Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Odense

Torsdag den 20-7-17. Skyet med sol og regn, 6-10 m/s SØ. 0 sm.

I medierne har der været en del omtale af, at mange danskere er begyndt at bruge YR, Norsk Vejrudsigt i stedet for DMI. Jeg har ellers været fortaler for DMI, men må efter 3 dage hvor YR vejrudsigten passede og hvor DMI var noget fra at ramme rigtigt, krybe til korset og se på begge udsigter vel vidende, at YR nok er bedst. I dag havde YR forudsagt skyer og sol hele formiddagen og først regnbyger sidst på eftermiddagen og DMI havde lovet regn hele dagen.

YR vejrudsigten passede glimrende til vores bytur og besøg på Brandts Museum. Vi startede med byturen og gik over den nye flotte fodgænger-cykelbro, der fører over det brede baneterræn og forbinder havnebyen med centrum.

dig

 

Den specielle bro ender ved Kongens Have, og kort efter er man inde i gågadesystemet. V i var omkring den store byggeplads, hvor man fylder bygninger og stræder ud mellem HC Andersen kvarteret og centrum, der hvor Th. B Triges Gade tidligere delte byen i 2 – en trafikingeniørkatastrofe fra 60-erne. Herfra forbi rådhuset og til Sct. Knuds Kirke, Domkirken, som vi ikke før har beriget med vores besøg. Den nuværende murstenskirke er bygget i gotisk stil, og indvendig er den hvidkalket og enkel. Kun brudt af et smukt glasrelief af Haugen Sørensen (?) og en kæmpe guld-altertavle, som de er vældig stolte af.

Så osede vi i Magasin du Nord, og det slog mig, hvor lille varehuset er – fra min barndom husker jeg det ellers som kæmpe stort. Gågadesystemet vrimler med caféer, restauranter, bryghuse, grillbarer og isboder. Vi skal til København for at se større tæthed og her er endda få turister. Til gengæld var der en del tomme butikker i det meget omfangsrige gågadesystem, hvor der både er fine torve, pladser og smalle stræder. Jo Odense er sandelig en handelsby, men fynboerne er nu mest glad for ma’, og det kan de få rigtig mange steder.

Brandts Klædefabrik bærer nu det mere enkle Brandts Museum? Men er et kunstmuseum indrettet i en gammel klædefabrik ganske tæt på gågadesystemets baggårde. Dermed er skabt et hypet område med stræder, små og store pladser, tøjbutikker, caféer, gallerier, tingeltangel, osv med et leben af mennesker.

Vi gik efter en udstilling om Wilhelm Lundstrøm, som museet faktisk selv har nogle værker af. Det viste sig at være en fantastisk god udstilling. Den var lavet synoptisk med 2 af datidens kulturpersonligheder, Poul Henningsen og Finn Juhl. De påvirkerede og støttede hinanden i kampen mod klunketidens småborgerskab og plys. Så malerkunst, design og møbelkunst var repræsenteret sammen på udstillingen på en inspirerende og forståelig måde. Udstillingen var samtidig overkommelig og sat i scene med wallpapers og interiører fra datiden.

Vi nappede også lige en udstilling om museets egen samling. Den er nu heller ikke at kimse af. Udstillingen var også rigtig flot organiseret med 2-3 repræsentative værker af de vigtigste kunstnere. Nu var Skippers fødder kørt trætte, men Gasten skulle lige se en udstilling mere, Tidens Samling. En udstilling af hverdagseffekter fra det 20. århundredefra, fra en kæmpe privat samling. Effekterne var placeret i tableauer, der præsenterede dem på bedste vis, har jeg ladet mig fortælle. Jeg er sikker på at Kirsten glæder sig til at fortælle interesserede mere.

 

Efter en tur i Netto på Skibhusgade nåede vi, efter 7 km gåtur i byen, trætte hjem til båden lige som regnen begyndte. Vi fik fuldt fortjent hvilet fødder og hoveder om læ inden aftenens sysler.

Nabobåden, som er en plimsoller, så endnu ringere ud i dagens vejr. Den ser ud som om den er blevet forladt med fanden i hælene, hvor sejl f.eks. ikke er pakket væk osv.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: