Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Hals – Grenå

Søndag 30-06-13 – sol, 14-17 grader, 10-16 m/s VNV, 45 sømil, 6 – 12 knob.

Kirsten overnattede i Hals og det stormede hele natten, men vi havde en hyggelig morgen. Fortøjninger blev smidt lidt i ni og jeg nøjedes med fokken, da de havde lovet 11-14 m/s, og fokken giver en god fart med ubesværet sejlads. De store bølger fik båden til at rulle kraftigt og så er der s…. langt fra Hals til Djursland uden et eneste hus, vejtræ eller andre både. Det mest underholdende, man kunne foretage sig var at iagttage de flotte ultramarinblå bølger med rovtænder – ca 2 m bølgehøjde. Efter frokost løjede vinden til 10-12 m/s, så jeg satte storsejlet og rebede ud efterhånden som vinden løjede til 9-10 m/s. men så skal jeg lige love for, at Gjerrilds klinter gav vinden fart, for den var oppe på 15 m/s og jeg surfede lystigt på bølgetoppene og var helt oppe på 11,8 knob. I Grenå fandt jeg en fin pæleplads med snuden mod vinden og kunne nyde det høje solskinsvejr i læ. Sidsel og Kasper kommer ved 6-tiden med Kirsten, så hun kan påmønstre – det bliver fedt – det er kedeligt at sejle alene, selv om man må sætte alle de klude op, man vil.

Sidsel og Kasper blev og spiste med – rødvinsmarineret oksesteg stegt på Cobb grill med nye kartøfler. Aftenen blev flot med blik vand, solnedgang med purpur himmel og gåtur langs strandkanten inkl blomsterplukning. Kirsten tog igen nogle flotte fotos!

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: