A sample text widget
Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis
euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.
Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan.
Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem,
suscipit in posuere in, interdum non magna.
|
Søndag den 28. august.
Stormende Kuling fra Sydsydvest i Kattegat ændrede planerne for transportsejladsen af Flicka III. Det var ellers meningen, at vi skulle sejle fra Ellös søndag aften og fortøje i Egå mandag aften, men sådan ville vejrguderne det ikke. Vi besluttede derfor at sejle bådene indenskærs til Gøteborg, så der var kortere hjem for Faurbys transportsejlere. Søndag aften i tordenvejr og hård vind blev alle 3 både sejlet til Almösund, vest for Stenungsund, hvor den store F396 kunne få masten af og klargjort til lastbiltransport til bådudstillingen i Stockholm. Mandag formiddag i 12 – 18 m/s sejlede John, F325-eren og Skipper, Flicka III til Gøteborg Kungliga Selgelselskapet i Långedrag. Her blev vi hentet af Thomas og Søren fra Faurby, hvorefter vi alle tog færgen til Fredrikshavn og var vel i Viborg mandag aften kl 21:00, godt brugte, og 2 yderst tilfredse Faurby folk kunne køre hjem til Skærbæk med god samvittighed og med nye ordre på vej.
På Öppna Varv på Orust i den forgange weekend, den 26., – 28. august, imponerede Faurby igen de besøgende gæster med håndbyggede danskfremstillede kvalitetsbåde. Både kvinder og mænd blev let forelskede i de smukke både og de rigtige sejlere kunne se at de det også er hurtige både. Halberg-Rassey havde færre besøgende på deres både, end på de 3 søskendebåde fra Skærbæk. Så det var en fornøjelse at stå på på bådene og hjælpe Faurby og deres nye svenske forhandler med at vise dem frem. Der blev indgået aftaler med flere interesserede om prøvesejladser og besøg på væftet. Det største problem er nok de brugte både, som sejlerne skal have solgt, før det kaster sig ud i det, og den svage svenske krone hjælper heller ikke til. Men jeg bliver overrasket, hvis ikke Anders sælger mindst 5 både til Sverige til næste sæson. Nu er bådene på vej til Egå, hvor der er flydende bådudstilling i den kommende weekend. Det bliver spændende at se om Faurby DK kan leve op til succesen på Orust. Klik her.
Lørdag den 27. august.
I morges kæmpede solen for at bryde det disede gråvejr og ind imillem fik solen magt. Da vi var færdig med morgenmaden, begyndte det at regne. I løbet af dagen vekslede det med byger og tørvejr, men mindst 5.000 trodsede vejret og gik rundt med regntøj og paraplyer. Det var meget interessant at høre de positive kommentarer og de mange rosende ord om skønhed og kvalitet. John vurderer at vi har præsenteret Flicka III for mindst 100 mennesker heraf nogle nordmænd, hollændere, tyskere og et par danskere. På de 2 andre både var der mindst lige så mange besøgende.
Flere fotos fra Tjörn Runt.
Efter sejladsen gjorde alle gaster båden ren fra yderst til inderst og den kom til at fremstå som ny igen.
Der er flydende bådmesse i Egå fra fredag den 2. – søndag den 4. september. Åbningstider: Fredag kl 12 – 18, lørdag kl 10 – 18 og søndag 10 – 18.
Faurby udstiller 3 både: Fayrby 325, 363 og 396. Se mere på www.flydendebaadmesse.dk Flicka III sejles den 28. og 29 de 150 sømil fra Öppna Varv på Orust til Egå. Ialt ca 25 timers sejlads.
