Tirsdag 09-07-13 – Sol, 18-26 grader, 3-5 m/s SVV – VNV, 13 sm, 4-5 knob.

Den udadgående strøm i Karrebæksminde gik med 2 knob. Så det var let at komme ud af havnen mod Vejerø. Sejlene blev sat, selv om det ikke var den optimale vindvinkel. Vi gik bidevind 33 grader til vinden og gik syd på mod Sejrø, som lå SSV for Karrebæksminde. Den svage vinde bragte os fremad med 4 -5 knob, men vi skulle ikke langt, så det var meget komfortabel sejlads. Dansk højsommer, når det er bedst. Øen blev mere og mere tydelig i horisonten, og vinden rummede, så det endte med, at vi kunne styre lige mod havnen. Der var ikke mange master i havnen, selv om øen er et smørhul midt i Smålandshavet. Det hænger sandsynligvis sammen med at havnepenge inkl strøm og grillkul er 450 kr, hvilket er det dyreste, vi endnu har mødt i Danmark. Det er Kim Fournais fra Saxobank, der købte øen i 2006 og videreudviklede ø, jagt og havn. Pris og kvalitet hænger nu engang sammen. Ifølge Kirsten er det de flotteste bade og toiletfaciliteter, som vi hidtil har set. Desuden er det tilladt at færdes på hele den private ø, der nu drives som forretning. I skrivende stund er der kun 25 både i havnen, hvor der er plads til 5 gange så mange, så den kære Fournais burde gøre noget ved markedsføring, for det fortjener ø og havn.

Da vi havde fortøjet i Vejrø Havn, fik jeg øje på et par regnbueørreder, der svømmede rundt i havnebassinet, ganske tæt på båden. Mens Kirsten stillede frokost an, gik skipper i gang med at fiske. Efter en kun en halv time havde skipper fanget en frokost-aborre! Den blev straks fileteret og stegt på panden og spist med hjemmebagt rugbrød, rødløg, tomatbåde og hvidløgssmør.

Selve øen er der bestemt ikke noget i vejen med. Eftermiddagens gåtur i sommerheden åbenbarede en flad Vejrø på 150 ha, der havde kornmarker opdelt af levende vildthegn med huse, der var totalt istandsat efter alle kunstens regler. Øen bliver drevet effektivt og målrettet. En ny gæstefløj og konferencefaciliteter med professionelt værtsskab. En Ø midt i Smålandsfarvandet er som udgangspunkt charmerede, og når det så tilsættes dansk højsommer, fås det ikke meget bedre. Langs Vesterstrand fandt Kirsten en flintekniv ude i det klare vand, så hendes succes var også hjemme. Hun tog desuden nogle spændende vandplanter med hjem til vasen. På østkysten var det pottevarmt og Nessie var ved at gå til, men hun slap da hjem til båden i hel tilstand. Adskillige spændende planter blev også identificeret undervejs.

Den centrale gårdbutik, Skipperly, og restaurant med ferieværelser solgte os hjemmelavet is og det var meningen, at Kirsten ville nyde deres aftenmenu, som fødselsdagsgave, men da hun kom derop kl. 20:04 var køkkenet lukket! Det åbnede vel at mærke kl. 18:30, så der hørte servicen og den professionelle indstilling op. På menukortet stod der intet om den korte åbningstid, så Skipper var, rent ud sagt, pissed off.

Sommeraftenen i selve havnen var der ikke noget galt med, så skipper fik kokken på Flicka II til hurtigt at lave et par lækre tallerkner med bådens bedste tapas. Så var den del løst til alles tilfredshed.