Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Nyborg – Svendborg

Onsdag den 25-7-17. Sol, 6-9 m/s N-NØ. 24 sm.

Selv om vi vågnede til et fantastisk solskinsvejr, var Skipper ikke på toppen i dag. Sandsynligvis de florerende maveonde, som mange døjer med. Så det var ikke den sædvanlige initiativrige og energifyldte mester, der gik dagen i møde.

Da jeg stod op stod der en Skarv og sov på kistebænken – de er ellers ret sky, så det var en usædvanlig oplevelse, som Kirsten heldigvis også fik lov at opleve. Gasten pylrede om Skipper på den god måde og var en tur på apoteket. Også hans appetit var væk!

Vi sejlede mod syd langs Østfyn med kursen mod Lundeborg. Det gik i midlertidig glimrende med fuld sejlføring og vinden ind fra agter. Da vi nærmede os Lundeborg besluttede vi at sejle helt til Svendborg. Syd for Lundeborg passerede vi tæt på Elsehoved Fyr, der står markant med sin hvide farve og røde mavebælte.

Vi nød den smukke tur forbi Turø og det slyngede smukke Svendborgsund, hvor vi mødte Helge, den gamle turbåd, der sejler i rutte mellem Svenborg og Valdemar slot. Vi talte i øvrigt mindst 50 sejlbåde på vandet og mange var på vej til Svendborg, så vi var spændt på om vi kunne finde en plads. Alt var optaget i Østhavnen, men i Vesthavnen ved skibsværftet fandt Kirsten en glimrende plads ved en pælebro. Denne placering er faktisk endnu tættere på centrum, der selvfølgelig også fik et besøg.

 

Noget af skibsværtet er stadig i brug inklusive en stor flydedok. Den er meget flot bemalet ud mod Svendborgsund. Sådan et element hører netop med til en havn. Der ligger også en af de tidligere isbrydere, Torbjørn.

 

Fredriksø, der gamle skibsværftområde er under spændende forvandling – det kan minde lidt om Papirøen i København. Her er kunstnere, et cykelværksted, Museum for lystsejlads, en udstilling om smugling i det sydfynske, Kammerateriet, en strandbar placeret i et gammelt motorværksted og med et stort forareal med strandsand og assorterede stole og bord. Om aftenen er det bar og spillested. Fyldt med glade turister og sejlere inkl besætningen fra Flicka III.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: