Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Tjörn Runt 2014

Flicka III tilmeldt Tjörn Runt 2014.

Deltagerliste

 

Fotogalleri fra De 2 Øer

De 2 øer

link til kbl beretning

eller se www.kblsail.dk

Første store sejr

Fredag den 20. og lørdag den 21. juni 2014. skyet 8 – 14 m/s V – VNV

Kaløvig kapsejladsen – De 2 øer

Det var et stolt og lykkeligt men træt mandskab, der rakte armene i vejret, da vi gled over mållinjen ud for dommertårnet kl 04:21 lørdag morgen.

Vi havde forberedt os grundigt til sejladsen som går rundt om Hjelm og Tunø, men således at det er valgfrit, hvilken vej man sejler den 61 sm lange natsejlads med første respitstart kl 18:00. Vi skulle først starte 20:13 som næsthurtigste båd, 2 timer og 13 minutter efter klubbens egen PD26. Vi skulle altså bare indhente alle de andre 9 både og holde en Hanse 40 bag os. Vejr, vind og strømprognoser blev studeret og der blev lavet beregninger på sand og relative vindretninger. Konklusionen var klar, Vi skulle sejle med uret, rundt om Hjelm først, da denne rute ville give mulighed for mest spilersejlads og mindst kryds, som kun ville blive ganske lidt syd for Tunø. Første ben forsøgte vi os med genaker, men det var ingen succes, da vinden allerede var øget til 8 m/s. Næste ben fra Skødshoved til Helgenæs for søgte vi os igen med genakeren med bl. succes, men det gik da rimeligt stærkt i den hårde vind og vi halede på bådene foran. på benet mod Hjelm blev spileren sat i en lille pause i vindstyrken. Hold op hvor det gik og vores nye spilerekspert, Asbjørn, gjorde et fantastisk job med at balancere spileren i en vind, der nærmede sig kuling. Med op til 14 m/s var vi oppe på at surfe 14,6 knob, ny rekord. Vi kunne ikke gå højt nok nord om hjelm, men vi gik den højde vi kunne og tog spileren ned ud for fyret, og gik rundt om nordkosten 5 min efter sidste båd i feltet. Benene ned mod Tunø var bidevindssejlads i store kategatbølger, men Flicka III elsker den slags sejlads. Vi halede på feltet, men det var først da vi rebede ned i første reb, at vi fik kontakt med feltet, der blev indhentet ved den grønne kost øst for Tunø. Syd for Tunø løjede og skraldede vinden lidt og skipper begik en genistreg ved at vende først og sejle inden om feltet op langs Tunøs vestkyst og fik dermed førerpositionen. Den blev holdt hele vejen til målet, men mandskabet måtte arbejde hårdt på konstant at trimme sejlene for at holde afstand. Salona 37 og Dufor 38 var konstant i hælene på os, men vi holdt føringen med vinden foran for tværs ca 80 grader B. Efter 8 timer og 8 min gik vi mål med ca 1 minut til de 2 følgende både. Vi havde sejlet den 61 sømil med en gennemsnitsfart på 7,5 knob.

Efter kapsejladsen var der præmieoverrækkelse i klubhuset kl 05:30. Vi fik 40 år gammel vandrepokal, fyrbogen Lys langs kysten, campagne og 5 flasker rødvin.

En mærkedag for Flicka III. Til lykke til John, Asbjørn, Kaare, Kasper og Skipper.

2 gange først i mål

onsdag den 4 og 11. juni.

Så lykkedes det. På en bane med meget kryds og spilersejlads og vind på 6 – 9 m/s fik vi Flicka til at sejle rigtig godt. Specielt vores kryds var fremragende og Asbjørn er en rigtig god spilerekspert og med få boathandlingsfejl, så skulle det gå godt. Vi kom først i mål begge onsdage og den 4. var vi kun 14 sek. efter match 28 på præmietiden. Scancappens handicapmål er håbløst godt, så den kan vi ikke nå, men vi kan mindske afstanden og det gør vi.

Nu glæder vi os til klubbens distancesejlads “de 2 øer”, som vi har tilmeldt os til på fredag den 20. juni. Vi skal sejle rundt om Tunø og Hjelm og retur til Kaløvig. Ruten er helt valgfri og det er natsejlads med første start kl 17:00.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: