Mandag den 20. juli 2015, 24 sømil, Sol og skyer, 18 – 20 grader, 6-11 m/s V.
Det var meningen, at vi efter morgenmaden skulle have cyklet til Haddeby (Hedeby) for at se Vikingemuseet, men Førstegasten var ikke cykeloplagt eller så. I stedet gav vi os god tid til morgenaktiviteterne.
Kirsten havde nemlig fået den geniale idé, at sejle ud til Massholm ved mundingen til Schlei, som vi missede på vej ind til Slesvig. Kl 10:30 kastede vi los og satte alle sejl til. Vi havde den friske til hårde vind ind agten og agten for tværs, så det var såkaldt ”ned ad bakke”, og vi (Skipper) nød sejladsen mod Missunde, som er en indsnævring, hvor fjorden får karakter af flod. Her er der en lille bred klapfærge, der forbinder Angel og Schwansen. (jeg mener det betyder halen). Meget charmerende.
Behøver jeg fortælle, at vi agterudsejlede alle andre sejlbåde på Fjorden. Vi nåede gitterbroen ved Lindaunis 10 minutter før tid. Vi beholdt sejlene oppe, og cirklede lidt rundt, for så at kunne gå igennem for fulde sejl. Senere kom vi til noget så specielt, som en Zugbrügge und Autobrügge. Den er bygget i 1880 og er en kombineret jernebane og vejbro med kun ét spor til både biler og tog. Når toget kommer, skal bilerne vente på begge sider med lysregulering. Selv om broen var åben i ca 15 minutter, havde der kun samlet en 5-6 biler på begge sider.
Ved ankomsten til Arnis strøg vi sejlene, da der sejler en kabelfærge, hvis kabel, vi nødigt ville fange med kølen. Og ganske rigtig passerede den, fuld af cyklister, lige foran os, så vi måtte gå på SLOW. Arnis ligge kun et par sømil syd for Kappeln, så vi fortsatte for jerngenoaen. Desværre kunne vi ikke nå Klapbroens åbning, så vi måtte cirkulere før broen en halv times tid, hvor vi igen fik lejlighed til at iagttage den charmerende by fra søsiden.
Vi fandt en vestvendt pæleplads i den meget store lystbådehavn i Massholm og var nøjde. Solen skinnede nu fra en postkorthimmel, og vi nød solen i cockpit. Selve Massholm lokkede også med sine pittoreske huse og 3 nord-sydgående gader. Kirsten havde selvfølgelig læst op på det, så vi fik meget ud af gåturen. Byen har været fiskerleje siden stenalderen. I slutningen af forrige århundrede var der 150 fiskefartøjer. Der er stadig en del professionelle fiskekuttere i erhvervshavnen, som driver EU-godkendt Økofiskeri!
Byens Rådhuset har til huse I et tidligere fiskerhus på kun ca. 60 m2. Her er ikke plads til meget bureaukrati. I Massholm har man også lavet små docks – minihavne til fiskejollerne, men mærkelig nok på vestsiden af byen. Man lever i dag af både fiskeri og turister fra både land- og vandsiden. Vi frekventerede byens hyggelige købmand og erhvervede bl.a. en østrigsk landrødvin, som er dedikeret til købmanden personligt. 1 liter for 5 øvro = 40 kr. Den var smagfuld men ikke langtidsholdbar.
Aftensmaden bestod af en salat med rødløgs- og balsamico marinerede nye kartofler med hjertesalat, squash og fuldmodne hollandske tomater. Der blev også bagt Pedersens luksusrugbrød. Forsejlet fik plaster på, midt i solnedgangen, hvor vinden havde lagt sig ned på 4-5 m/s.