TTIGER 955
Modesty Blaise 372 Fra båden
Maxi 999
BR 23
Ved Vrångholmen
Jesus for Life
Dragonfly 35
Efter den vellykkede deltagelse i Tjörn Runt er Flicka III blevet i Almösund fordi den i løbet af ugen sejles til Ellös på nordsiden af Orust, for at deltage i den flydende bådudstilling, Öppna Varv fra fredag den 26. til søndag den 28. august. Her skal den også præsenteres for det svenske publikum af Faurby og deres nye svenske forhandler, Anders Fogius Hultman. På udstillingen præsenteres også Faurby 325 og 396. Link: Öppna Varv
Efter udstillingen sejler John og Skipper Flicka III de 150 sømil (278 km) fra Orust til Egå, hvor den skal deltage i den flydende udstilling fra den 2. til 4. september.
Tjörn Runt i medierne 2011
Videoer fra Tjörn Runt 2011 – klik her
Flicka III på www.minbaad.dk klik også her
Jesper Bank også med i Tjörn Runt i en svensk HR34 – klik her
Tjörn Runt hjemmeside: 2011-08-21 16:41:
Nyfiken vad media skriver och säger om Tjörn Runt? Här hittar du länkar till artiklar på webben om Tjörn Runt 2011:
2011-08-20 Båt sjönk under kappsegling P4 Göteborg
2011-08-20 Minskat antal deltagare i Tjörn Runt P4 Göteborg
2011-08-20 Sjödrama vid Tjörn GP
2011-08-20 Båt sjönk under kappsegling GP/TT
2011-08-19 Mat för glada seglare GP
(Foto – Flicka III i Stigfjorden med spilersejlads i 10-15 m/s)
Lørdag den 20. augist.
“Jætte kul tur”.
(foto – Flicka III overhaler en X 37 nord for Klädesholmen og da ligger vi nummer 7)
Solen vækkede os på det rigtige tidspunkt. Det var et fint kontrapunkt til fredagens dagsregn og det perfekte oplæg til kapsejladsen. Vejret var så godt, at morgenmaden blev indtaget i cockpit. Vores svenske Gast, Gunnar kom kl. 07:30 som aftalt og vi fik snart gjort båden klar, så vi var ude ved startområdet kl 08:30. Vores start skulle gå kl 09:25. Hundrevis af både var ved at gøre sig klar. Et fantstisk syn at være en del af. Vi var med urette bekymret for, om der var for lidt vind ved starten, men det viste sig at vindøgningen kom tidligere end forudsat af meterologerne.
Vi fik en perfekt start og gik over startlinien maks 10 sekunder efter signalet, just midt i feltet. Vi valgte at gå under Tjörnbroen, men øst om øen just efter, så vi fik fri vind. Vi havde Code 0 oppe og havde meget glæde af den i en skiftende mellemvind og fulgte godt med. Midt i Hakefjorden var vi i den første trediedel af vores startfelt og ved Åstol var vi i førefeltet. Midtvejs havde vi skiftet Code 0 ud med fokken, og det var klogt, for vinden var øget til 9-11 m/s fra vest, og det var ren bidevind mod Åstol. Vi måtte endda tage nogle småslag for at holde fri af øerne.
Vi gik vest om Tjörnkalven og krydsede op mellem skär og holme og gik også vest om Klädesholmen. NV herfor overhalede vi en X37 fra Holland, men med svensk styrmand. Flickas Skipper ønskede ikke at være ved i hundeslagsmålet i Kirkesund og som eneste båd gik vi vest om Härön i 2 meter høje bølger og vind på m10-13 m/S fra vest, men det gik fint, men med en del modstrøm, som de åbenbart slap for inde i Kirkesund. Ude i de 2 m høje bølger måtte vi desværre tage et slag vest på for at undgå et underjordisk skær. Her fiskede spilerstagen fokkeskødet, og vi mistede meget højde og tid på den konto. Desuden er den vestlige tur ca ½ sømil længere.
