Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Slesvig – Schleswig

Søndag den 19. juli 2015, 0 sømil, gråvejr og regn, 13 – 16 grader, 1-4 m/s SSV.

Vejrudsigten passede desværre glimrende. Vi stod op til gråvejr og senere sommerregn, så vi måtte have en pind i ovnen, så vejret om læ blev hustruvenligt. En enkelt dag med regn overlever man vel? Som man kan se, på det fleste af vores fotos fra de øvrige dage, har vi faktisk haft megen solskin, det har bare ikke været pottevarmt, men rigtig fint opholdsvejr, når vi nu ikke er til at ligge og koge på en strand. Man kan også få meget tid til at gå med drøftelse af kulturelle muligheder. Den kulturansvarlige officer mente, det kunne være givtigt at se Domkirken, Bymuseet og Vikingemuseet i Hedeby. Udfordringen var hvordan og hvornår, nå vejrguderne ikke var med os.

Regnen lod vente noget på sig, så vi gik op i byen og besøgte den store lege-park ved Schlei, som er en meget vellykket måde at lave legeplads på. Den var udformet med forskellige temaer, som var lavet i naturmaterialer og uden børnehavekulører. Her var også et vellykket udsigtstårn, der var bygget oven på et gammelt vandtårn. Turistkontoret fik også besøg, men fik kun én virtuel stjerne af os. De havde ingen kort, ingen guider på andet end tysk og uoverskueligt udvalg.

Domkirken er bygget i gotisk stil, var bestemt besøget værd. Der var også en klostergård med Schwahl = peristyl eller kreutzsgang, som tyskerne også kalder det. Her var en fremragende udstilling af træskulpturer, der næsten så ud, som de var støbt i bronze. Kirsten er også god til at spotte sjove detaljer. Hun spottede en meget vovet og sjov søjledekoration med et ansigt mellem 2 svulstige ben! Biskoppen må også have humoristisk sans, for inde I domkirken var også et morsomt selvironisk vejskilt.

Gågaden minder om mange provinsbyers gågader, med tomme butikker i yderzonen, mange skobutikker, mange isbarer og caféer. Midt på gågaden var der dog et opløftende gadebibliotek, indrettet i en tidligere gul telefonboks. Gågaden frister dog ikke for et besøg mere i morgen, mandag formiddag. Til gengæld er der mange hyggelige spisesteder, som f.eks. Klein Traumcafé på Rathaus Markt.

Vi tog en let frokost på Bistro Am Hafen, som ligger lige ud til lystbådehavnen, så vi var styrket til et besøg på Stadt Museum i Sydbyen. Her var der dels det traditionelle egnsmuseum, som Kirsten så eksklusivt. Skipper tog sig af en spændende fotoudstilling med panoramafotos fra Sylt, taget af en dygtig derboende fotograf. Udstillingen var så kvalitativ, at jeg købte en bog!

Tilbage til Rathaus Markt, hvor en søndagsåben nipse-butik tiltrak Kirsten. Der købte vi et landkort til Niels: Schleswig, Ostseeküste. Heldigvis spottede hendes falkeblik også en lille butik i en smøge, der hed Lakridz & Meer. (ja, det er stavet rigtigt) Her købte vi forskellige salmiaklakrids og saltlakrids i løs vægt, for vores lakridsdåse var løbet tom.

Herefter kunne vi lige nå også at se Johannis Kloster nord for Holm. Meget autentisk benediktinerkloster med abbedissehus, klosterkirke, schwahlgang, bibelhave og skulpturhave med religiøse skulpturer, som rent faktisk var seværdige. Vi var godt kulturbrugte, så vi havde ingen problemer med at slappe af, da vi var tilbage på båden.

Aftensmaden blev indtaget på en af de hyggelige restauranter, hvor priserne ligger ca 25 % under det vi er vant til. Se det var en fuldgod søndag i Schleswig. Senatorkroog seit 1884 på Rathaus Markt serverede Angeldorchfilet mit krabbensauce und persillen kartoffeln. Hat sehr gut geschmect, men tyskervenlige portioner, så vi begge levnede. Under 300 kr med det hele.

 

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: