Mandag den 24-7-17. Sol med enkelte skyer, 2-7 m/s N. 44 sm.
Vi vågnede op til spejlblankt fladt vand og solklart solskin. Sommer i Danmark. Korshavn viste sig igen fra sin imødekommende side. Førstegasten var indstillet på, at vi skulle tidligt afsted, så vi kunne ligge for anker ved Romsø inden vinden øgede. Så Skipper blev purret kl 06:30! Smukt morgenvejr med morgenmad i cockpit med udsigt direkte til Fynshoved.
Den svage vind var i nord, så de 28 heste trak os op til toppen af Fynshoved. Her blev der heldigvis sat sejl, og vi nød den lydløse sejlads gennem det flade vand og kunne efterhånden skimte Romsø. Den nordgående strøm var hård, 1-2 knob, så den effektive fart var ikke imponerende, men vi sejlede jo ikke kapsejlads? Det var smukt at kigge ind på Hindsholm og at se marsvinene komme op og pruste for at trække ny luft ind, inden næste dyk.
Syd for Romsø fandt Skipper en læ ankerplads meget tæt på kysten. Strømmen var også her meget stærk, så båden vidste ikke om den skulle lægge sig efter strømmen eller efter den svage vind. Mærkelig opførsel. Efter en velfortjent frokost, bragte Gummibåden os dog sikkert og hurtigt i land. Vi valgte at gå på stranden langs klinten, så vi kunne spotte digesvalehuller og Teister.
Ved Fyret var der en trønnet usikker trappe, der dog fik os hele op på toppen af klinten. Her ligger det lille interessante fyr. Det ligger sammen med Romsøtyren, en sjov bygning med et kæmpe tågehorn.
Vi var ikke gået langt, før vi så en stor flok dådyr med de karakteristiske hvide pletter og de skovlformede gevirer. De var ikke særlig sky, og vi fik gode fotomoments. Det skulle vise sig at turen rundt om øen på ca. 5-6 km gav en naturoplevelse på højde med Æbelø – og det siger ikke så lidt.
Dådyrerne er flinke til at holde nye skovplanter nede og spiser lystigt af slåen, så de får en sjov paddehattefacon. På den ubeboede ø ligger der flere fine huse, alle lidt tilbagetrukket fra kysten, inkl et lille jagthus i bindingsværk på nordkysten.
Turen gennem skoven var også fantastisk. Mange døde og vindfældede træer skaber en særlig stemning af at her går naturen sig egen gang, og selv nogle af de mange flere hundrede år gamle bøgetræer bukker på et tidspunkt under. Gennem skoven hørte vi sensationelt både PIROL og HULEDUE. Kirsten lagde ikke skjul på at hun glædede sig til at gøre Niels tilpas misundelig med oplevelsen.
Tilbage ved kysten var der, på den stenede strandvold, tusindvis af digesvaler, der sad og hvilede sig mellem insektbekæmpelserne. Videre ad vejen ud ad det lange rev mod sydøst, der kaldes Jordrevet, så vi et specielt fænomen, nemlig den nordgående strøm, der forcerede det undersøiske rev, hvorefter det mødte den sydgående nordenvind, Instagrammable.
Når den lette vind kommer fra nord, og vi skal sydpå for sejl mod den nordgående Storebæltsstrøm, så går det ikke stærkt – 3-4 knob. Vi satte pris på Storebæltsklimaets solskin og kunne se både skyer og byger inde over Fyn og Sjælland. Igen viser det sig at sejlere har bedre sommervejr end landkrabberne. Når vi kun sejler 3-4 knob (5-7 km/t) så er der langt fra Romsø til Storebæltsbroen, som hele tiden kunne se. Hvis vinden er modsat strømmen, så dannes der noget, der kaldes strømsø. Når vi samtidig lænsede sydpå med Elefantøresejlføring, så rullede båden en del undervejs, men ingen blev søsyge.
Skipper valgte at sejle under Lavbroen midt mellem Sprogø og Nyborg, hvor der teoretisk skulle være en frihøjde på 18 m. Flicka III’s pind rager 16,5 meter op, så der burde være plads til VHF-antennen. Det gik fint uden ødelagt antenne.
På vej ind i Nyborg Fjord så vi et større vikingeskib gøre sig klar til sejlads. Det satte det flotte stribede sejl og sejlede sydover. Det viste sig at være det berømte vikingeskib, Havhingsten. Det var på sommertogt rundt om Sjælland.
Inde i Nyborgs gamle Vesterhavn fandt vi en fin langskibs plads tæt på centrum.