De vi kom nord for Härön, var det spændende at se om de både, som vi skiltes fra syd for Kirkesund, var kommer foran. Det var svært at vurdere, men en First 36.7, som vi havde fulgtes med ved Åstol, var vi lidt bagefter. Taktikken havde fejlet lidt, men det var ikke en katastrofe. Vi var med fremme og havde heldigvis ikke haft nogen uheld. Efter indsejlingen i Stigfjorden satte vi spiler uagtet at det blæste 10-12 m/s, men det gik fint, og vi fugltes med de andre og større både. Vinden øgede, men vi kunne holde spileren oppe og på et tidspunkt blæste det 15 m/s, og vi havde stadig den flotte hvide Elvstrøm spiler oppe med Faurby logoet fuldt eksponeret. Vi var oppe på 10 knob, da det gik bedst.
Vi kom i mål for spiler med 8,5 knob kl 13:32, 4 timer og 17 minutter efter start. Det var vi meget tilfreds med, og vi var alle nøjde med indsatsen, selv om der var et par detaljer, der kunne have været bedre.
I Almösund satte vi Gunnar af, så han kunne få fat i sin bil, og vi sejlede videre til sejlklubben syd for broen i Stenungsund for at at aflevere kontrolkort og se resultater samt præsentere båden på den officielle bro. Det viste sig, at vi var blevet nr 21 ud af 42 i vores gruppe og nummer 82 ud af 450 overalt foran mange interesante og hurtige både. Dvs vi er i den bedste 5.del og ifølge de lokale er meget flot. Næste år går vi op gennem Kirkesund medmindre vinden er nordlig. Vi er alle nøjde med indsatsen og resultatet.
I aften skal vi spise på Stenungsbaden (fornem spa-resort), hvor Faurby har reserveret bord. Det har vi fortjent.
Team Flicka III har, på trods af regnen, haft en trevlig dag. I morges sejlede vi til Almösund for at få båden rengjort under bunden. Der ligger et yachtværft, som hejsede båden op med en stor gammel mobilkran. Da vi fik den op, åbenbarede der sig en forklaring på vore sløve sommersejlads. Hele undersiden af kølen var tæt besat med ruer – selv en søstjerne sad der. Desuden var der en del alger selv om skipper i sommerferien havde vasket bunden iført dykkerbriller.
Faurby 325 har det svenske sejlerikon, Curt Gelin som skipper. Han og besætningen kom besøg på Flicka III, og vi gennemgik vejr, bane og taktik og havde en meget hyggelig sejlersnak.
På vej tilbage til Stenungsund Segelklub, på sydsiden af broen, sejlede vi mindst en ½ knob hurtigere end før den blev renset. Det er godt at vide at man ikke har den den undskyldning for ikke at klare sig godt.
Ved klubhuset var der reserveret 2 presentationspladser til de 2 Faurbybåde just neden for informationscenteret. Her var der der stor ståhej i forbindelse med afviklingen af Lille Tjörn Runt, som er Sveriges største jollestævne. Der er boder med alt muligt sejlergrej. Speakervogn og svensktoppop. Vi fik hentet løbspapirer og sat nummer, sponsorstreamer og kapsejladsflag på.
Sidst på eftermiddagen var John og Skipper til Skippermøde på Stenungsbaden, hvor banen og vejrudsigten blev gennemgået. Vores svenske gast, Gunnar kom først kl 19:30, da han havde siddet fast i bilkøer, så vi fik desværre ikke sejlet prøveturen i motorbåden. Til gengæld fik vi en rigtig god snak med Gunnar om taktik og rute. Helle fra Fayby i DK og og Anders, den svenske Faurbyforhandler kom også på visit og et par enkelte nysgerrige “kundeemner” Det var også hyggeligt og rart.
Kristian havde i mellemtiden hentet Kaare i Gøteborg og vi kunne herefter sejle tilbage til Almösund, hvor vi skulle ligge for natten sammen med 325-eren. Her havde vi også en brosnak både med de andre fra den lille Faurby og lokale sejlere, der alle beundrede Flicka III’s design og kvalitet. Det gjorde ingenting.
Vejrudsigten siger at starten kommer til at ske i VNV 3-5 m/S der øger i løbet af formiddagen til 10 m/s. Men ellers solskin og godt humør.
|
|