Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Sønderborg – Schleswig

Lørdag den 18. juli 2015, 42 sømil, Solskin og postkorthimmel, 18 – 22 grader, 7 – 16 m/s VSV-V.

Vi havde heldigvis varslet de udenpåliggende både om, at vi ville sejle tidligt, så vi kunne kaste los 07:30 med kurs mod Sligen. DMI havde varslet hård vind til kuling over frokost, så vi ville gerne nå mundingen på Schlei (Sligen) inden det hårde vejr satte ind. Vi valgte fra starten 1. reb i storsejlet og kunne sejle de 22 sømil direkte mod Tyskland med halvvind og med hustruvenlig krængning.

Kl 10:30 kunne vi se en hel armada af sejlbåde på vej ud af Sligen, Schlei. Det er fjorden ind til Slesvig er ca. 40 km lang. Det var som alle tyske sejlere skulle af sted på sejlerferie netop på denne lørdag. Vi tror nok vi mødte ca. 400 sejlbåde. Vi havde planlagt at lægge til i Massholm, lidt inden for mundingen, men vejrudsigten for i morgen søndag havde ændret sig, så de nu lovede regnbyger. Det er ikke særligt befordrende for oplevelsen af den lange spændende indsejling til Slesvig, så vi besluttede at sejle hele vejen til Slesvig i dag, hvor det, trods alt, var postkortvejr. Vi havde godt nok den hårde vind lige i snotten, så vi sejlede for motor. Med motortrekant, som den eneste sejlbåd, vi mødte!

Sligen, eller Schlei som fjorden hedder på tysk, opleves som en stemningsfuld sejlads på en række søer, der er forbundne med flodstykker. Nærmest som en krydsning mellem Silkeborgsøerne og Mariager Fjord – så bliver det ikke meget bedre. I Kappeln måtte vi vente en halv time på klapbroen, men så fik vi lejlighed til at studere byen fra søsiden, som research til vores ophold der på Kirstens fødselsdag.

Ved Lindaunis skulle vi igennem en gitterbro med klap. Kirsten havde læst, at den åbnede 15 minutter i hel, så det så ud til, at vi ikke kunne nå den kommende åbning, men en anden sejlbåd fortsatte ufortrødent mod broen. Vi tog den til gengæld med ro, men så åbnede broen forsinket. Så kan det nok være, at kommandobroen fik givet ordre til maskinen om FULD KRAFT FREM. Broen var åben længe, og vi nåede lige netop igennem inden de røde lys blev tændt – meget heldigt for ellers skulle vi have ventet en time.

Ved tretiden på vej ind mod selve Schleswig mødte vi en hurtigsejlende båd med blå blink og 3 orangeklædte mænd. Det viste sig at være SAR (Search And Rescue) på vej til en nødstedt sejljolle. Kort efter fulgte SAR-moderbåden. Alt endte heldigvis lykkeligt – jolle og 2 ungersvende kom med hjem på slæb. SAR er meget veludbygget i Tyskland og deres stationern ligger prisværdigt tæt på Østersøkysten.

I Slesvig er der 4 lystbådehavne, men vi valgte havnen syd for Alt Stadt med domkirken og tæt på Holm. Her så der ud til at være fyldt op, men vi fandt alligevel en pæleplads på østsiden med næsen mod vinden og udsigt, agter ud, til det charmerende fiskerleje, Holm. Undervejs havde vi blot fået en mad hist og her, så den nærliggende café lokkede os i fordærv med en brotchen med fjordrejer til Førstegasten og fiskefrikadelle til Skipper.

Således styrket blev det også til en spadseretur til den nærmeste del af byen, forbi domkirken og ikke mindst gennem det historiske fiskerleje, Holm, som er arnen til Slesvig. Vildt charmerende med de små fiskerhuse placeret i rundkreds omkring deres egen lille kirke og med passager ned til vandet. Havnen er ikke en rigtig havn, men er selvgroede jollepladser – kanenstelle. Se billederne – de taler for sig selv.

Det blev til spisning på italiensk tidspunkt, men med cobb-grillet mørbrad, nye kartofler og tynde grønne asparges. Det blev nydt med udsigt til Holm og i læ for vinden. Så var den dag også gået godt.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: