Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Mölle – Anholt

Torsdag den 2. august 2012. Sol og enkelte skyer. 20 – 23 C. 6-10 m/s SØ. 44 sm. 6,0 Knob gsn, max 9,2 knob.

(udgivet den 3-8-12, da der ingen dataforbindelse er på Anholt)

Rygtet ville vide at det midt på eftermiddagen ville blæse op til kuling, selv om DMI og FRV kun lovede op til 10 m/s. men for at ikke at udfordre skæbnen satsede vi på at nå til Anholt midt på eftermiddagen inden det dårlige vejr begyndt, så 1. gasten og skipper stod tidligt op og lod 2. gasten sove. Vi kunne kaste los godt otte og sejlede op langs Kullen på en plat lænser. Vi kunne gå tæt på og det var et flot sceneri, der blev afsluttet med Västra og Östre Fyr og snart kunne vi blot se Kullen som et Blåtgråt forbjerg til Skåne.

Med vinden ind fra agten og de store Kattegatdønninger rullede båden en del, og skipper måtte styre for at holde hende i sporet og mindske rulningerne. Tøserne var nødt til at koncentrere sig om horisonten. På et tidspunkt løjede vinden til 4 m/s, og Pentaen måtte hjælpe til et langt stykke, ellers var det blevet aften inden vi nåede frem.

På vej til havneindsejlingen buldrede det skæbnesvangert ude vest på, og vi nød at være på vej i havn. Efter at vi havde klaret alt det praktiske, vovede vi os ud på en ny lang gåtur, nu med både datter og hund. Vi gik ”Gennem Landet” (det hedder vejen op gennem bakkerne) til byen på læsiden af bakkekammen. Undervejs holdt vi pitstop ved det charmerende Anholt Gartneri, der sælger alskens grønsager m.m. Her købte vi en pose kyssebær (kirsebær), 2 squash og nye kartofler selv om meget andet også fristede. Varmen fra solfangeren, Anholt var tydelig, og vi nød at komme om på østsiden af højdedraget, hvor den sydøstlige brise kærtegnede os, mens vi gik mellem lunde, afgræssede narturplejeområder med enebær og uklippede får.

Da vi nåede ”byen” var alt som vi huskede det. Meget tilbagelænede indfødte øboer blandet med aktive sommergæster. Efter et nyt pitstop ved Tanternes Hus, hvor Skipper gav en bitte ting, slentrede vi forbi Brugsen, hvor de sædvanlige sad på bænkene og sikrede at væskebalancen var i orden. Tanternes Hus er et hyggeligt murmesterhus fra trediverne, der om sommeren omdannes til et traktørsted i 3 måneder med store kulinariske frembringelser akkompagneret med trubadurer og blonde servitricer fra fastlandet. Serveringen foregår primært i den hyggelige have ved træborde eller i de gamle stuer.

På vej tilbage til havnen ”Gennem Landet” tordnede det lige over os og regndråber fandt vej til os. Vi reorganiserede vores beklædning, men fortsatte. Vi nød den svalende sommerregn, duften af våd varm asfalt, vejkantblomster, vådt lav og fyrrenåle. På vej op ad øens stejleste bakke mødte vi et par herrer i godt humør, der ventede på tørvejr under nogle store træer, mens vi kom traskende. Et par smarte bemærkninger faldt, og på vores videre færd kom Skipper i tanke om, at den ene var et kendt ansigt, Karsten Ree. Han burde have tilkaldt sin helkopter, men den var åbenbart ikke i nærheden.

Tilbage i havnen fik ”Hele Molevitten” vores besøg for lidt supplerende proviantering. Det resulterede i grillstegte pølser, Nye Anholt kartofler, salat og grillet rød peber. 1. Gasten gjorde alvor af  den længe planlagte bagning med økologisk durumhvedemel fra Hven. Resten af hyggen kunne foregå i cockpit, da ferieøens sommervarme var vendt tilbage.

Vedbæk – Mölle

Onsdag den 1. august 2012. Sol og enkelte skyer. 18 – 21 C. 5-10 m/s SØ – SSØ. 30 sm. 6,0 Knob gsn, max 7,5 knob.

