A sample text widget
Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis
euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.
Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan.
Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem,
suscipit in posuere in, interdum non magna.
|
Søndag den 25. september Solskin og næsten skyfrit. 4-8 m/s SØ – S
Disen gav morgenstemningen et specielt diffust gulligt lys, hvor solen kun anedes svagt over Fyn. Gåturen til Fyret med skibshunden var en fornøjelse, og den føltes som endnu en belønning for hverdagens slid og slæb. Der var stadig lys i fyret, da solen ikke var brudt helt igennem. På turen tilbage ad stranden opdagede vi en rød hjerteformet ballon, der lå i strandkanten. Nessie troede, det var legetøj placeret til den. Ved nærmere eftersyn var der vedhæftet et manillamærke, hvorpå der stod: “Tag hinanden i armene og dans en hed kinddans”. Så det var bare med at komme hjem til Kirsten, der selvfølgelig fortsat nød de maritime dyners fortræffelighed.
Efter brunch lejede vi 2 cykler og en cykeltrailer i selvbetjeningsstativet, hvor en mælkejunge var pengeautomat. Pris og cykelstand hang uhjælpeligt sammen. Det styrbords hjul på traileren, hvor Nessie tronede, var exet, men fremad kom vi da. Forbi fiskerhusene og ad Klinteleden på markveje med græs i midten, så lårbasserne var lidt ømme efter Ø-turen. Vejret viste sig fortsat fra sin milde side, og vi kørte rundt kun iført poloshirt, kikkert og kamera. På nordøen ved Noret var der et fantastisk fugleliv og fra det handicapvenlige fugleskjul iagttog Kirsten: Musvåge, tårnfalk, terner, grågæs, bramgæs, svaner, hjejler, måger, ryler, hejrer, viber, og stære. Nessie fik også lov at løbe ved siden af cyklerne, så den var meget rolig resten af dagen.
Efter frokost i Cockpit, hvor den sydøstlige labre brise svalede os, fik vi kippers m.m., inden vi satte sejl og og gled nordpå øst om Bågø. På krydset østpå, med 6,7 knob, overhalede vi en trimaran! Det bekom skipper vel. Nordpå med slæk på skøderne mistede vi noget af farten, og vinden lagde sig lidt. Vi gled videre med elefantøre (et sejl til hver sin side) og med Wedellsborg i baggrunden styrede Kirsten fra pulpitsædet. Hun så ud til at nyde det. Det var sommerlig sejlads, hvor vi kun var iført poloshirts og redningsvest. Vandets klukken langs stævnen var meget poetisk, kun afbrudt af marsvinenes prust, når de kom op i overfladen for at trække frisk luft. Vinden lagde sig yderligere og med en fart på kun 3 knob, fik skipper tilladelse til at sætte Code 0 – en kæmpe genoa til let vejr. Det gav bonus og så loggede vi mellem 5,5 og 7,5 knob. Vi passerede bl.a. en Larsen 34, der næsten så ud som om den lå stille. Vel i havn i Skærbæk blev der spulet, ordnet og städet.
Lørdag den 24. september Solrigt med enkelte skyer, 2-4 m/s fra SV
Købmanden i Skærbæk skulle åbne for Kirstens ”livsvigtige” indkøb inden vi kunne komme videre og der blev købt rødfiskefilet hos fiskehandleren netop, da han åbnede kl. 09:00. Stille morgenmad blev indtaget med skippers berømte røræg og hjemmebagt græskarrugbrød. Kl. 10:00 kunne vi kaste los og sætte sejl, men måtte supplere med Volvo Pentaen, indtil vi var fri af land og kunne sejle et langt stykke for sejl mod Assens med meget hustruvenlig krængning. Kirsten havde spottet et museum om en sølvsmed og samler i Assens, som vi ville se, før vi tog til Bågø. Kl 13:00 lagde vi os ind i værftshavnen for at være tæt på centrum, selv om lystbåde var uønskede – civil ulydighed igen. Vejret var lunt og kun en let brise strøg ind over havnen, så vi kunne spise frikost i cockpit – varmrøget laks fra Brittas Fisk i Skærbæk.
Ernst Samling var en meget speciel oplevelse, som man kun møder i provinsen – positivt ment. 2 modne frivillige(?) kvinder tog imod og vi var 4 gæster, der skulle vises rundt. Guiden var fra Malmø, men havde boet 30 år i Danmark og evnede at levendegøre detaljerne, ellers havde jeg ikke holdt mere end 10 minutter. Kirsten fortæller: ”Jeg har i flere år gerne villet se Ernest’s samlinger og endelig var chancen der – en af de allersidste dage, der er åbent i år. En stor oplevelse at se de imponerende mængder af kunsthåndværksgenstande, som er samlet af én mand med en stor passion – og rigtig mange penge. Thomas var ualmindelig flink og tålmodig og stillede interesserede spørgsmål til den søde guide. Vi andre prøvede at lege ”Kloge Åge” og brillere med vores viden om porcelæn og andet fint. Besøget var en rigtig god og speciel oplevelse, der varmt kan anbefales, hvis man interesserer sig for antikviteter”.
Ved 4-tiden kunne vi lægge fra kaj med kurs mod Bågø, 4,5 sm borte. Vinden var øget lidt og vi kunne sætte sejl og nå Bågø på en lille time. Der var mange master i havnen, men masser af plads, så vi fandt en god pæleplads med stævnen mod vinden. I den mellemliggende uge havde der åbenbart været sandflugt i Skærbæk, for noget af sandstranden var havnet på dækket. Det var tid at få spulet og städet, så vi med god samvittighed kunne gå tur til fyret på sydøstspidsen. Fyret praler ikke af sin højde, men er et muret firkantet fyr med kalkede facader og en traditionelt lanterne øverst. Det er heldigvis stadig i brug. Rødfisken blev tilberedt på en seng af løgringe og iceburgsalat med fisken dækket af fiskekrydderi, æbletern og rød peberfrugt og mælk som dampmedie. Hertil aspargeskartofler med saltskal og Kjærgaarden. Mums. Solnedgangen var ubeskrivelig romantisk og opløftende.
Det at sejle og opleve vejret fra alle dets spændende sider, er specielt. Nogle gange belønnes man med scenerier, som man kun drømmer om:
Fredag den 23. september Skyet med enkelte byger, 4-7 m/s SV.
Kirsten var til konference om integration i København og blev hentet i Karup 17:30. Vi fortsatte direkte til Skærbæk, hvor vi hyggede os i Flicka III og fik fredagsbøffer og tidlig køjeforening.
Søndag den 18. september.
Regnen trommede på ruftag og skylight og vækkede skipper efter en rolig nat i Kolding Lystbådehavn. I en pause i regnen blev skibshunden luftet og Skipper fik et tiltrængt bad i de udmærkede faciliteter – og blev våd første gang. Vel ude fra badet skulle hunden luftes på sugende underlag og straks satte regnen ind igen – og skipper blev våd for anden gang. Det havde i nattens løb regnet så meget, at vandstanden i havnen var steget betragetligt, og der var nu ca 60 cm fra den lave glatte bro og op til stævnen. Jeg tog skibshunden, som er i en yderst tilfredsstillende foderstand, under strybords arm sammen med toilettasken og håndklædet blev slynget om halsen. Balancerende på et bøjet ben greb jeg fat i forstagets oprullede, men glatte forsejl, men forgæves. Et kæmpe plask lød i den stille morgen, da skipper med fuld “oppakning” faldt i vandet på styrbords side af stævnen. Hunden blev knuget ind til brystet, så den lille vandskræk hund ikke forsvandt ned i det sorte dyb. Med én arm fik jeg mig svømmet op til overfladen og greb fat i brokanten, men jeg så ikke en stige eller en revle i miles omkreds. Hunden blev holdt op over overfladen, som var det en mobiltelefon, og den var helt rolig, alt for rolig. Toilettasken kunne åbenbart flyde, så den fik jeg også fat i og fik den kastet op på broen. Håndklædet var stadig om halsen, men kunne ikke mere gøre megen gavn. Kirsten var heldigvis vågnet ved det enorme plask og kunne hjælpe mig med at få kræet op på broen. Den var gudskelov i live og lugtede af rigtig våd hund. Skipper måtte til gengæld klare sig selv, som sædvanlig – man ligger vel, som man har redt. Heldigvis er Flicka III forsynet med en udmærket badestige, og efter at have svømmet om bag båden, kunne den våde skipper entre cockpittet, hvor det våde tøj og sko kunne afføres – håndklædet var stadig ikke til megen gavn.
Den sande annekdote viser med al tydelighed, at mange danske lysbådehavne stadig mangler at få lavet og gennemført en sikkerhedsplan, så der bl.a. opsættes stiger, redningskranse og reflekser, der markerer, hvor de uheldige kan reddes op. Det er jo ikke alle, der kan svømme iført tøj og sko og våd hund!
