdag den 24. september Solrigt med enkelte skyer, 2-4 m/s fra SV

Købmanden i Skærbæk skulle åbne for Kirstens ”livsvigtige” indkøb inden vi kunne komme videre og der blev købt rødfiskefilet hos fiskehandleren netop, da han åbnede kl. 09:00. Stille morgenmad blev indtaget med skippers berømte røræg og hjemmebagt græskarrugbrød. Kl. 10:00 kunne vi kaste los og sætte sejl, men måtte supplere med Volvo Pentaen, indtil vi var fri af land og kunne sejle et langt stykke for sejl mod Assens med meget hustruvenlig krængning. Kirsten havde spottet et museum om en sølvsmed og samler i Assens, som vi ville se, før vi tog til Bågø. Kl 13:00 lagde vi os ind i værftshavnen for at være tæt på centrum, selv om lystbåde var uønskede – civil ulydighed igen. Vejret var lunt og kun en let brise strøg ind over havnen, så vi kunne spise frikost i cockpit – varmrøget laks fra Brittas Fisk i Skærbæk.

Ernst Samling var en meget speciel oplevelse, som man kun møder i provinsen – positivt ment. 2 modne frivillige(?) kvinder tog imod og vi var 4 gæster, der skulle vises rundt. Guiden var fra Malmø, men havde boet 30 år i Danmark og evnede at levendegøre detaljerne, ellers havde jeg ikke holdt mere end 10 minutter. Kirsten fortæller: ”Jeg har i flere år gerne villet se Ernest’s samlinger og endelig var chancen der – en af de allersidste dage, der er åbent i år. En stor oplevelse at se de imponerende mængder af kunsthåndværksgenstande, som er samlet af én mand med en stor passion – og rigtig mange penge. Thomas var ualmindelig flink og tålmodig og stillede interesserede spørgsmål til den søde guide. Vi andre prøvede at lege ”Kloge Åge” og brillere med vores viden om porcelæn og andet fint. Besøget var en rigtig god og speciel oplevelse, der varmt kan anbefales, hvis man interesserer sig for antikviteter”.

Ved 4-tiden kunne vi lægge fra kaj med kurs mod Bågø, 4,5 sm borte. Vinden var øget lidt og vi kunne sætte sejl og nå Bågø på en lille time. Der var mange master i havnen, men masser af plads, så vi fandt en god pæleplads med stævnen mod vinden. I den mellemliggende uge havde der åbenbart været sandflugt i Skærbæk, for noget af sandstranden var havnet på dækket. Det var tid at få spulet og städet, så vi med god samvittighed kunne gå tur til fyret på sydøstspidsen. Fyret praler ikke af sin højde, men er et muret firkantet fyr med kalkede facader og en traditionelt lanterne øverst. Det er heldigvis stadig i brug. Rødfisken blev tilberedt på en seng af løgringe og iceburgsalat med fisken dækket af fiskekrydderi, æbletern og rød peberfrugt og mælk som dampmedie. Hertil aspargeskartofler med saltskal og Kjærgaarden. Mums. Solnedgangen var ubeskrivelig romantisk og opløftende.

Det at sejle og opleve vejret fra alle dets spændende sider, er specielt. Nogle gange belønnes man med scenerier, som man kun drømmer om:

Søndag den 18. september.

Regnen trommede på ruftag og skylight og vækkede skipper efter en rolig nat i Kolding Lystbådehavn. I en pause i regnen blev skibshunden luftet og Skipper fik et tiltrængt bad i de udmærkede faciliteter – og blev våd første gang. Vel ude fra badet skulle hunden luftes på sugende underlag og straks satte regnen ind igen – og skipper blev våd for anden gang. Det havde i nattens løb regnet så meget, at vandstanden i havnen var steget betragetligt, og der var nu ca 60 cm fra den lave glatte bro og op til stævnen. Jeg tog skibshunden, som er i en yderst tilfredsstillende foderstand, under strybords arm sammen med toilettasken og håndklædet blev slynget om halsen. Balancerende på et bøjet ben greb jeg fat i forstagets oprullede, men glatte forsejl, men forgæves. Et kæmpe plask lød i den stille morgen, da skipper med fuld “oppakning” faldt i vandet på styrbords side af stævnen. Hunden blev knuget ind til brystet, så den lille vandskræk hund ikke forsvandt ned i det sorte dyb. Med én arm fik jeg mig svømmet op til overfladen og greb fat i brokanten, men jeg så ikke en stige eller en revle i miles omkreds. Hunden blev holdt op over overfladen, som var det en mobiltelefon, og den var helt rolig, alt for rolig. Toilettasken kunne åbenbart flyde, så den fik jeg også fat i og fik den kastet op på broen. Håndklædet var stadig om halsen, men kunne ikke mere gøre megen gavn. Kirsten var heldigvis vågnet ved det enorme plask og kunne hjælpe mig med at få kræet op på broen. Den var gudskelov i live og lugtede af rigtig våd hund. Skipper måtte til gengæld klare sig selv, som sædvanlig – man ligger vel, som man har redt. Heldigvis er Flicka III forsynet med en udmærket badestige, og efter at have svømmet om bag båden, kunne den våde skipper entre cockpittet, hvor det våde tøj og sko kunne afføres – håndklædet var stadig ikke til megen gavn.

Den sande annekdote viser med al tydelighed, at mange danske lysbådehavne stadig mangler at få lavet og gennemført en sikkerhedsplan, så der bl.a. opsættes stiger, redningskranse og reflekser, der markerer, hvor de uheldige kan reddes op. Det er jo ikke alle, der kan svømme iført tøj og sko og våd hund!

Sejladsen tilbage til Skærbæk var også en våd omgang med dagsregn og modstrøm, hvor Skipper fakstisk blev våd for 4. gang.