Onsdag 10-07-13 – Sol og enkelte skyer, 16-20 grader, 8-15 m/s NV-NNV, 7 sm, 5-7 knob.
Femø er kendt for sine kvindelejre, feminister og bare bryster, men vi så nu ingen af delene da vi havde været hele øen rundt. Femø er en mild kuperet ø på 3 x 5 km med 2 byer, Nørreby og Sønderby og i alt ca. 170 indbyggere. Ifølge Achton Friis har øen facon som Afrika og det har han ganske ret, men der hører alle andre ligheder op.
Da vi kun havde en kort distance på 7 sømil foran os, tog vi os god tid med morgenritualerne. Det blæste en halv pelikan fra NV, og der var hajtænder på det oprørte Smålandshav, der i dagens anledning havde en helt speciel mørk ultramarinblå farve. Vi sejlede bare for den lille selvslående fok, men skød alligevel en fart på 5.5 – 7 knob og var snart fremme med Femø. Haven var fyldt, så vi lagde os uden på en ældre træt motorbåd, og fortøjede med stævnen mod den hårde vind.
Kirsten stod for dagens frokost, hvor hun endelig fik lejlighed til at lune de medbragte kippers, da skipper ikke havde fanget flere fisk. Hun tog sig en mormor, mens skipper fiskede forgæves og iagttog havnelivet. Så kom der en kæmpe svensk Najad 515 (de 2 sidste cifre er prisen i mio. kr.) fra Helsingborg og lagde sig uden på vores sølle 36 fod, så vi kom til at ligge som pølsen i en hotdog, men det gik nu fint. Det var meget flinke og sympatiske folk – svensk grå guld, som til afslutning smed en flaske god fransk(!) rødvin over til os. Det kommer man nu langt med, selv om italiensk havde være bedre bestikkelse.
Den lokale købmandshandel på kajen, Det Gule Pakhus, sørgede for, at vi ikke ville komme til at lide af skørbug lige med det første. Efter provianteringen entrede vi de patinerede sølvgrå foldecykler og begav os ud på dagens ø-ekspedition. Den gik, i dagens anledning, med uret rundt, og efter at have besigtiget øens 2 spisesteder, erklærede fruen, at hun foretrak Flicka III. Hele vejen rundt var det dér særlige ø-landskab, hvor himlen straks tager over efter bløde marker, og hvor havet ind imellem blinker til os på sin besnærende blå måde. Kirsten finder hele tiden nye botaniske interessantheder og skipper finder nye kartofler i og rødbeder i vejboder.
Loppemarkedet i Sønderby i en gammel lade var mere lopper end fund, men Kirsten fandt alligevel en uundværlig lille glasflaske beregnet til én lille blomst. På vej tilbage til havnen besøgte vi kirken. Mens Kirsten beundrede tegneserierne på hvælvingerne, kom der en ældre dame (fra menighedsrådet?) med en tiltrækkende kvinde og en nydelig jakkesætsmand. Kirsten gættede straks på, at de nok var der med henblik på aftenens klassiske koncert, som skulle finde sted kl. 19:00 – og ganske rigtigt. Vi besluttede os for at være prøveklude til lidt økultur. Vi tog lidt snacks på båden, så vi kunne vente med grillshowet til efter koncerten. Kirken var halvt fyldt. Sopranen var charmerende og god og pianisten havde underholdene bemærkninger mellem de napolitanske lieder fra slutningen af 18-hundredetallet, og vi gik i pausen en kulturoplevelse rigere. Sopranen hedder Camilla Illeborg og Pianisten Leif Greibe.