Sejladsen tilbage til Skærbæk var også en våd omgang med dagsregn og modstrøm, hvor Skipper fakstisk blev våd for 4. gang.
Lørdag den 17. september
Det var blæst op om natten og dønningerne fra Kolding Fjord vuggede os behageligt, så vi sov dejligt, og halvdelen af besætningen – længe. Skipper fik købt pigvar, makrel, fiskefrikadeller og japansk salattang hos fiskehandleren på havnen og gået en lang strandtur med skibshunden.
Efter en rolig formiddag med brunch besluttede vi os til at gråvejret var til bytur. Vi kastede los og satte fokken i den hårde vind og gled ind mod Kolding gennem den flotte fjord.
Vi passerede et lille vinkelfyr, rigmandsvillaer, Kolding Fjord ”Sanatorium”, Trapholt og et par matchrace-både inden vi gled helt ind i bunden af industrihavnen, for at være nær ved centrum. Vi fandt kajplads på nordsiden mellem en coaster og en luksusyacht på 25 meter.
Efter en enkel fiskefrokost slentrede vi op i byen og gik strøgtur i gågadesystemet. Skipper fik 4 nye kontorskjorter og gasten fik lov at ose, også i Røde Kors genbrugsbutikken, der var retroindrettet. En café ved navnet Komprömis lagde lokaler til bruschetta og rødvin, så vi styrket kunne indtage Koldinghus.
Her genoplevede vi Exners fantastiske Ruinsal og modige, men vellykkede restaurering. I Ruinsalen, med de himmelstræbende og nygotiske limtræssøjler, var der en fantastisk biennale med nordisk kunsthåndværk. Den aktuelle udstilling med moderne sølvhåndværk var dårligt præsenteret og en skuffelse i forhold til biennalen. Kirsten ville absolut se resten af det store kompleks og skippers fodsåler blev endnu mere flade.
Tilbage på båden besluttede vi, at gå ud i den mere hustruvenlige lystbådehavn, tæt på bad og strøm. Her fandt vi en fin pæleplads tæt på klubhus og faciliteter. Himlen klarede lidt op og blev det blev næsten opholdsvejr. Pigvar ventede i køleboksen og laptoppen fik strøm og netforbindelse.
Fredag den 16. september
Foto: Kirstens flotte foto af hækbølgen og de selvlysende grønalger, der gik i kølevandsfilteret
Vejrudsigten holdt stik og fredagens lange bilture mellem kunder i Hjørring og Grenå blev foretaget i strålende solskin og blå himmel med hvide postkortskyer. Jeg sluttede arbejdsdagen i Grenå med indvielse af det nye plejecenter Digterparken fra 14:00 til 15:00, så Kirsten og jeg havde aftalt at vi skulle mødes i Skærbæk kl. 16:30. Vejret var stadig fint, men vinden havde lagt sig, så vi gled østover for motor mod Fænøsund. Det er et af de smukkeste sund i Danmark, så Kirsten skulle se, hvordan grønne lysninger og store bøgetræer strækker sig helt ned til vandet kun afbrudt af nøgne lerklinter.
Vi satte kursen mod Bågø, som var målet for weekendens tursejlads. Vi gled mod sydsydøst med Føns på bagbord. Føns er en lang smal halvø, der adskiller Gamborg Fjord fra Lillebælt. Vi så både spættet sæl og marsvin jage efter fisk i det blanke flade vand.
Ud for herregården Sparretorn lød der en voldsom hylen fra mortorbetjeningen. Det var signal om varm motor, så den blev standset øjeblikkelig. Det var næsten vindstille og båden lå snart stille i det blanke vand, kun flyttet af den nordgående strøm. Faurby havde heldigvis fortalt mig, at man i Lillebæltsområdet i år havde døjet med at motorkøleindsugningen blev stoppet af urenheder fra vandet, så jeg kontrollerede kølevandsfileteret, men kunne ingenting se.
Vi besluttede derfor at sejle de 6,5 sm tilbage til Skærbæk for sejl, selv om den sydvestlige vind kun var 2-3 m/s. Det gik fint og vi nød den stille sejlads i solnedgangen og vandets klukken mod stævnen og Kirsten fik taget nogle fantastiske fotos, som kan ses i fotogalleriet.
Da vi kom i læ af Stenderup Hage gik vi næsten i stå, så jeg ville se, om jeg kunne få gang i motoren igen og tog derfor kølevandsfileteret helt ud og fandt ud af, at det var sat helt til i grønalger, som umiddelbart ikke havde været synlige. Efter at have rengjort filteret startede motoren fint igen og de betryggende kølevandsplut fra udstødningen var hørbare og synlige igen, så vi kunne tilbagelægge den sidste del af turen for motor uden problemer. Vi tilbragte aftenen og natten i den trygge værftshavn, hvor vi fik vores sædvanlige røde fredagsbøffer.
Lørdag den 10. september.
Det tynde skydække lå næsten helt nede over hav og ø lørdag morgen. Næsten ikke en vind rørte sig og kun havfuglenes kald hørtes akkompagneret af Endelave Kirkes solopgangs kiming. Den nye havns sorte kubistiske og moderne havnehus blev afprøvet. Sortmalet træ udvendigt og lakeret formglat beton indvendigt – også i brusenichen. Meget flot men funktionelt en katastrofe. Som arkitekt er jeg på standes vegne stolt ved æstetikken, men flov over funktionaliteten: bruserum er adskilt fra vaske- og toiletrum; ingen sæbehylde; ingen farvemarkering af om rummet er optaget; i vaskerum ingen hylde til toiletsager, men kun en ”smart” rustfri vaskerende; store vinduer, hvorigennem forbipasserende kan nyde synet af letpåklædte sejlere og selvfølgelig er der heller ingen hundekrog til at fastgøre skibshunden mens skipper gør sig acceptabel.
Foto: Kirstens natfoto af Endelave Færgen
Gasten fik lov at nyde forkahyttens varme og tryghed, mens Skipper kastede los og med skibshunden i stævnen, stille gled ud af den morgensøvnige havn, hvor færgen netop havde startet maskinen. Kun det svage omrids af den vingeformede flade Endelave var synligt. I horisonten gik den lysegrå himmel i ét med det flade vand.
For at spare 4 sømil, gik vi vestover for at gå syd for sælreservatet, Møllegrund med kursen ret mod nordkosten. På søkortet markerer den nordspidsen af grunden vest for Endelave. Ude i disen var jeg heldig at spotte nordkosten, men 45 grader til styrbord, ca ¼ sømil nordligere end vist på søkortet. Kursen blev straks lagt om. Kosten var angiveligt flyttet nord på, da Møllehage grund, i lighed mange andre danske grunde, flytter sig pga af kraftig strøm. Farten blev halveret og forsigtigt gled vi ned mellem Møllehage og Møllegrunds gule specialafmærkninger, men dybden kom aldrig under 2,5 m. Netop som dybden var blevet stabil på 3-3,5 m, dukkede der en ukendt afmærkning op ret fremme. Den var ikke var vist i søkortet. Farten blev sat ned igen, mens vi roligt nærmede os afmærkningen, der på grund af morgendisen var svær at tyde. Det var en midtfarvandsafmærkning! Den var åbenbart udlagt for an angive passagen mellem Møllegrund og Endelave og meningen er åbenbart, at man skal styre lige fra denne og op til nordkosten eller omvendt.
Ved nærmere studier på frv.dk fandt jeg efterfølgende denne information under “Efterretninger for søfarende”: ”780. Danmark. Kattegat. Endelave NW. Justeret position. Afmærkning udlagt. Sæsonudlægning annulleret. Position. 1) 55I 45,805J N 10I 13,492J E, midtfarvandsafmærkning. 2) 55I 46,307J N 10I 14,761J E, N-kardinalstage. Detaljer. På ovennævnte position 1) er udlagt afmærkning som anført. Afmærkningen på position 2) er flyttet til anførte justerede position og vil fremover være udlagt hele året. Søkort. 114 (INT 1377), 112 (INT 1380), 102 (INT 1302). Publikation. [AFM nr. 1283210], [J.nr. 2010-007393]. (FRV 23. juni og Endelave Havn 28. juli 2010)”
På Kort og Matrikkelstyrens hjemmeside, kms.dk fandt jeg yderligere information: http://www.kms.dk/Soekortognavigation/Soekortrettelser/Kort+for+kort/ På kortillustrationen herover er dels vist Nordkostens nye placering ca 1/4 sm nordligere og den nye Midtfarvandskost syd for Møllegrund. Så kære sejlere – husk at følge med I Farvandsvæsenets “Efterretninger for Søfarende” eller KMS “Søkortsrettelser”. PÅ KMS kan man søge på de enkelte søkort inden man begiver sig afsted til en bestemt område. KMS 230
Herfra var det kedelig motorsejlads ned til Tragten, hvor vi dog mødte en smuk hvid gammel Jagt på vej til Træskibssejladsen, Limfjorden Rundt. I mellemtiden var gasten kommet til live og vi kunne sammen nyde det smukke Lillebælt med: med springende marsvineflokke (se fotogalleri), der jagede torsk, de funktionelle tankanlæg i Fredericia, Strib Fyr, Den Nye Lillebæltsbro, strømformationerne i vandet, Den Gamle Lillebæltsbro, bøgeskovene, der går helt ned til stranden og de mange fritidsfiskere, der prøver at lokke torsken op fra dybet med deres pilke. 29 sømil senere, lige rundt om pynten ved mundingen til Kolding Fjord ligger Skærbæk og Faurbys Værftshavn, som vi nemt fandt ind i og fik fortøjet ved den østligste bro.
Vejret var i mellemtiden klaret op og temperaturen sneg sig over 20 grader. Knap havde vi fortøjet før John og Birgit dukkede op og vi fik frokost og kaffe i cockpit. Sidsel og Kasper dukkede som aftalt op kl 14:00 med A4-eren. Vi kunne alle afmønstre Flicka III kl 15:00 for at køre til Aarhus og aflevere datter og svigersøn for straks at køre til Viborg, hvor vi skulle til 50 års fødselsdagsfest hos Ida. Gasten nåede lige at få frisk læbestift, inden vi kunne overdrage ”aben” til Ida og nyde en meget vellykket og musikalsk fest i Fennebakkens beboerhus. Det er utroligt, hvad man kan nå at opleve på ét døgn.
Fredag den 9. september.
Efter en hel uge med regntid stod solen op over Gudenådalen og gjorde skippers Arivatur fra Viborg til Aarhus kl 06:23 til noget særligt. Gudenåens slyngninger blev afsløret af disen over åen, der opstod, fordi åvandet var varmere end luften og morgenlyset fik ådisen til at se eventyragtig ud.
Efter en intens dag hos Aarhus Kommune og i Aarhusafdelingen tog jeg ud til Flicka III, som lå i Egå og ventede på os. Den blev klargjort og Kirsten kom, så vi kunne sejle 16:30. Vejret var perfekt. Vinden var vestlig 5-7 m/s og næsten ingen bølger. Vi sejlede fra alle de andre sejlbåde i Aarhusbugten undtagen Carbon 3, der var ud at øve sig.
Solen fandt stadig vej en gang imellem mellem skyerne og vi gik mellem 6 og 6,8 knob med den selvslående – ganske fint. Ved Hou lagde vinden sig, så sejlene blev suppleret med Volvo Pentaen og klokken godt 21 gik vi ind i den nye havn på Endelave i måneskin og i svag vind.
2 store Entrecote bøffer ventede på os i køleboksen og kl 21:30 blev de sat til livs sammen med små samsøkartofler.
Både fredag, lørdag og søndag (2. – 4. sept) var der mange seriøse besøg på de 3 Faurbybåde. Kirsten, døtrene og jeg var også forbi, for at se om de passede godt på hende, og for at se om der var spændende merchandise i boderne. Lidt udstyr fra Netbåd.dk kom vi også hjem med. Flicka III skal prøvesejles et par gange i den kommende uge af interesserede.
På fredag sejler Kirsten og jeg hende via Endelave til Skærbæk, hvor hun skal ligge, indtil der skal udføres garantiarbejder på hende på værftet i vinter. De sidste weekendture i sæsonen vil ske med base i Skærbæk.
Torsdag den 1. september.
Thomas “Faurby” og Fotograf Mick fra Sæby har det sidste døgn sejlet Flicka III fra Långedrag, Gøteborg Kungliga Segelselskapet til Egå, hvor hun kom på plads kl 16:00 på sin udstillingsplads. Thomas og Mick har haft en rolig og fin tur, hvoraf den første del var for motor, da der kun var 1-3 m/s fra V.
Alle er velkomne til den flydende bådudstilling i Egå.
Åbningstider: Fredag kl 12 – 18, lørdag kl 10 – 18 og søndag 10 – 18. http://flicka3.dk/blog/2011/08/23/flydende-badmesse-i-ega/
|
|