Fredag den 20. juli 2012. Sol med få skyer. 15 – 20 C. 6-15 m/s V. 37 sm. 7 Knob gsn, max 10,6 knob.

Da farvandsvæsenet og DMI begge var enige om, at der ville blive hård vind til kuling om eftermiddagen, stod skipper tidligt op, så vi kunne lægge fra kaj kl. 07. Det første stykke østpå mod Kåseberga og Ales Stena var vi nødt til gå for motor og sejl, da det ellers ville gå for langsomt på læns.

Da vi nærmede os Kåseberga, så vi allerede på stor afstand, Ales Stena ligge som en silhuet på toppen af klinten. Det så fuldstændig ud som spanterne på et vikingeskib, med morgensolen i baggrunden. Klinterne er med tiden blevet grønne og solen kastede smukke skygger på de bløde former.

Da vi kom fri af land øgede vinden til 8-9 m/s, og vi kunne nyde at surfe af sted på de store dønninger til den liflige lyd af kølvandet, når vi gik over 7 knob. Storsejlet stod til bagbord og fokken var staget ud til styrbord, så vi sejlede ”elefantører”. De store Østersødønninger kom ind agten for tværs, så vi rullede en del og skipper måtte være rorgænger for holde hende lige i sporet.

Da vi fik landkending med Hammeren og Bornholm, øgede vinden til 10-12 m/s og vi surfede lystigt mod solskinsøen med 8-9 knob. Besætningen nød også turen og det storslåede hav med 1-2 m høje bølger og hvide hajtænder.

Ved 11-tiden øgede vinden yderligere til 12-15 m/s, og skipper valgte at reducere storsejlet til 1. reb, hvilket resten af besætningen bifaldt. Vinden var desuden gået i VSV, så den stagede fok blev sat ud i normal position. Vi mistede lidt fart, men 1. gasten mente, at det var ”better safe than sorry”.

Snart fik vi begge fyr i sigte og kameraerne kom i sving. Vi rundede Hammeren med 8 knob og en flot kølvandstribe efter os. Lige så snart vi kom i læ af Hammeren, blev det sommer, og vi kunne uden besvær gå ind i Allinge Havn lidt over klokken 12. Granithavnen i Allinge er tryg og hyggelig. Den er opdelt i en inderhavn med sluse og en forhavn. Havnen var faktisk allerede næsten fyldt, men vi fik plads i forhavnen uden på en svensk og en tysk Bavaria, men til gengæld lå vi lige midt i havnen, og vi kunne nyde det glade sommerliv.

Kl. 2 kom der 4 ungersvende og spillede på kajen. Og det kunne de – de var kanon gode, og de kunne mange gode tidløse numre. Det var stemningsfuldt og en god begyndelse på vore solskinsøferie. Resten af dagen nød vi, ikke at skulle noget som helst, ud over at slentre gennem byen, købe lidt fisk og ”livs” i Superbrugsen. Se musik video!

De røgede bornholmere smagte fint sammen med svitset spidskål og Thise ”sovs”. Mens vi spiste i cockpit bagte skipper rugbrød, som desværre ikke var specielt villigt til at hæve, som det plejer. Men det lugtede da rigtigt. Kirsten havde ellers planer om at bestige Hammeren for at se solnedgang, men havnestemningen var mere magnetisk end grundfjeldet ved Hammershus.

Link til video

Onsdag den 18. juli 2012. Solskin med enkelte skyer. 16 – 20 C. 7-12 m/s SSV. 9 sm. 6,5 Knob gsn, max 8,9 knob.

Morgensolen skinnede lige ned i kahytten gennem den åbne lugen. Skipper var nemlig tidligt oppe og fik lidt mere styr på logbogen (www.flicka3.dk). Hen ad ni fik han selskab af 1. gasten, der blev mødt af et veldækket morgenbord. Efter at have tanket diesel i den hyggelige og veldrevne havn, sejlede vi ud og satte samme sejlføring som tirsdag, nemlig 1. reb. Vinden var lige i r…. og søerne kom skråt ind fra styrbord med store dønninger, der havde fået deres styrke helt nede fra Nordtyskland. Så vi lavede preventer på storsejlet, der ellers let kunne bomme ukontrolleret over. Efter mindre end 1½ times rulning nåede vi ledelinjen ind til lystbådehavnen i Ystad, hvor Christel og Niels ville hente os i Passaten. Vi fandt en god pæleplads i bølgelæ med snuden mod sydvest.

Efter en velfortjent frokost i cockpit med lune kippers gik dagens ekspedition østpå. Vi skulle se Sveriges svar på Stonehenge, Ales Stena, som ligger ude ved på Sveriges sydøstkyst ved den hyggelige havn, Kåseberga. Det er en meget velbevaret stor skibsformet stensætning, som ligger på toppen af en klint, helt ude ved havet. Det var en fantastisk oplevelse, dels at se selve stensætningen, men også at opleve dens enestående placering i landskabet med udsigt ud over Østersøen, hvor Bornholm kunne anes mod øst. Som bonus lavede en falk (vandre?) flyveopvisning mellem de mange besøgende.

Neden for klinten ligger den lille beskyttede havn, som er et tidligere fiskerleje, som nu benyttes at lystsejlere og besøges af tusindvis af turister. I havnen lå i øvrigt en nyere dansk Faurby 363 fra Dragør med samme farvesætning som Flicka III.

Næste stop var Middelalderborgen Glimmingehus, som ligger mellem Kåseberga og Simrishamn. Her har borgen ligget stolt og solidt siden 1499, hvor en tysk stenmester forestod opførelsen. Det er en meget autentisk bygning, som med sine 3 stokværk og kælder er et glimrende billede på middelalderens liv, der bestod af dagligliv og forsvarsliv. Jeg behøver næppe fortælle, at der var en profitabel museumsbutik, der solgte os et træfad, 2 smedede lysestager, en bog om tovværk, en gåsefjer osv. Desuden fik vi kaffe m.m. i gårdens cafémiljø.

På vej tilbage til Ystad besøgte vi Sveriges eneste rundkirke, som var totalt omklamret at nyere mislykkede tilbygninger. Oplevelsen blev dog overgået af en Rød Glente, der svævede ned over kirkegården og blev digitalt foreviget af op til flere kilder.

Vi var åbenbart blevet brødflove, for på den sidste del af turen, aflagde vi besøg på en berømt gårdbutik, der har specialiseret sig i at bage stenovnsbrød. Lækkert og præmieret sted, der var pitstoppet værd. Vores ostebord om aftenen med Niels’ rødvin fik senere stor glæde af indkøbene.

I Ystad kommanderede skipper powernaps til besætningen, således at den veludhvilet kunne indtage aftensmad på den nærliggende restaurant. Her var alle borde ”desværre” besat, så vi måtte gå videre. Lige bagved ligger et fikserøgeri. Her var der til gengæld bid. Der kunne man nemlig også spise deres fisk på verandaen. Det blev til glimrende Fish’n’chips og Mariestad øl og pigonæblesaft. Tilbage på båden blev kildernes digitale dokumentationer vurderet og beundret, og det stenbagte brød og gedeosten fra Hven sat til livs med en appetit, som vel var opstået på den lange vandretur til stensætningen.

Mandag den 16. juli 2012. Solskin og byger. 18 – 20 C. 7-14 m/s V. 33 sm. 7,4 Knob gsn, max 10,3 knob.

Vi havde planlagt et større program for vores ophold på Hven. Det var mit andet ophold inden for få dage, men jeg havde jo gemt oplevelsen af selve øen, til Kirsten kunne være med. Vi skulle dog lige vente på, at det fik regnet af om formiddagen. Derefter udnyttede vi vores cykler til at komme rundt på øen.

Vi startede med Thyco Brahe Museet, som var en stor oplevelse. Selve museet var indrettet i øens tidligere store kirke på en meget charmerende og professionel måde. Der blev vist en rigtig god animation af Uranienborg, som nu kun eksisterer som et omrids, markeret med hække. Desuden var ¼ have rekonstrueret med lægeurter på overbevisende måde, designet af Sven Ingvar Andersson. I det hele taget var det samlede museumsanlæg en meget positiv og informativ oplevelse.

Turen gik videre til Gedefarmen med gårdbutik, som var indrettet i et udhus på en meget pittoresk måde med blandede havemøbler på sydøstsiden. Her var læ og her indtog vi gedefarmens tallerken med forskellige gedeoste og havtornsylte. Herefter tilbage mod Tuna by. Der fandt vi durum mjöls bageren. På Hven kan man, som et de få steder i Nordeuropa, dyrke durum hvede, da der er flere solskinstimer. Her købte vi durum mel, 4 durum bollar, 4 kanel bollar og oplevelse. På Kyrkebackan, på øens vestside, ligger Kyrkan med en af de smukkeste kirkeplaceringer, man kan tænke sig. Her mødte vi 2 unge munke med obligatoriske vomme, der var på pilgrimsvandring.

På kirkemurens sydside fandt vi en velplaceret bænk i læ for den hårde vestenvind. Her indtog vi kanelbollarne samt de medbragte øl. Vi havde udsigt til vestkystens høje skrænter, der i svungne buer tog imod Øresundsbølgerne. Så gik cykelturen tilbage til Gedefarmen, da vi ikke havde fået købt frisk Hven durum pasta til vores killing korv (gedekidspølse), som skulle indgå i aftensmenuen.

Vi endte i havnen på Bäckviken hvor vi sluttede med Hven Glass (hjemmelavet is) inden vi cyklede ad kyststien tilbage til havnen i Norreborg, mens Christel og Niels tog turbåden til Nyhavn. Vi skulle mødes på Falsterbo halvøen nogle timer senere.

Vi fik hurtigt gjort klart skib og lidt over fire stak ud i Øresund, der viste tænder fra den hårde vestenvind. Vi satte sejl med 1. reb i storsejlet og gled sydover i den effektive vind. Da vi kom fri af Hven, fik vi fuld udnyttelse af vinden og red sydpå, på de rullende bølger med 7 – 8 knob. Vi havde 33 sm foran os til Falsterbo Kanalens Nordhavn. Her skulle vi mødes med Christel og Niels, der havde taget bilen over broen. Vejret var rigtig lavtryksvejr, der vekslede mellem sol, grå skyer, skyer, byger og kraftig bygevind. Det var utrolig flot at sejle under Øresundsbroen i det dramatiske vejr, hvor skyer med gardiner af regn kom drivende fra Amager på Sverige ligesom en flot dobbelt regnbue viste sig over Malmö. Vel fremme, efter godt fire timers meget effektiv sejlads, lagde vi til på en pæleplads med næsen mod vinden.

Grill og pastakogning blev straks iværksat, da vi var sultne og Christel og Niels dukkede snart op og hjalp os med at spise de delikate gedepølser og durum pasta fra Hven tilsat passende mængder italiensk rødvin.

Lørdag den 14. juli 2012. Solskin med enkelte skyer. 18 – 23 C. 4-6 m/s SV. 0 sm. 0 Knob gsn, max 0 knob.

Det er nu blevet en god tradition, at vi vågner til solskin. Julie havde overnattet hos os i båden og efter et hyggeligt morgenbord i cockpit, gik vi tur i byen. Vi gik forbi Udenrigsministeriet, over Knippels Bro, langs havnen til Nyhavn, forbi Skuespilhuset og til Ophelia Beach, hvor vi så på de imponerende sandskulpturer.

Efter caffe latte på en café på skyggesiden i Nyhavn skiltes vi, så Julie tog hjem til JC i Valby og vi gik tilbage til båden og spiste frokost. Efter frokost gjorde vi hovedrent i og på båden. Det var skønt, for vi kunne se, hvor langt vi nåede.

Det var egentlig meningen, at vi skulle have været på Orlogsmuseet, som jo ligger lige ved siden af båden, man de havde den frækhed at lukke kl. 16:00. Men så kom Kjartan heldigvis forbi. Han og Lene bor jo på Christianshavn kun et par hundrede meter for hvor vi ligger. Det var hyggeligt. Desværre havde Lene halsbetændelse og var grounded til sofaen hjemme i lejligheden.

Om aftenen var vi inviteret på Jazzhus Montmartre af bror, Rune, der jo har stor succes med genåbningen af det berømte jazzhus i Store Regnegade. Vi cyklede derover på vores foldecykler og mødtes med Julie og JC foran indgangen. Vi fik jazzhusets 3 retters menu, som var meget lækker. Den bestod af speltkompot med rejer, dampet torsk på en seng af grønsager samt en lækker gulerodskage med is.

Jazzkoncerten var med en Engelsk pianist, der hedder John Taylor og en italiensk sangerinde, der hedder Diana Torto. Link. Hun var en meget virtuos sangerinde, der kunne bruge sin stemme som et jazzinstrument, og han var en dygtig og indlevende pianist. Nogen numre og passager var dog lidt for akademiske efter vores smag. Kl. 23:00 blev der dækket op til jamsession og det var fedt. Vi kunne cykle hjem til båden i sommernatten med endnu en god oplevelse fra København.

