Søndag den 18. september.
Regnen trommede på ruftag og skylight og vækkede skipper efter en rolig nat i Kolding Lystbådehavn. I en pause i regnen blev skibshunden luftet og Skipper fik et tiltrængt bad i de udmærkede faciliteter – og blev våd første gang. Vel ude fra badet skulle hunden luftes på sugende underlag og straks satte regnen ind igen – og skipper blev våd for anden gang. Det havde i nattens løb regnet så meget, at vandstanden i havnen var steget betragetligt, og der var nu ca 60 cm fra den lave glatte bro og op til stævnen. Jeg tog skibshunden, som er i en yderst tilfredsstillende foderstand, under strybords arm sammen med toilettasken og håndklædet blev slynget om halsen. Balancerende på et bøjet ben greb jeg fat i forstagets oprullede, men glatte forsejl, men forgæves. Et kæmpe plask lød i den stille morgen, da skipper med fuld “oppakning” faldt i vandet på styrbords side af stævnen. Hunden blev knuget ind til brystet, så den lille vandskræk hund ikke forsvandt ned i det sorte dyb. Med én arm fik jeg mig svømmet op til overfladen og greb fat i brokanten, men jeg så ikke en stige eller en revle i miles omkreds. Hunden blev holdt op over overfladen, som var det en mobiltelefon, og den var helt rolig, alt for rolig. Toilettasken kunne åbenbart flyde, så den fik jeg også fat i og fik den kastet op på broen. Håndklædet var stadig om halsen, men kunne ikke mere gøre megen gavn. Kirsten var heldigvis vågnet ved det enorme plask og kunne hjælpe mig med at få kræet op på broen. Den var gudskelov i live og lugtede af rigtig våd hund. Skipper måtte til gengæld klare sig selv, som sædvanlig – man ligger vel, som man har redt. Heldigvis er Flicka III forsynet med en udmærket badestige, og efter at have svømmet om bag båden, kunne den våde skipper entre cockpittet, hvor det våde tøj og sko kunne afføres – håndklædet var stadig ikke til megen gavn.
Den sande annekdote viser med al tydelighed, at mange danske lysbådehavne stadig mangler at få lavet og gennemført en sikkerhedsplan, så der bl.a. opsættes stiger, redningskranse og reflekser, der markerer, hvor de uheldige kan reddes op. Det er jo ikke alle, der kan svømme iført tøj og sko og våd hund!
Sejladsen tilbage til Skærbæk var også en våd omgang med dagsregn og modstrøm, hvor Skipper fakstisk blev våd for 4. gang.