Nattens regndråber lå på skylight, da skipper stod op og solen kæmpede for at få magten. Og det fik den heldigvis og det holdt ved det meste af dagen. Når man har betalt 200 kr. i havnepenge, er der jo ingen grund til at forlade havnen tidligere end nødvendigt.

Ved 11-tiden fik vi os snøvlet sammen til at lægge fra land og satte kurs mod Kronborg. Vinden var agten for tværs, og fokken blev sat ud til styrbord med spilerstagen. Da vi nærmede os Kronborg, skulle vi vige for de evigt pendlende færger, og vi måtte i hast tage stagen af, så vi kunne gå bag om en af færgerne. Ellers nød vi solen og lænseren (vinden ind bagfra).

Nord for Helsingør blev den næsten en ren lænser, men lidt senere øgede vinden, så vi nåede til Mölle kvart i fire. Her måtte vi ligge uden på 3 andre både, og vi har senere fået en femte uden på os, men sådan er det i populære havne. Mölle viste sig at være et rigtigt rart sted, som på trods af, at det lever af turisme, har bevaret sit særpræg og sin charme. Mølle har i mere end 125 år været Sydsveriges svar på Skagen.

At være så tæt på Kullen skulle selvfølgelig udnyttes. Så vi gik alle fire ud mod Kullen Fyr, men ved bygrænsen forbarmede Julie sig over den gigtplagede hund, og tilbød at følge den tilbage til båden. Det skulle vise sig at være en klogt tilbud. På søkortet er der 2 sømil fra havnen og ud til fyret, men stien snor sig op og ned og følger bugter, kløfter og dale, så gåturen til fyret viste sig at være mindst 5 km. Men hvilken fantastisk tur langs vandet, op og ned af klippestier, så vi følte os som bjerggeder. Ind imellem var der fantastiske kig ud over skær og Kattegat med hvide tænder. Enebærkrat og vildskov, der passer sig selv med udgåede træer med blanke stammer. Denne dag blev besøget i motionscenteret heller ikke nødvendigt. Som Skipper sagde: ”We are getting balls of steel” = Vi får baller af stål.

Undervejs passerede vi en golfbane, der ligger på toppen af Kullen og næsten helt ude ved fyret. Det var en fantastisk flot bane, der lå med en fantastisk placering, og vi talte om, at den skulle vi huske at introducere for Birgit (og John). Vi benyttede sceneriet til at få taget et gruppebillede af os to.

Efter en times intens og oplevelsesrig trekking nåede vi frem til fyret (Østra Kullen), hvor vi havde en fantastisk udsigt ud over Kattegat, tilbage over Kullen, ned til det lille fyr (Vestra Kullen) nede på spidsen, som den berømte DFDS færge fra Oslo overså, og sejlede op på i sin tid. Det var så forsmædeligt, at det kom i ”Blæksprutten”.

Vi besluttede at gå tilbage på bagsiden, en tur der på kortet, så kortere ud. Det skulle vise sig ikke at holde stik, for vi skulle gå på plørede skovstier, op ad stenede stier, at trøskede trapper, på klippehylder og ad skovstier. Men denne tur var også fantastisk, for på Kullens nordsiden var der et helt andet klima, med læ og en paradisisk biotop.

Kirsten beklagede sig ellers over, at fuglelivet ikke var specielt interessant. Knap havde hun sagt det før hun hørte en grønspætte. Da vi nærmede os en lysning, så Skipper en ørnelignende fugl, der lige slog et slag forbi. Jeg mente, at det måtte være en ”Kullet Ørn” (ball headed eagle). Lidt senere hørte vi en ravn oppe over trækronerne. Yderligere så Kirsten en masse interessante blomster, som hun desværre ikke måtte plukke, det det er naturreservat.

Da vi efter 3 timers trekking nåede tilbage til Flicka III, var vi trætte og sultne. Vi havde fået en fantastisk oplevelse, og vi var klar til velfortjente røde bøffer på grillen. Julie havde forberedt salater, så efter kort tid blev det hele sat til livs med glubende appetit.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: