Lohals – Lundeborg Torsdag 18-07-13 – Sol, 19-26 grader, 7-5 m/s NV, 4 sm.
Oprindelig var det meningen, at vi ville sejle til Nyborg, men der er så mange spændende ting at se i det frodige Sydøstfynske, så planen blev ændret til, at vi blot sejlede over til Fyn. Lundeborg ligger lige over for Lohals . Det muliggjorde også, at der var en chance for at vi fik en ordentlig plads i den populære og hyggelige havn.
Det var igen et fremragende sommervejr med klart solskin og jævn til frisk vind. Vi skulle blot igennem revet, Smørstakken, der strækker sig op mellem Langeland og Fyn. Vinden var i nordvest, så med lidt held kunne vi gå derover for sejl uden megen kryds.
Vi kom lige på det rigtige tidspunkt, for der var op til flere pladser at vælge imellem. Kirsten spotte straks en grøn plads med næsen ind mod ”sneglens” centrum. En times tid efter dukkede landkrabberne op med frokostkurv og sommerhumør. Skibskokken var i gang med at bage rugbrød. I den lokale fiskebiks havde han også købt røget laks og fiskefrikadeller til frokost, samt et par flotte pighvar, som vi skulle have til aften. Det var pottevarmt, og vi nød skyggen fra parasollen og sprayhood, mens vi spiste lækker sommerfrokost.
Eftermiddagens program bestod af besøg på Broholm, Damestenen og Hesselager. Det er lækkert både at have transport og guide til rådighed, når man ellers er sejlende turist. Julie ofrede sig og tilbød at blive på båden og underholde skibshunden og sig selv. Broholm er nok mest kendt for sine store specielle hunde, der de senere år er blevet populære. Broholm var også initiativtager til udvidelse af Lundeborg havn og forsøgte sig med sit eget lille industrieventyr. Men vi var der for at se den særprægede hovedbygning, hvortil der var fri adgang, da det også fungerer som hotel. Det var spændende at se, men det var endnu mere interessant, at se det specielle trearmede museum, som Godsejer Sehested fik bygget til sin egen imponerende stenaldersamling. Der var i tusindvis af forskellige stenalderredskaber, som var samlet på godsets jorder, med godsejeren som leden amatørarkæolog. Det var sirligt og systematisk indrettet og i den ene fløj stod et stort skelet af en urokse.
I voldgraven lå en robåd, som det så ud som om gæsterne selv kunne benytte, hvad vi så gjorde. Tøserne på agtertoften, Niels i stævnen og Skipper ved årerene. Sehested havde fået lavet en speciel romantisk sidegren på voldgraven med en romantisk bro over efter engelsk landsædeforbillede. Den måtte vi efterforske. Det var en udfordring af ro der, for vanddybden var ikke imponerende. Der var dynd og mudder med grene og væltede træer ude midt i kanalen, så vi flere gange stødte på ”grund”. Det var romantisk og sjovt og endnu en sjov og gratis oplevelse. Det var en krævende aktivitet, som krævede styrkende kompensation. Den fandt Niels i form af kaffe, ufiltreret fynsk æblesaft og rabarberkage med havtornecreme pyntet med syltede havtorn. Vi sad på terrassen lige ud til voldgraven og underholdt os også med sociologiske studier bland hotelgæsterne.
Danmarks største sten hedder Damestenen eller hesselagerstenen og ligger her på Sydøstfyn. Fynboerne kalder den for ”Dammestenen”, hvilket viste sig at stamme fra et sagn om, at en madamme på Nordlangeland skulle have kastet den efter et kirkespir på Fyn. Den er en såkaldt vandreblok fra istiden og stammer fra Sverige. Den vejer efter sigende ca. 1000 tons og er lidt imponerende. Flueben ved den.
Vi skulle selvfølgelig også lige et smut forbi Hesselager Kirke, der har sit tårn stående akavet midt i det ene kirkeskib og har renæssancegavle efter forbillede fra den nærliggende herregård. Derfor skulle vi også lige forbi herregården, Hesselagergård, der efter Niels udsagn er Danmarks bedst bevarede renæssancegård. Den var også flot og postkortagtig, som den lå der, omgivet af voldgrave og fynsk havekunst.
Jeg behøver vel ikke skrive, at pighvarerne var delikate. De grillede fladfisk, med den piggede overside, blev velfortjent fortæret med hjertevarme i cockpit. Her i Lundeborg er der smukt og hyggeligt på den der fynske måde, man kun kan klare i sin sommerferie.
12►