Fejø Søndag 14-07-13 – let skyet, 15-20 grader, 8-15 m/s NV, 0 sm.
Vejrudsigtens kuling fra nordvest betød, at Fejø fik glæde af vores tilstedeværelse hele dagen. En såkaldt overliggerdag. Fejø kender vi kun af omtale, da vores gode nabo i Hvam, Henriks forældre har sommerhus på Fejø. Øen er desuden den største i Smålandsfarvandet, og er det mest velfungerende minisamfund med en færgeforbindelse til Kragenæs, der kun tager 15 min.
Som lovet af DMI var det blæst op om natten, og vi mærkede at vinden tog i masten, og at vi blev presset ind mod nabobåden, Solvang. Da det var en overliggerdag, tog hele besætningen det afslappet og morgenbordet var først afsluttet ved 11-tiden. Cyklerne blev klargjort og vi ”lejede” en foldecykel af nabobåden til Julie. Nu skulle øen udforskes.
Øen har 2 byer, Østerby og Vesterby, og på den måde er alting såre enkelt. Langs de gode sogneveje er levende læhegn plantet af hensyn til de mange frugtplantager. Det kommer også cyklisterne til gode på en dag med kuling fra nordvest. Første stop blev på Ciderriet, som er en gårdbutik placeret helt ude ved vandet på nordøstøen. Her laver man selv cider af egne økologiske æbler. De havde også fået guldmedalje og et håndtryk af prins Joakim. Vi kunne kigge ud i ciderriet og se de store ståltanke, hvor æblemosten forgærer inden den færdiggærer på en champagnelignende flaske. Ciderkonen fortalte levende om proces og kvaliteter og solgte varen godt. Skipper måtte også ty til dankortet.
Adskillige vejboder gav gode cyklepauser under den relativ lange cykletur øen rundt, der bl.a. også gik over dæmningen til Skalø. Her byggede en ihærdig fisker, Axel Bang, i starten af halvfjerdserne selv sin egen lille havn, Bangs Havn. Det var en facinerende cykeltur med udsigt til de lavvandede områder på begge sider af dæmningen, hvor meget store sten var placeret dekorativt efter et tilfældigt mønster. På flere af stenene sad der Skarv og tørrede vinger og en hejre så vi også.
Man kan nok ikke betegne øen som kuperet, men snarere bølget. Vi cyklede en omvej for at komme ud til Kirken, der ligger helt ude ved vandkanten på sydøen, mellem de 2 byer. Den var en skuffelse, nok mest fordi, den havde lukket. Ude i havet, lige ud for kirken, ligger der en lumsk grund, kaldet Kirkegrund. Man fortæller, at man roede til grunden og vadede i land for at gå i kirke. Der må have været underholdende præster dengang.
Sidste pitstop, inden vi var tilbage ved havnen, var købmanden, der tydeligvis er informationscentral og intrigant omdrejningpunkt. Vareudvalget og priserne var dog acceptable. Her kunne vi bl.a. få god boksvin til fornuftige penge. For øboerne er boksvin vel også basic nødvendighed. Det blev sen, men meget velfortjent frokost i cockpit på Flicka III.
Solvangs Redder(fruen) og Skipper bød på rundvisning på deres herlige træskib, der er bygget i Norge, lidt syd for Lofoten. Det har været sejlførende fiskeskib, der kunne laste 5 tons fisk. Om læ lugtede der nu ikke mere af fisk, men af træ og tjære, og der var trangt og hyggeligt på en meget rustik måde. Vi lærte en masse nye maritime udtryk, såsom: Jomfru, Klyver, Kabys, Pøs, Klys osv. I dækket var indbygget nogle glasprismer, som trak lyset ned om læ på en meget effektiv og fascinerende måde.
Skipper nød at have lidt tid til at pusle med båden. Der blev monteret teakkiler under de bagerste spilerspil, så deres vinkel i forhold til spilerblokken blev mere hensigtsmæssig. Det blev derfor italiensk aftenmadstid, inden skibskokken fik bikset noget spiseligt sammen. Pasta a la salmone . Der blev afholdt bådråd om den videre del af turen, da vi nu havde brugt en dag ekstra i Smålandshavet. Forskellige alternativer blev drøftet, og deres kvaliteter overvejet. Enden bliver nok, at vi i morgen sejler ned til mundingen af Nakskov Fjord til den lange smalle ø, Enehøje, der ligger og giver læ for den lavvandede fjord.
12►