16. april 2014. Skyfri blå himmel, meget lidt vind fra syd.
Vi tog den med ro i Grenå, hvor jeg stod op til rimglatte bådebroer. Skipper hentede round pieces og sikringer i havnebyen, mens gæstegasten hvilede ud oven på den 85 sømil lange tur tirsdag, der var gået fra Løgstør til Grenå i ét stræk. Solens stråler strejfede morgenbordet og forvarmede os til dagens tur. Efter en slentretur forbi erhvervshavnen besøgte vi den lokale , bådudstyrsbutik, Gudmann, hvor Den Glade Enke regerer. Skipper blev behørigt fristet, men kun af absolutte nødvendigheder.
Kattegat var sin egen modsætning i forhold til dagen før, hvor de store dønninger rullede os mod sydøst. Nu var vandet var fladt og kun lidt vind, men sejle kunne vi. Vi havde kun små 40 sømil foran os, så vi fandt os i kun at sejle med en 4-5 knob, men nød det flotte magsvejr. Op ad dagen kom der mere vind, og da vi rundede Sletterhage, blæste det 8-10 m/s.
I havnen i Kaløvig stod både Kirsten og skibshunden med flag og tog imod os med kyshånd. Vi fandt den plads, jeg gættede på skulle vores bås, Tordenskjold nr 32. Vi var dødtrætte og sultne, så den nyåbnede havnerestaurant SalonSalon gjorde større indhug i opsparingen end Den Glade Enke i Grenå. På vej hjem med Jan smuttede vi lige forbi Hagen.