Mandag den 30-7-17. Sol, 7-12 m/s SV. 11+39 sm.

Vi stod op til det mest fortryllende solskinsvejr og mange sejlbåde gjorde klar til nye sejladser. I går aftes havde vi bestilt friskbagte rundstykker gennem havnefogedinden. De hævede standarden for morgenbordet en kende.

Vi sejlede mod nyborg bare for fokken, for ud over solskin var der masser vind med hæftige vindstød på op til 12 m/s, men det gik nu også fint 5-6 knob. Lidt i tolv lagde vi til bolværket i Nyborg og Førstegasten afmønstrede for at lade DSB sørge for hjemtransporten.

Herfra havde Skipper fri leg i den dejlige blæst. Op med alle kludene og hu ha hvor det gik. Kl 15 var båden nord for Romsø og kursen mod toppen af Fynshoved. Ved Romsø blev Flicka overhalet for første gang på turen – en Etap 41 gik forbi med 0,2 knob mere fart, men den havde også fuld genoa i den gode halvvind. Ved toppen af Fynshoved blev den indhentet. Jeg havde gået tættere på kysten og undgået den værste modstrøm.

Herefter var det bidevind mod Snaptun, så det var en fornøjelse. Vinden varierede fra 7 – 13 m/s så der måtte trimmes sejl i et væk. Da jeg nåede Snaptun, synes jeg at Horsens Fjord så meget indbydende ud og vindretningen passede, så kun en ekstra time, så var jeg i Horsens.

I bunden af Horsens gamle industrihavn er nu lavet en række nye fine gæstepladser. Der lagde jeg til tæt på bycentrum og mulighed for lidt oplevelser i morgen.

Lørdag den 28-7-17. Regn og sol, 8-15 m/s S-SV. 0 sm.

Charlotte og Gert skulle besøge os på Flicka III denne i dag. Hele formiddagen var lovet regn og kuling, så det var passende at ligge trygt i havn. Formiddagen blev brugt til at drøfte planen for resten af sommertogtet og sommervejrets glæder og udfordringer. Vejrudsigten for resten af dagen og en del af søndagen var med sol og byger og sol og rigelig med vind. Ikke en vejrudsigt, der egner sig til turistsejlads.

Charlotte og Gert kom direkte fra sommerhus ved Lyngvig Fyr og dukkede op ved 12-tiden mens det stadig silede ned. Vi nød en enkel frokost om læ og glædede os til solen dukkede frem kl 13:30, som lovet.

Det blev til dejlige spadsereture i den hyggelige by, der i denne uge er stærkt præget af Langelandsfestivalen (uge 30), men vi havde ingen gener af det, tværtimod. Lidt kaffe på en økologisk café blev det også til og vi fik det vigtige stempel i vores Øpas.

Da vi kom tilbage var der en sammenstimling af folk i lyseblå skjorter og mørkeblå bukser foran en 65 fods motorbåd, som havde været så dum at ligge på ydersiden af bolværket med siden mod sydvest. Vi havde i går undrende iagttaget hvordan den lå og huggede i bølgerne, der slog ind mod bolværket, som om den var en let lille jolle. Sagen var at motorbåden havde hugget så voldsomt ind i bolværket, at bagbord agterside var revnet med et stort knald. Det var en forbipasserende marinekutter, der havde forårsaget en kraftig hækbølge ind mod motorbåden, som angiveligt havde forårsaget skaden. De mange blåskjortede folk på kajen var fra en anden marinekutter, som lå fortøjet foran og havde set uheldet ske. Skipper på motorbåden, iført hestehale og cowboyhat tog det nu meget roligt, selv om flere kloge vurderede skaden til flere 100 tusind. Kaptajnen fra den fortøjede marinekutter kaldte den anden marinekutter tilbage over radioen.

Efter at have fortøjet, kunne en slukøret kaptajn hilse på cowboyhatten og bese skaden. Han måtte brødebetynget indrapportere uheldet til centralt hold. Vi var dog nogle stykker på kajen, der mente at den store motoryachts fortøjning, selv var skyld i uheldet – det kunne lige såvel være en stor stormsø, der kan udrette sådan en skade, når der ikke skulle mere til. Glasfiberen så i øvrigt meget tynd ud. Det skal der nok komme en masse søforhør og advokatregninger ud af. Kort tid efter tog Cowboyhatten og familie og venner afsted til festivalpladsen i taxi og det så ud som om at båden ikke tog vand ind.

Vi andre nød læen i cockpit og det klare solskinsvejr med drivende fjerskyer. Senere sponserede gæstegasterne lækre pizzaer oppe på en café i byen.

Torsdag den 26-7-17. Skyet, finregn og solstrejf, 5-9 m/s S-SØ. 0 sm.

Vejrudsigten passede fint til en Købstadsdag. Skipper var igen næsten fit for fight. Han skal i øvrigt undskylde for, at gårsdagens epistel ikke havde den sædvanlige sarkasme og empati, grundet den helbredsmæssige krise.

Sammen gjorde besætningen de 2 bådudstyrsbutikker lidt rigere. Hos den ene blev der købt marine toiletpapir og damesko og hos den anden et nyt yachtflag. På vejen forbi begge butikker gik vi promenadetur langs alle de mange gæstesejlerne og kommenterede uimodsagt deres sejlbåde og ”færger”. Men man skal huske på, at de mange gæstesejlere beriger Svendborg med deres besøg. Gågadesystemet er også fuldt af andre turister.

Kirstens research afslørede, at der ikke findes mange seværdigheder i Svendborg ud over havnen. Lige med undtagelse af Naturama og Museum for Lystsejlads. Naturama har Skipper tidligere været slæbt med på, så det fravalgte Gasten klogeligt. Så var det nok let mere spiseligt med den anden seværdighed, der i øvrigt lå et stenkast fra Flicka III.

Museum for Lystsejlads var bestemt et besøg værd og det tjener researcheren til stor ære, at hun sikrede sig Skippers interesse herfor. Der var f.eks. en gammel Coronet Daycruiser fra 1960, som var apteret som et dollargreen og en speciel folkebådsudstilling. Mange gamle påhængsmotorer og Den berømte 23 fods Lynæsjolle, Stormy, som sejlede jorden rundt 2 gange. Inde i museet er der også et arbejdende værksted, hvor bådebyggere istandsætter andre spændende både, som skal bevares for eftertiden, fordi de har været til lyst.

Kirsten har sat sig for at besøge alle landets Antikvariater (Brugte bøger) . I går besøgte hus det ene og i dag det andet. Det har hun stor fornøjelse af og gør sikkert gode investeringer både på den ene og den anden måde. Bogen på fotoet herover glæder hus sig til at fortælle mere om, næste gang i mødes.

Vi havde aftalt at mødes med Rune (Thomas bror, bosiddende i Svendborg) på restaurant Torvet kl 18:00. Han kom direkte fra et forretningsmøde i Edinburgh, men nåede frem i tide med frisk sommerskjorte. Det var tæske hyggeligt. Bagefter italiensk is på fynsk som take away og nydningshygge i Runes panoramahus i Rantzausminde. Udsigt til Svendborgsund, Iholm, Ærøfærgerne, Højestene og den blå time skyllet ned med en lækker Barolo.

Vi blev kørt sikkert tilbage til vores plads, lige neden for Svendborgs Strandbar – Kammerateriet – festligt og ikke generende, tværtimod.

mde

Tirsdag den 24-7-17. Skyet og regn, 6-9 m/s NØ. 0 sm.

I dag var vejrudsigterne enige om, at det ville blive gråvejr med regn. Det kom desværre til at holde stik, så det var på sin vis acceptabelt til en bytur og seværdigheder.

Besætningen fik derfor sovet igennem og morgenbordet tog sin tid, for vi skulle jo sikre os at der var åbent, når vi kom. Vi udnyttede ventetiden til at lave en opgørelse, der viser at vi indtil videre har besøgt 53 småøer og holme såvel ubeboede som beboede. Mange øer har ikke sejlbådsegnet havn, så der har vi benyttet os af gummibåden. Kun ganske å af de beboede øer har vores besøg til gode. Det er vi da ikke utilfredse med, hver ø har været en ny spændende oplevelse, der tydeliggør den forskellighed, der er i kultur og landskab.

Mens det var lidt tørvejr kiggede vi på butikker i centrum og et par indkøb blev det også til – et par T-shirts og bogen, Alt Forladt med beretninger fra 20 ubeboede danske øer. Vi var også heldige at komme ind og se den fine domkirke, bygget i munkesten. Den skriver sig tilbage til Margrethe den I. Kirsten samler i øvrigt mange frø, når vi er på tur. I år sorteres de i små kuverter, som hun har fået af Sidsel.

Vi nåede netop Slottet, da det begyndte at regne, så vi kunne se udstillingerne i tørvejr. Gårdrum og bygninger gennemgår i øvrigt en bekostelig ombygning og revitalisering efter en international konkurrence, som Cubo vandt. Hele gårdspladsen og omgivelserne er gravet op af arkæologerne, da man her kan finde Danmarks historie fra ca 1200 til 1550. Nyborg var i en del af den periode Danmarks Kongeby og derfor blev Slottet bygget som et stort borganlæg med bastioner, voldgrave og volde, så kongen kunne forsvares.

På vej til Slottet genfandt vi Nyborgs fantastiske fine lille bibliotek, der ligger mellem rådhuspladsen og voldgraven. Bygningen er tegnet af Erik Møller (nu KPF) og Mogens lassen. Wegner har tegnet smukt inventar inkl biblioteksreoler. Heldigvis er bygningen fredet, men stadig meget velfungerende.

Frokost blev indtaget i den Blå Café, der viste sig at være et socialøkonomisk projekt. En oplevelse i sig selv, hvor vi fik tre hjemmelavede frikadeller med lun rødkål og rugbrød for 20 kr. J Vi kunne ikke få alkoholiske drikke, så det hele var herlig asketisk.

Således godt rustet gik vi i silende regn til Borgmestergården. Det er et egnsmuseum indrettet i den gamle fredede Borgmestergård. Jeg behøver næppe fortælle, at Kirsten var meget begejstret. Regnen silede fortsat ned og vi tog os en lille pause i køkkenet indtil det stilnede lidt af. På vej tilbage til båden kom Gasten i tanke om at hun trængte til at klippes, så en lokal frisør lagde straks saks til. Resultatet var ikke ringere end normalt.

Efter at have bunkret lidt fornødenheder i den nærliggende Netto blev aftensmaden, hjemmelavet kartoffelsalat med nye ærter m.m., indtaget på båden. I mellemtiden var det igen blevet opholdsvejr og på Charlottes opfordring gik vi tur på det store voldanlæg, som både er smukt og imponerende. Vi blev samtidig ufrivilligt vidne til lydsiden på Voldspillenes musicaludgave af Grease.

På vej tilbage skulle vi have stillet vores nysgerrighed, da et microdestilleri netop er åbnet. Det ligger i de gamle DSB værksteder, der er smukt restaureret til formålet. Det åbner først i morgen, men man kunne se meget udefra og ind af vinduerne. Vi bliver i øvrigt i Nyborg i nat og afventer bedre vejr i morgen eftermiddag.

Søndag den 23-7-17. Skyet med byger og sol, 6-14 m/s SØ-SV. 0 sm.

Vejrudsigten havde lovet kuling med risiko for skybrud, så vi valgte at ligge over en ekstra dag i Korshavn. Christel og Niels sov i en feriebolig nord for Kerteminde og kom med morgenbrød til fælles morgenbord på Flicka med det fulde udtræk. Tæske hyggeligt, selvom Sydøstenvinden hylede i stagene og de blygrå byger var på vej ind over. Illustrationen nedenfor viser i øvrigt de skure, som kunstnerfamilien Syberg med barnepige og 7 børn tilbragte sommeren i ved Korshavn.

