Lørdag den 28-7-17. Regn og sol, 8-15 m/s S-SV. 0 sm.
Charlotte og Gert skulle besøge os på Flicka III denne i dag. Hele formiddagen var lovet regn og kuling, så det var passende at ligge trygt i havn. Formiddagen blev brugt til at drøfte planen for resten af sommertogtet og sommervejrets glæder og udfordringer. Vejrudsigten for resten af dagen og en del af søndagen var med sol og byger og sol og rigelig med vind. Ikke en vejrudsigt, der egner sig til turistsejlads.
Charlotte og Gert kom direkte fra sommerhus ved Lyngvig Fyr og dukkede op ved 12-tiden mens det stadig silede ned. Vi nød en enkel frokost om læ og glædede os til solen dukkede frem kl 13:30, som lovet.
Det blev til dejlige spadsereture i den hyggelige by, der i denne uge er stærkt præget af Langelandsfestivalen (uge 30), men vi havde ingen gener af det, tværtimod. Lidt kaffe på en økologisk café blev det også til og vi fik det vigtige stempel i vores Øpas.
Da vi kom tilbage var der en sammenstimling af folk i lyseblå skjorter og mørkeblå bukser foran en 65 fods motorbåd, som havde været så dum at ligge på ydersiden af bolværket med siden mod sydvest. Vi havde i går undrende iagttaget hvordan den lå og huggede i bølgerne, der slog ind mod bolværket, som om den var en let lille jolle. Sagen var at motorbåden havde hugget så voldsomt ind i bolværket, at bagbord agterside var revnet med et stort knald. Det var en forbipasserende marinekutter, der havde forårsaget en kraftig hækbølge ind mod motorbåden, som angiveligt havde forårsaget skaden. De mange blåskjortede folk på kajen var fra en anden marinekutter, som lå fortøjet foran og havde set uheldet ske. Skipper på motorbåden, iført hestehale og cowboyhat tog det nu meget roligt, selv om flere kloge vurderede skaden til flere 100 tusind. Kaptajnen fra den fortøjede marinekutter kaldte den anden marinekutter tilbage over radioen.
Efter at have fortøjet, kunne en slukøret kaptajn hilse på cowboyhatten og bese skaden. Han måtte brødebetynget indrapportere uheldet til centralt hold. Vi var dog nogle stykker på kajen, der mente at den store motoryachts fortøjning, selv var skyld i uheldet – det kunne lige såvel være en stor stormsø, der kan udrette sådan en skade, når der ikke skulle mere til. Glasfiberen så i øvrigt meget tynd ud. Det skal der nok komme en masse søforhør og advokatregninger ud af. Kort tid efter tog Cowboyhatten og familie og venner afsted til festivalpladsen i taxi og det så ud som om at båden ikke tog vand ind.
Vi andre nød læen i cockpit og det klare solskinsvejr med drivende fjerskyer. Senere sponserede gæstegasterne lækre pizzaer oppe på en café i byen.