Vores skønne Faurby 363 har nu sejlet 7 sæsoner, hvor vi selv har serviceret den og lavet alt selv. Den har sejlet ca 20-25 kapsejladser om året herunder Tjörn Runt, Fyn Runt og klubkapsejladser, og rigtige mange sømil på vores sommertogter. I alt ca 1500 – 2000 sømil/år i alt slags vejr. Så nu er det på tide, at hun får en kærlig hånd på værftet hos Faurby. Ønskelisten er lang men sanktioneret af Førstegasten:
1. Afrigning inkl bundvask og tilrigning for udførelse af nedenstående på værftet Se vinterseddel 2. Ny sprayhood 3. Nye skødevisere i rustfrit stål 4. Polering af gelcoat og forsegling 5. Fornyelse af alle hvide fuger (udvendigt) 6. Eftergåelse af teakdæk (ser ellers fint ud) 7. Rep af lille skade på fenderliste 8. Tætning scandæk SB ud for toilet, der kommer lidt vand ind ved kraftig vandpåvirkning. Må besigtiges 9. Elspil (Andersen 2+1 SE Vinkelgear) på begge Andersen fokkespil inkl ekstra forbrugsbatteri monteret evt bagerst i motor rum eller under dørk i kistebænken. 10. Ekstra vandtank i stævn inkl. tankmåler og trevejshane, ca. 120L 11. Lakering af dørk (alle løse plader, ikke skråstykker) 12. Ny mastetætning og gummikrave, idet der kommer vand ind 13. Montering af ny ror-bolt mellem ror hoved og rorpind – jeg har bolten. 14. 2 nye kasteblokke på barberhal (Antal), ekskl. eventuel splejs 15. Afkortning af storfald ved faldbarm for ny løkke (ny splejs) 16. Udskiftning af storskøde fra 12 til 10 mm og noget kortere end eksisterende. 18. Udskiftning af bærestang for stævnplantform – har været bøjet adskillige gange 19. Udskiftning af umbracoskruer i balusterholdere inkl. polering 20. Bovpropel, Sidepower SRV80/185T med fjernbetjening (trækkes op i skroget) + ekstra batteri