Åstol – Læsø – Hals – Aalborg 100 sømil. Skyet med enkelte solstrejf. 11-6 m/s VSV. Senere 2-4 m/s VNV og blå himmel.

Skipper og Jens-Henrik vågnede kl 05:00 da solen var ved at komme til syne. 05:30 gik vi ud af havnen og satte sejl, da vi var fri af Åstol. De andre sov indtil de store kattegatbølger bankede op mod bugen. Der var stærk strøm imod, indtil vi kom fri af land. Efterhånden kom resten af den klatøjede besætning til syne.

Vi fik i fællesskab trimmet sejlene til den hårde vind og de store bølger, så vi gik mellem 7 og 7,5 knob på bidevind. Vi kunne dog ikke holde Frederikshavn oppe og drøftede alternativer havnemuligheder, hvor Sæby var et oplagt alternativ, selv om det ville betyde, at Kristian og Kaare skulle gøre indhug i formuen til en taxa eller en bus.

Nord for Læsø kom en meget udmattet brevdue flyvende bagfra. Den var så træt, at den måtte mellemlande på vandet inden den foretog adskillige indflyvninger for til sidst at lande på ruftaget for at hvile sig. Her sad den i en times tid, inden den fik øje på Nordre Rønner Fyr, som den fløj over imod.

Vi jokede med, at Kristian og Kaare også kunne tage en taxa fra Læsø, så Kristian kaldte Læsøfærgen op på VHF-en og fik at vide, at næste afgang var kl. 15:00, så vi ændrede hurtigt planer og drejede til bagbord ind mod Vesterø. Jens-Henrik havde nemlig også været der i sommer og fået gode billige hummerhaler fra den lokale grill! Som sagt så gjort. Efter fortøjning blev Jens-Henrik sendt på indkøb mens Brøns’erne pakkede deres sager, og vi andre gjorde klar til en overdådig frokost i cockpit, mens sommersolen fik den venligste side frem i havnen. 2 kg hummerhaler blev kogt, ciabattabrød varmet og der blev lavet aioli. En meget veltilfreds besætning pillede og smovsede i de lækre lyserøde hummerhaler, som Læsø er så berømte for – og det med rette. Kristian og Kaare blev efterladt alene tilbage på broen, og vi andre sejlede de 30 sømil mod Hals for Code-0 med ideelle vindforhold.

Halvejs til Hals Barre svandt vinden til 1-2 m/s, så sejlene blev erstattet af symaskinen med de 3 dieselcylindre. Ved indsejlingen til Hals begyndte Hovmesteren at varme Lindas gullaschret. Med 17 sømil tilbage til Aalborg, satte vi selvstyreren til og satte os til rette ved et veldækket bord. Mens solnedgangen gjorde det blanke vand i Langerak purpurfarvet, nød vi Lindas gode mad til et par glas rødvin akkompagneret af Pentaes blide kattespind. Skipper gik i bad, så han var klar til mødet med skipperinden. Gasterne gjorde rent og ryddede op. Kl 22:22 lagde vi til kaj i den gamle foderstofhavn ved Hedegaard, hvor Kirsten netop ankom i C1-eren. Kl 24:00 var vi hjemme med fast velkendt gulv under fødderne.