Torsdag 04-07-13 – Sol og skyet, 17-20 grader, 5-0 m/s V, 36 sm.

Skipper havde fået lov til at stå op kl. 06:00 og purre resten af besætningen. En inspirerende morgensol gjorde dette job noget lettere. Idéen var at udnytte den vest- nordvestlige vind, som ville flove op ad dagen. Vi lagde fra land 07:30 og satte alle sejl til. Gert passede rorpinden med sædvanlig præcision. 5 sømil fra Røsnæs Fyr flovede vinden, og vi måtte ty til jerngenoaen for at komme fremad. Røsnæs Fyr er et hvidt firkantet fyr som Strib Fyr. Det ligger højt på en moræneskrænt og lyser selv om dagen med sin hvide farve. Med kursen mod Asnæs blev 63 m2 code 0 sat, men det hjalp ét fedt. Vi var nede på 1 knob, inden vi igen måtte starte maskinen. Det blev skyet og lidt diset, men lunt og vandet spejlede himlen. Det var også en stor oplevelse, at se nogle springende marsvin, der jagede fisk i flok. Kursen blev sat mod den lille ø, Musholm. Vi gjorde gummibåden klar til at entre den lille ø, der ligger 3 sm SV for Reersø. Inde i bunden af holmens bugt, viste det sig, at Reersø Sejlklub for nylig havde etableret en anløbsbro, hvor der yderst var 2,1 m vand, så vi havde ikke behøvet pumpe gummibåden op. På stranden var der strandkål, strandmandstro, harekløver, gul snerre, tormentil osv. Et par huse lå placeret dekorativt med ryggen mod den høje skrænt, hvor nogle landsatte og meget gule bøjer fra Musholm Lax gav flot kontrast til det grønne. På sydvestspidsen var der 5 m høje skrænter med huler til teist og kaniner. Flere steder fløj teisten ud af hulerne og landede lige nede i vandet ud for os. Det var et fantastisk syn. Den lille alkefugl, med de hvide aftegningerne på vingerne, yngler kun få steder i Danmark. Vi holdt pitstop midt på vestkystens skrænt. Her kunne vi nyde de mange digesvaler, der svævede frem og tilbage foran skrænten, hvor de med åbent næb guffede de mange insekter. Vi havde også udsigt til Storebæltsbroen mod syd, der tegnede sig elegant i sommerdisen. Vi glæder os til at sejle under hængebroen i morgen. Vi fandt en god pæleplads i den lille havn syd for Reersø, hvor vi nød at nusle med forskellige gøremål. En gåtur op i selve Reersø by blev også en god oplevelse. Byen er fyldt af stråtækte, hvidkalkede og velholdte huse, der ligger hulter til bulter på den der charmerende tilfældige måde, som byplanlæggere ikke selv kan finde på. Reersø er ikke en sø eller en ø, men en halvø, som er omtalt i Bogen, ”12 halve” bl.a. for sine haleløse katte. Vi så også en haleløs kat, men gasten, med ansvar for fotodokumentation, sov i timen. Den opgave blev senere uddelegeret til Charlotte og Gert, der drog af mod landsbyen efter aftensmaden og kom tilbage med stolt succes. Kirsten havde charmeret fiskebodsfolkene ,og hun havde fået lov at købe skærising (smørising) efter lukketid. Den blev oliedampet på en seng af strandkål – mums – vegetarerne fortrød vistnok, at de ikke var pesce-vegetarer. Hvor er der meget spændende dansk geografi, antropologi, biologi, geologi, kultur og gastronomi, som vi får lov til at opleve på vores sommertogter, som vi ellers aldrig ville komme i nærheden af.