Mandag den 30. juli 2012. Skyet, sol og tordenbyger. 18 – 20 C. 5-25 m/s SV-SSV. 39 sm. 6,0 Knob gsn, max 8,5 knob.

Når Malerinden og Kirsten er sammen er der dømt slow life og hygning. Således også denne morgen, der overraskede os med sol stik imod vejrudsigten, der havde lovet hæftige byger. Efter det dejligt langtrukne morgenbord viste Kirsten 2. og 3. gasten den kuriøse ”Skeppshandel” og hovmesteren sørgede for tiltrængt proviantering.

Der blev desuden bunkret vand og diesel ud for havnekontoret. Ved frokosttid udspandt sig ømme afskedsscener med freelance besætningen. Herefter blev der kastet los og landkrabberne tog ind til Ystad centrum, og vi andre stak til søs mod vest.

Vinden var SV og kun 5-7 m/s, så det blev til en masse kryds i de store Østersødønninger først mod Abbekås og siden mod Smygenæs. I lang tid havde vi holdt øje med en meget grå fætter (sky) SV for os, men den flyttede sig ikke rigtigt, men giftig så den ud.

Vindmåleren begyndte at opføre sig mærkeligt og til sidst døde den. Sydvest for Trelleborg begyndte det at dryppe, og vi gjorde 1. reb klar, men inden det var på plads, kom vindstødene høvlende, og vi fik med møje og besvær storsejlet i 2. reb efter megen enerverende blafren. Selv om vi havde minimeret sejlføringen, så havde vi 35-40 graders krængning, så 1. gasten måtte standhaftigt klamre sig fast. Der var store bølger og hæftige vindstød i tordenskyen, på svensk Åska (af hønsene kaldet ”Oskar”). Skipper vurderer 20 – 25 m/s, men fremdriften kunne vi ikke klage over. Så er det, at vi igen er glade for, at det er et solidt skiv, vi har anskaffet os.

Efter relativ kort tid lysnede det bag det svovlagtige skær og sejladsen blev mere normal. Vi gik 7-8 knob i 2. reb, så vi kunne nå at komme igennem klapbroen over Falsterbokanalen kl 19:00. På VHF-en kom der et kort tid efter et nødkald og SAR (Svensk søredningstjeneste) replicerede snart. Det viste sig at være en nødstedt grundstøder SV for Trelleborg, der i Åskaen var blæst ind på grunden. Vi fik snart øje på ham – skipper havde længe undret sig over, at han kunne sejle så tæt under land. Han havde mærkelig nok ikke strøget sejlene. Da vi kom frem til Falserbokanalens munding, kom der først en lille SAR vandscooter med blå blink og lidt senere det egentlige SAR redningsfartøj ligeledes med blå blink på vej til den nødstedet udlænding.

19:05 lå vi fortøjet i havnen lige nord for broen, og kl. 19:15 kom den næste Åska høvlende ind fra VSV, men da lå vi trygt og godt. Grillen blev startet op og der blev branket 4 svenske slatne grillpølser. Det kan de f….. heller ikke finde ud af! Det var dog en meget formildende omstændighed, at Malerinden og Trykkeren havde efterladt en Svaneke Stout med lakrids, som passede perfekt til det enkle måltid.

Jeg behøver vel næppe udpensle, at både skibshund og 1. gast var lige så slatne som de svenske grillpølser. Det var til gengæld meget forståeligt.

Lørdag den 28. juli 2012. Skyet, sol sporadiske byger. 20 – 25 C. 5-10 m/s SØ. 28 sm. 6,3 Knob gsn, max 7,5 knob.

Lørdagen stod i brylluppets tegn. Malerinden var ude at morgenbade i Østersøen, og vi tog os god tid til morgenmaden, der endte som en slags brunch. Den var i dagens anledning udvidet med Thise Yoghurt med ristede nødder. Der var lidt skyer og lidt småregn, men ellers havde der væres sol tidligt om morgenen, da skipper stod op. Det var planen at Kirsten og jeg skulle sejle Flicka III til Rønne, så Jan og Malerindens logi ville være klar efter bryllupsfesten i Rønne lørdag nat.

Vi gik og smånussede, og vi fik faktisk ikke noget ud af dagen inden Kirsten og jeg stak til søs for at sejle til Rønne. Vejrudsigten lovede skybryd med tilhørende bygevind med vindstød op til 20 m/s kl 18:00. Så vi ville gerne være i Rønne inden uvejret satte ind. Undersvejs var der store dønninger og vinden var kun 3-5 m/s. Vi valgte i starten at gå både for sejl og motor for at mindske rulningerne. Det sidste stykke var sejlene bare irriterende og blev strøjet. Ingen af os blev dog søsyge, selv om alle omstændigheder var til stede.

På vejen passerede vi Dueodde. Det var pottevarmt, men ifgl. vejrudsigten endnu varmere på land med omkring 30 gr., og der var masser af mennesker på stranden. Vandet var også næsten 22 gr. varmt, hvilket har bevirket en voldsom algevækst. Mange steder er der striber og plamager af bæbrune alger i vandet.

Vi havde Dueoddes hvide fyr om styrbord. Det har en flammehøjde på 48 m er dermed 1 m højere end Skagen fyr. Fyret er fra 1962 og erstatter de to gamle fyr på Dueodde – dem fik vi ikke set i denne omgang, men der har tidligere været et sydligt og et nordligt fyr.

16:45 drejede vi ind i erhvervshavnen netop som katamaranfærgen skulle sejle ud, så vi trak lidt over til siden, så den kunne komme til. Det tog den meget bogstaveligt, for den speedede op allerede i inderhavnen og overholdt ikke den påbudte hastighed på maks. 5 knob, men sendte en voldsom kølvandsbølge efter os.

Inderst i erhvervshavnen fandt vi en langskibs plads med næsen mod vest. Vi ligger lige bag en stor svensk 2 master og ud for det gamle hvide fyr fra 1880. Vi fik fortøjet med lange fortøjninger, der kan give sig, for færgerne laver meget uro i bassinet. Til gengæld ligger vi lige midt i byen.

Efter røgede bornholmere, grillede majs og peberfrugter gik vi på byvandring anført af Kirsten. På Torvet var der Tivoli og mange mennesker. Vi slentrede gennem de mange charmerende gader. Rønne er virkelig umagen værd og fortjener egentlig mere opmærksomhed. Vi sluttede af langs vestmolen og fik en flot solnedgang med i købet. Da vi kom hjem i båden, var Thomas’ skibsbrød færdighævet, og kunne blive bagt færdigt.

Vi forventer at blive vugget i køjen i nat, men det er bare dejligt, når man ligger trygt i havn, sagde 1. gasten tilfreds.

Torsdag den 26. juli 2012. Sol og skyfrit. 20 – 28 C. 2-3 m/s NØ. 2,2 sm. 4 Knob gsn, max 5,5 knob. Motor.

Da vi stod op, kunne vi allerede mærke sommervarmen i Listed havn, og jeg måtte have parasollen op, mens vi spiste morgenmad. Vi gik en rundtur i Listed og fik rundet både pottemager og guldsmed, men det var ikke os, der reddede deres omsætning. Ud for guldsmeden kom en lille kutter ind med 3 gutter og nyfangede torsk. Hovmesteren købte straks 3 gode fileter på brættet. Fiskeren forlangte 15 kr, men fik en 20er!

Varmen var nu så sydlandsk, at vi gik ud til en lille vig 300 m syd for havnen. Vigen er en kløft, der har klipper på begge sider, og inde i bunden er der badestrand. Det er de lokales foretrukne badestrand, Høl. Vandet var ginklart og nærmede sig 20 grader. Kirsten fugtede sig (!) i strandkanten og skipper snorklede.

Vi kastede los ved tolvtiden og gik de 2,2 sømil sydpå langs granitkysten til Svaneke for motor på et fladt vand med kattepoter. Da vi skulle sejle ind i havnen for at følge søkortets ledelinje (over ét båker), var der en ny granitstenkastning i vejen. ”Når der ikke er overensstemmelse mellem søkort og virkeligheden, så følg virkeligheden”. Det viste sig at den nye indsejling var glimrende markeret med 2 grønne og en rød stage. Den nye stenkastning var etableret i 2011 for at læ for de barske vinterstorme, der tit kommer fra øst på disse kanter.

Der var en enkelt plads i det sydligste havnebassin, hvor vi kunne ligge med stævnen mod kajen og med en agterline til springklampen. Motering og opslåning af solparasollen blev prioriteret. Så snart Flicka III var rigget af, fik vi en skøn frokost i parasollens skygge.

Den tiltrængte proviantering blev foretaget i Dagligbrugsen i forbindelse med vores gåtur rundt i den charmerende by. Bymidten ligger kun 50 m fra havnen, så afstandene er overkommelige. Efter at have læsset provianten af på båden, fortsatte vi den intense og systematiske udforskning af samtlige butikker, og det var mange.

På et tidspunkt placerede 1. gasten strategisk skipper på Svaneke Bryghus forsynet med en kold stout med lakrids, mens hun selv foretog grundig research i Strand Loppen. Her fandt hun de ”øndigste” små fyrfadslygter til at hænge op som kulørte lamper. En grøn og en rød samt en blå. Hendes idé var, at den grønne og den røde kunne anvendes som sidelanterner og den blå i cockpit. Det lyder forfærdeligt, men skipper måtte desværre senere indrømme, at det så tæskehyggeligt ud på båden, når vi skulle byde velkommen det vores ekstra gaster, der ville påmønstre kl. ca. 02:30!

På Glastorvet oplevede vi levende musik i form af ”Signes Qvartet”, der spillede klassiske jazznumre på Caféen. De var gode, men musikken var for lav, sikkert for ikke at forstyrre de udsultede turister, når de spiste fra Pizza buffeten.

Hovmesteren tilberedte skibets egen menu, der bestod af ovndampet torskefilet glaseret med bornholmsk sennep, på en seng af salatløg og spidskål. Dertil nye kartofler indkøbt på havnen i Gudhjem. Enkelt men grejt. Det gav mulighed for, at vi kunne overkomme gåturen til Svaneke Fyr, for at se solen gå ned over byens røde tegltage. Da vi stod ved fyret, fik Kirsten øje på et skilt. Det angav, at en af KPF´s medarbejdere, Marcelle Meier forestår restaureringen! Og sådan er verden jo så lille.

For skabe plads til de ekstra besætningsmedlemmer, gik vi i gang med oprydning, omstuvning og städning. De ekstra gaster, som påmønstrer sent i nat, er Kirstens veninde, Kirsten Mahler, kaldet ”Malerinden” og hendes mand, Jan. De skal til bryllup i Svaneke på lørdag og manglede et egnet lukaf i nærheden. Da de begge er sejlere, var det naturligt, at vi kunne kombinere det praktiske med det fornøjelige. Det er foreløbig planen, at de skal afmønstre igen på mandag.

Tirsdag den 24. juli 2012. Sol og skyfrit. 19 – 28 C. 3-6 m/s SV. 14 sm. 4 Knob gsn, max 6,5 knob.

Morgenlyset på Fredriksø er lige så smukt som solnedgangen på Christiansø, men betingelsen er, at man er oppe for at se det ske. Vinden var løjet af i løbet af natten, og der var opbrudsstemning i havnen. Mange både forlod det naturhavnen i strædet mellem Fredriksø og Christiansø, mens vi spiste morgencomplet i cockpit. Det stod af i dag af blødkogte æg, skippers bådbagte græskarkernerugbrød, osteudvalg, hytteost, gammeldags æblemos, juice og kaffe. Midt i morgenbordet dukkede der en (vildfaren?) Sule op på rygningen på Gadens langhus! Vi fik nogle gode skud på den til dokumentationen.

Vinden var svag fra sydvest, da vi satte sejl lige udenfor øerne, og vi måtte krydse mod Gudhjem med 3 lange ben med kun 3 – 5 knob. Estimeret sejltid 3½ time. Det var en fantastisk sejltur, at have Ertholmene agterude og Bornholms nordøstkysts silhuet foran for tværs til styrbord. Krængningen var moderat 5 grader, og vi kunne udføre mange gøremål, imens vi også havde fabelagtig sightseeing. Vi startede med at skure alle fenderne, da de var blevet snavset til i mørnet gummi fra molens gamle bildæk. Kirsten gik desuden uopfordret i gang med at ”städe” overalt i cockpit, hvilket skipper var meget tilfreds med. Højsommeren var over os, og på andet kryds lod vi selvstyreren tage helt over, mens vi nød vores ugenerte frihed midt mellem Bornholm og Christiansø. Fra riggens stag dannede der sig de smukkeste salttråde som spindelvævstråde med den skyfri blå himmel som baggrund.

Gudhjems røde tegltage og den hvidkalkede mølle blev tydeligere og tydeligere. Gudhjem kaldes også for Danmarks eneste bjerglandsby. Vi gled ind i havnen og fandt en ledig plads i inderhavnen med agterfortøjning. Her var vi helt i læ, og der var pottevarmt, her mellem granitmole og by. Højsommer på Bornholm, som man har hørt rygter om, hvor fedt, det kan være. Parasol og solsejl blev sat, for at både gast, skibshund og skipper kunne indtage frokost uden at få solstik. Vi havde glædet os til at få fyldt vandtanken op, men der fik vi en lang næse. Vandposten var på den anden side af havnebasinet. OK – jamen så måtte vi jo bare hive slangen tværs over havnen, hvor svært kan det være?

Ved café Provianten sang en af servitricerne operasang, og hun var både smuk og god. På kajen var der masser af turister, leben og levende musik bag det gamle færgeleje. Om eftermiddagen var det lækker amerikansk blues iværksat af nogle gamle ferme gutter. Det passede perfekt til Gudhjems havn. Det var en inspirerende indledning til resten af vores bytur, hvor vi bl.a. fik provianteret i Spar. På vej tilbage til havnen ad de små stræder (bjerggader) mødte vi en honesty shop med en bøjlestang, hvor der hang ”laser og pjalter”, men lige midt i rækken var der en gylden silketing, som passede perfekt til Kirsten. De 30 kr. donerede skipper ædelt til pengebøssen. Lidt senere var der en anden bod med friskplukkede ribs (altså bær), der fristede, og hovmesteren tænkte straks på rysteribs til de røde hakkedrenge, som vi senere skulle have på grillen.

Der var sommerhede i bjerglandsbyen, så gasten foreslog uopfordret, at vi skulle bade fra klippen i det 17,5 grader kolde vand!!! —– Som sagt så gjort. Iført vores vellagrede badegarderobe og elfenben, klavrede vi hen over klipperne til badehylden på havnens østside. Og badede! Da vi kom op efter badet varmede klipper og sol os, så håndklæderne kun var til pynt.

Vel hjemme på båden forberedte skipper dagens menu, der bestod af: Havnetorvsindkøbte nye kartofler, grillede majskolber, Thise yoghurt med salatløg og hvidløgspeber, rysteribs og grillede hakkedrenge. Således veludrustet begav vi os på en længere solnedgangstur forbi Norresand og op på Bokul – byens bjerg, hvor vi så solskiven skære sig ned i næsset ved Allingen og oplyse himlen med purpur. Tilbage på båden blev der dømt hygge i cockpit med levende lygter og rødvin m.m. Som en del af aftenstemningen var der et nyt blues-rock orkester, der jammede løs inde på kajen. Meget stemningsfyldt. – Vi har oplevet feriedage, der var værre.

Link til video

Lørdag den 22. juli 2012. Sol og skyfrit. 16 – 20 C. 4-12 m/s V. 14 sm. 4,5 Knob gsn, max 6,4 knob.

”I dag er det Kirstens Fødselsdag…….”. Hun blev fejret med traditionelt morgenbord, som i dagens anledning var anrettet i cockpit. Bord med blomster og blomsterkrans om tallerkenen med blå cikorieblomster hentet ved stranden, syd for havnen. ”…..Hun sikkert sig nogle gaver får, som hun har øsnket sig i år…..”: Solskin hele dagen, et Gucci ur fra ”Fund”, et miniature billede malet på et udsnit af søkort over Bornholm – købt i Skeppshandlen i Ystad, en sejltur til Christiansø, middag på Christiansø Gjæstgiveri, 4 specielle håndgreb i Borholmsk granit og ikke mindst, et miniaturemaleri af Jes Fomsgaard, købt i Galleri Klejn i Allinge i går aftes mens gasten hvilede sig. Vi har ikke plads til flere billeder, så derfor det lille billedede, der er en nature morte komposition.

Turen til Christiansø kom i stand mod alle odds. Kirsten havde med sædvanlig grundighed nemlig læst, at man ikke måtte have hund med på øen, så vi havde egentlig opgivet at nå dette mål. Men så fik skipper den idé, at vi kunne lave en dagstur, og så måtte dyret holde sig så længe – en 8-9 timer. For en sikkerheds skyld kontaktede jeg havnefogeden, for at høre, om der var plads i havnen altså til Flicka III. Det var der næsten ikke, men han kunne på skippers forespørgsel oplyse, at man godt måtte lufte sin hund på kajerne, blot man ikke slæbte den med i ”naturen”. Så vi planlagde hurtigt, at tage mindst en overnatning på Christiansø, og så måtte hunden nøjes med at blive luftet på det restriktive areal.

Vi fik hurtigt gjort klart skib og listede ud af Allinge Havn midt på formiddagen, med en svag brise i ryggen. På trods af, at vi gik med fuld sejlføring, skød vi kun en fart på 3-4 knob, og så er der langt til Christiansø. Fødselsdagsbarnet nød magsvejret og så ualmindelig tilpas ud. Østersøen havde lange dovne dønninger, der rullede os langsomt fremad. 2 andre sejlbåde var også på vej til Ertholmene, så der gik ”kapsejlads” i det. Så fokken blev spilet, så vi sejlede elefantøre og det hjalp. Vi løb fra både den tyske Bavaria, der sejlede med genua og en Luffe 40, der kom fra Tejn. Der var også tid til at bestille et fødselsdagsbord til 2 på gæstgiveriet kl. 19:30.

I Sønderhavnen lå der allerede mange både, men Finn, den gæve havnefoged stod på kajen og tog imod. Han dirigerede med kyndig piften og fagter bådene på plads inkl. Flicka III. Vi kom til at ligge langskibs uden på en dansk Elan 333 og en dansk Bavaria 36 med højrystede sjællændere. Men vi lå lige neden for det smukke, lange og høje gule 2 etages hus med magasinkælder. Mens jeg skriver her i logbogen, kan jeg kigge lige op på dets smukke røde tegltag af gamle patinerede vingetagsten.

Efter en skøn frokost med lokalindkøbte Christiansø Sild gik vi (nu uden hund) turen hele Christiansø rundt langs kanten, og det er overkommeligt, specielt fordi førstegasten havde indlagt et strategisk pitstop. Der blev også plads til at besigtige øens specielle fyr, der er lavet som en rund bygning indskrevet i den store runde forsvarsbygning lige oven for svingbroen. Den lille kirke var åben på bedste ”Kraka-manér”. Man havde nemlig lavet det så smart, at de besøgende kan gå ind i vindfanget i gavlen, og herfra betragte det enkle og elegante kirkerum gennem en aflåst dobbelt glasdør.

Da vi kom tilbage til båden, var det blæst op, og vinden stod hårdt ind over molevæggen fra VSV. Jeg satte vores cockpittelt op for at læ lidt. Skipper havde desværre ikke denne gang tænkt på, at få snuden den rigtige vej, da havnefogeden anviste os vores plads, men ellers ligger vi fremragende.

Hele besætningen iførte sig det stiveste puds, som lukafet rådede over, og vi begav sig til Gæstgivergården 50 favne fra båden. Her ventede det reserverede bord og et hus fuldt af sommerglade gæster og lokale folk i slyngelstuen. Autentisk stemning, som det hedder. Da 1. gasten havde fødselsdag, bestemte hun også denne gang. En forret bestående af dampet torsk og rejer i en fiskesuppeagtig sovs, en hovedret bestående af stegt rødspætte med nye kartofler og en desert, som var en rabarber symfoni med hjemmelavet is, ristede hakkede nødder og rabarbersuppe! Dertil rosévin og kildevæld. Solnedgangen var væk i skyer over Bornholm, så den gemmer vi til i morgen.

Ertholmene er et meget specielt sted, Danmarks riges østligste besiddelse, som har både et mildt og et barsk klima. Et paradis for fugle og øboere, kun forstyrret af dagsturister og sejlere. Ikke nogen ringe fødselsdagsgave til skippers kone.

Link til amatørvideo med musik af Lisa Nielsson.