Se videoklip

Torsdag den 12. juli 2012. Sol, torden og byger. 16 – 20 C. 4-12 m/s S – SV. 20 sm. 5,0 Knob gsn, max 8,2 knob.

Det er Charlottes fødselsdag. Morgenbord i cockpit med solskin, flag, fødselsdagsservietter, gaver og godt humør. Efter morgenmaden pakkede Charlotte et utal af gaver op fra både Gert, Birgitte og Knud, Gerts far. Vejrudsigten gjorde, at vi valgte at nyde Hven hele formiddagen med både charmerende sol, sortviolette tordenskyer og ærtestore regndråber. Fødselsdagsbarnet og Gert gik og cyklede en tur på øen. Skipper fiskede igen uden resultat, men startede rugbrød op med bedre resultat.

Rugbrødene blev bagt, mens vi spiste frokost. Der var dobbelt så meget dej, som forudset, så det ene brød blev bagt i kasserollen, hvilket skulle vise sig at få uheldige konsekvenser. Efter frokost var brødene færdige og blev taget ud. Kasserollen var lige ved at vælte og instinktivt tog jeg fat i håndtaget. Det skulle jeg nok ikke have gjort, for det var stadig glohedt. Yauiii – hånden under den kolde hane – heldigvis var der en læge tilstede. Hun begyndte at snakke om lavendelolie, som vores ellers udmærkede 1.-hjælpskasse ikke indeholdt. Charlotte forberedte mig også på, at jeg skulle have hånden i koldt vand i 5 timer! Det er min tålmodighed nok ikke lige til. Hun kom i tanke om, at der er en helsebutik i byen midt på øen. Charlotte iførte sig derfor badedragt (på grund af regnen) og vindjakke og løb op til cykeludlejningen, og lejede en cykel, som bragte hende til helsebutikken, som ganske rigtigt havde både lavendelolie, som heler brandsår og aloe-vera, som er smertestillende. Se det viste sig jo at være effektive lindrende naturlægemidler, så vi kunne sejle efter et par timer.

Da var det til gengæld holdt op med at regne, da vi kastede los i det herligste sommersolskin. Vi gled ud på det flade Øresund og satte kludene. Vinden var svag og kom fra SSV, så vi startede med at sejle mod Malmø. Syd for Hven slog vi et slag over mod Sjælland. Gert overtog styringen på bidevind og lærte at styre båden som en cykel. Ud for Vedbæk slog vi et nyt slag ned mod Københavns Havn, og netop da øgede vinden, og vi gled mod syd med 6,5 – 7 knob og 20 graders krængning (”at sejle skråt”).

Ved havneindløbet var man imidlertid ved at udvide havnen, hvilket ikke var vist på søkortet, så vi måtte slå et stort slag mod Sverige inden vi kunne gå ind gennem Lynetteløbet, som er forbeholdt lystsejlere. Det var en stor oplevelse at sejle ind gennem havnen med Marmorkirkens kuppel med sol på og Operaen til bagbord, og krydstogtskib, APM-Mærsk og Skuespilhuset til styrbord. Ud for Indsejlingen til Nyhavn sejlede vi ind i Christianshavns kanal og mødte et syn af masser at sejlbåde, som havde fået samme glimrende idé. Lige efter Kanalen fandt vi dog en svag mulighed uden på en lille Hollænder, som lå uden på en svensker. En Skancap fra Knebelbro, på den anden side af kanalen, (konen) var ikke helt tilfreds, men 2 kanalrundfartsbåde havde passeret uden problemer, så vi blev liggende på vores plads ved Overgaden Over Vandet lige over for Prinsesse Amalies Hjem for Gamle sømænd og enker. Havnefogeden kom senere og opkrævede 170 kr. samt accepterede vores placering og fortøjning, og forslog til ”harpens” store fortrydelse, at de skulle rykke lidt frem.

Så lavede Charlotte vegetarisk aftensmad til Gert og jeg, som trods alt ikke kunne konkurrere med Noma, som i øvrigt ligger tæt herpå. Vi faldt i hyggelig snak med vores hollandske naboer. De havde været undervejs siden 15. maj. Manden elsker at sejle, og konen vil hellere noget mere landfast – den historie har man ligesom hørt før. Så var vi også ligesom ved at være møre.

Men sikke en kanalstemning – det er fedt at ligge midt i byen og nyde byens sommerstemning med guitarspil i baggrunden, unge der går moletur hånd i hånd, caféer ud til kanalen, byens puls og en sommerhimmel, der danner et loft over oplevelsen.

Se video