Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Sejerø

Onsdag 03-07-13 – skyet og delvis finregn, 17-19 grader, 7-12 m/s SØ, 0 SM.

Vi vågnede op til dønninger fra indsejlingen og hylende stag. Nogen valgte klogelig at vågne senere. Så efter en langmodig morgen, hvor det skyede vejr var en kontrast til gårsdagens sommervejr. Lidt finregn sørgede for at vande vores medbragte basilikum. Efter længere konferering, blev vi enige om at besøge Sejerø Museum og Kirken. Skipper fik klargjort foldecyklerne og gæstegasterne kunne bestige de skærveknusere, de havde lejet i Sejerby i går. Museet viste sig at være en meget positiv oplevelse. Det er indrettet i en gammel traditionel købmandsbutik, der havde fungeret fra 1953 til 1978, hvor købmandsparret donerede hele molevitten og deres store ”nøjsommeligt” opsparede arv til øen. Der blev penge til at lave en fin udstillingsbygning bag huset, tegnet af Otto Weitling. Meget apropos var der også en meget fin plancheudstilling om Dissing & Weitlings (Arne Jacobsens efterfølger) smukke broprojekter i det store udstillingsrum. Selve købmandshuset var meget originalt og charmerende nostalgisk, som fik gasterne til at falde i svime. Der var mange gode fotomotiver. I tagetagen var der placeret en lokalsamling af alt fra flinteredskaber til en enkel Newton musefælde af træ. Så det kunne roligt regne og blæse, vi var underholdt på den gode måde. En velfortjent frokost på Flicka III var fundamentet for cykelturen, som foregik i medvind til Kniben på Nordvestspidsen, hvor det flotte klassicistiske gule fyr fra 1852 knejser og har sikret at de ikke sejlede ind i Sejerø Rev. Det 19 m høje runde murede fyr er tegnet af Arkitekt Nebelung og er placeret på toppen af en høj klint, så flammehøjden er 31 meter over havet. Fra fyret er der en fantastisk udsigt og udsyn til den nordlige del af Storebælt, hvor vi kunne se mange store erhvervsskibe samt flere hvide sejl. Turen tilbage foregik i modvind på øens nordøstside mellem de bløde bakker med gravhøje, hvedemarker, rugmarker og majsmarker med harer og rådyr. De mange vildtremiser, trægrupper, levende hegn og lunde gjorde turen i modvind tålelig. Vi kunne undvære Loop den dag. På havnen var der en opreklameret markedsdag i 2 boder – skriver to – boder, hvor den ene havde undværlige marskandiserting, men den anden var charmerende dekoreret med maritime effekter. Den solgte Sejerøbugt servietter, krydderurter til snaps og den hvidhårede bodspasser uddelte rundhåndet smagsprøver, hvilket var klogt, for det var salgsfremmende. Restaurant Flicka III bød på økologisk fuldkornspasta med flødestuvet røget laks, nye kartofler og hvidløgssvitsede grøntsager. Dertil en tynd spansk boksvin, som jeg forhåbentlig aldrig kommer til at købe igen. Den egner sig bedre til at marinere kød med. Dagen sluttede med tørvejr og lyst gråvejr, som var glimrende til kahythygge. Skipper lægger normalt et par bufferdage ind i sejladsplanen, og det er klogt :-). En af disse bufferdage blev brugt på Sejerø i dag, fordi det blæste en halv pelikan fra SØ, som ikke ville give en gæstevenlig sejlads mod Rersø. Til gengæld fik vi set mere til øen og stresset af, og det er vel også meningen.

 

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: