Lindholm – Sakskøbing – Fejø Lørdag 13-07-13 – Sol, 18-24 grader, 6-10 m/s VNV, 20 sm, 5-6 knob.

Det var dagen, hvor Julie påmønstrede. Sejlads fra ankerpladsen ved Lindholm til Sakskøbing, hvor Julie kunne tage toget til, og hvor vi kunne proviantere. Vi skulle have overnattet i Sakskøbing, men sådan skulle det ikke gå.

Hvilken morgenstund? Pigen sov og vandet var 21 grader og næsten blikstille, så Skipper dyppede krop og sjæl i det skønne vand for første gang på turen og nød vores dejlige badeplatform. Nessie blev nysgerrig, og det blev også til en skøn tur i gummibåden ind på holmen, hvor vi forrettede vores nødtørft. Vi blev modtaget at matrosen, der i mellemtiden var tvättet og smuk. Morgenbord i cockpit i morgensol med udsigt til Askø, Orebygaard og Bandholm. Julien havde sms-et, at hun ville ankomme ad jernvejen kl. 11:45, så vi fik lidt fart på, da vi havde 8 sømil foran os, hvor vi skulle ind igennem den smalle rende i Sakskøbing Fjord.

Lang tid før selve fjorden var der en afmærket rende, hvor der burde være 3 m dybde, men ekkoloddet viste engang imellem 2 m, men trøstede os med at det nok var Whead = Tang. Uden at mærke andet end den lune sommervind, slap vi helt ind i bunden til inderhavnen i Sakskøbing efter at have passeret Torneroseslottet Orebygaard og smukke fjordlandskaber langs den smalle frodige fjord. Vi fandt en dejlig pæleplads og en flink havnefoged, hvor vi betalte kun 20 kr i havneafgift(!), da Sakskøbing er Frihavn. Vi gik slentretur i byen, der var relativ hurtig overskuet. Proviantering foregik i Superbrugsen, hvor det gennemgående sprog var noget, der lignede fynsk. Et check på vejrudsigten fik os til at genoverveje sejladsplanerne. I morgen søndag blev lovet kuling fra NV, så det ville betyde en ekstra dag i Sakskøbing, og så spændende var den købstad heller not. Vi besluttede os derfor til at sejle til Fejø sidst på eftermiddagen. Vi forventede, at underholdningspotentialet ville være større på ”Den Lysegrønne Ø”

Det var en ret smart beslutning, for havnen på Fejøs østkyst, Dybvig, var aldeles charmerende og i læ. Vi sejlede helt ind inderhavnen, og lagde Flicka uden på et 83 år gammelt træskib, Solvang af Aabenraa. Besætningen bestod af et trindt ældre ægtepar. Det var meget flinke folk, som gik og puslede med skibet i et aldeles ustresset tempo. Flicka III besætningen spandt som katte i solen. I havnen var der dømt sommerstemning med unger, der jollede rundt i gummibåde, mens forældrene pimpede rødvin og osede grill. Vi fik også startet Cobbgrillen op og grillede majskolber, som blev spist efter ”skrivemaskinemetoden” med smør, mens de røde bøffer fra Sakskøbing blev stegt, så de kunne spises med Kirstens lækre salat.