Søndag den 25. september Solskin og næsten skyfrit. 4-8 m/s SØ – S

Disen gav morgenstemningen et specielt diffust gulligt lys, hvor solen kun anedes svagt over Fyn. Gåturen til Fyret med skibshunden var en fornøjelse, og den føltes som endnu en belønning for hverdagens slid og slæb. Der var stadig lys i fyret, da solen ikke var brudt helt igennem. På turen tilbage ad stranden opdagede vi en rød hjerteformet ballon, der lå i strandkanten. Nessie troede, det var legetøj placeret til den. Ved nærmere eftersyn var der vedhæftet et manillamærke, hvorpå der stod: “Tag hinanden i armene og dans en hed kinddans”. Så det var bare med at komme hjem til Kirsten, der selvfølgelig fortsat nød de maritime dyners fortræffelighed.

Efter brunch lejede vi 2 cykler og en cykeltrailer i selvbetjeningsstativet, hvor en mælkejunge var pengeautomat. Pris og cykelstand hang uhjælpeligt sammen. Det styrbords hjul på traileren, hvor Nessie tronede, var exet, men fremad kom vi da. Forbi fiskerhusene og ad Klinteleden på markveje med græs i midten, så lårbasserne var lidt ømme efter Ø-turen. Vejret viste sig fortsat fra sin milde side, og vi kørte rundt kun iført poloshirt, kikkert og kamera. På nordøen ved Noret var der et fantastisk fugleliv og fra det handicapvenlige fugleskjul iagttog Kirsten: Musvåge, tårnfalk, terner, grågæs, bramgæs, svaner, hjejler, måger, ryler, hejrer, viber, og stære. Nessie fik også lov at løbe ved siden af cyklerne, så den var meget rolig resten af dagen.

Efter frokost i Cockpit, hvor den sydøstlige labre brise svalede os, fik vi kippers m.m., inden vi satte sejl og og gled nordpå øst om Bågø. På krydset østpå, med 6,7 knob, overhalede vi en trimaran! Det bekom skipper vel. Nordpå med slæk på skøderne mistede vi noget af farten, og vinden lagde sig lidt. Vi gled videre med elefantøre (et sejl til hver sin side) og med Wedellsborg i baggrunden styrede Kirsten fra pulpitsædet. Hun så ud til at nyde det. Det var sommerlig sejlads, hvor vi kun var iført poloshirts og redningsvest. Vandets klukken langs stævnen var meget poetisk, kun afbrudt af marsvinenes prust, når de kom op i overfladen for at trække frisk luft. Vinden lagde sig yderligere og med en fart på kun 3 knob, fik skipper tilladelse til at sætte Code 0 – en kæmpe genoa til let vejr. Det gav bonus og så loggede vi mellem 5,5 og 7,5 knob. Vi passerede bl.a. en Larsen 34, der næsten så ud som om den lå stille. Vel i havn i Skærbæk blev der spulet, ordnet og städet.