Vi havde planlagt en landkrabbetur til Ladbyskibet og Johannes Larsen Museet i Kerteminde, seværdigheder, som egnede sig til blæsende bygevejr. Køreturen sydover Hindsholm er så smuk i et bakket fynsk sommerlandskab med bølgende kornmarker, Storebælt med hajtænder, vejboder med søde kirsebær (moreller), velholdte huse og gårde og bugtende landevej.

Ved Kertinge Nor, sydvest for Kerteminde ligger museet for Ladbyskibet, nu med det mere moderne navn, Vikingemuseet? Museet er delt i tre dele. Et besøgscenter, hvor man informerer om Ladbyskibet, dets tid og område, selve Ladbyskibet og en lille havn med en sejlklar kopi af selve det 24 m lange vikingeskib.

Vi valgte først at gå de 500 m ned til Noret for at se selve Ladbyskibet inden uvejret kom. Skibet ligger inde i den høj, præcis der hvor det blev fundet og udgravet i 30-erne. Det er det eneste Vikingeskib, der stadig ligger, hvor det blev udgravet. Det er noget ganske særligt, at gå ind i højen og se det originale fund i dæmpet belysning. Vikingeskibet er en kongegrav for Ladbykongen, hans bedste ejendele, hunde og heste samt rigdomme og mad. Et kæmpe offer at give guderne, når man tænker på hvor stor rigdom sådant et stort vikingeskib repræsenterer.

Neden for Gravhøjen har man lavet en lille havn med et udsnit af en Vikingelandsby inklusive en smedje. Rigtig fint og stemningsfuldt. Her skulle selve det sejldygtige museums-kopi-skib have ligget, men det var sejlet ind til Kerteminde i anledning af Kirsebærfestivalen. Men det så vi så, da vi kom tilbage til Kerteminde. Rigtig flot skiv, der både kan roes og sejles med sejl.

Besøgsafdelingen så vi til sidst, hvor der også er en kopi af skibet, men som modelskib i fuld størrelse. Meget livagtigt og fint skildret. Vi blev dog noget distraheret, da brandbiler drønede ind på gårdspladsen og brandmænd i fuld ornat dukkede op i museet, og dette uden at vi gæster havde fået en alarm eller var blevet evakueret. Heldigvis var det falsk alarm, men det afslørede utilstrækkelig beredskabsplan og manglende instruktion af personale.

På Møllebakken i Kerteminde ligger Johannes Larsen Museet, et af vores yndlingsmuseer. Vi har heldigvis ikke tal på, hvor tit vi har besøgt det, men vi glædes stadig over at gense selve haven og husene. Der er også altid en særudstilling, der også beriger besøget. I år kaldes den Haven Ved Havet, hvor temaet er haven på Møllebakken, men også Fritz Sybergs Have ved Pilegården, som også lå i Kerteminde indtil 1955, da den brændte. Familien Syberg og Larsen var gode venner og havde megen interaktion.

Besøget sluttede i Havehuset, hvor en let frokost blev indtaget mens regnbygerne kom høvlende fra SØ. Røget laks med rygeost creme, skyllet ned med lokale ølbryg, der ikke imponerede, men var bedre end postevand. Gift butikken fristede os ikke over evne. Vi havde i stedet stor fornøjelse af at se den nys etablerede køkkenhave, som ligger bag møllen.

Næste seværdighed for Skipper var SuperBrugsen i Kerteminde og Fjord Og Bælt Museet for den øvrige del af besætningen. Efter sigende havde Hovmesteren størst udbytte af besøgene. Tilbage på Fynshoved hyggede vi os om læ, mens byger og kraftige vindstød rev i båden. Men pludselig lagde vinden sig og der kom opklaring fra vest. Solen brød igennem og strømmede ned i kahytten, hvor kokken var begyndt på at forædle dele af indkøbsposernes indhold. Solskinnet blev endda så godt, at vi kunne sidde i Cockpit og nyde skinkemignon i Østerhatte og tomatsovs garneret med nye kartofler fra en af vejboderne. Italiensk Rosévin fik det til at glide ned.

Dagen blev afsluttet med fotosession på stranden ved en af guldrammerne.