Onsdag den 1. august 2012. Sol og enkelte skyer. 18 – 21 C. 5-10 m/s SØ – SSØ. 30 sm. 6,0 Knob gsn, max 7,5 knob.
Nattens regndråber lå på skylight, da skipper stod op og solen kæmpede for at få magten. Og det fik den heldigvis og det holdt ved det meste af dagen. Når man har betalt 200 kr. i havnepenge, er der jo ingen grund til at forlade havnen tidligere end nødvendigt.
Ved 11-tiden fik vi os snøvlet sammen til at lægge fra land og satte kurs mod Kronborg. Vinden var agten for tværs, og fokken blev sat ud til styrbord med spilerstagen. Da vi nærmede os Kronborg, skulle vi vige for de evigt pendlende færger, og vi måtte i hast tage stagen af, så vi kunne gå bag om en af færgerne. Ellers nød vi solen og lænseren (vinden ind bagfra).
Nord for Helsingør blev den næsten en ren lænser, men lidt senere øgede vinden, så vi nåede til Mölle kvart i fire. Her måtte vi ligge uden på 3 andre både, og vi har senere fået en femte uden på os, men sådan er det i populære havne. Mölle viste sig at være et rigtigt rart sted, som på trods af, at det lever af turisme, har bevaret sit særpræg og sin charme. Mølle har i mere end 125 år været Sydsveriges svar på Skagen.
At være så tæt på Kullen skulle selvfølgelig udnyttes. Så vi gik alle fire ud mod Kullen Fyr, men ved bygrænsen forbarmede Julie sig over den gigtplagede hund, og tilbød at følge den tilbage til båden. Det skulle vise sig at være en klogt tilbud. På søkortet er der 2 sømil fra havnen og ud til fyret, men stien snor sig op og ned og følger bugter, kløfter og dale, så gåturen til fyret viste sig at være mindst 5 km. Men hvilken fantastisk tur langs vandet, op og ned af klippestier, så vi følte os som bjerggeder. Ind imellem var der fantastiske kig ud over skær og Kattegat med hvide tænder. Enebærkrat og vildskov, der passer sig selv med udgåede træer med blanke stammer. Denne dag blev besøget i motionscenteret heller ikke nødvendigt. Som Skipper sagde: ”We are getting balls of steel” = Vi får baller af stål.
Undervejs passerede vi en golfbane, der ligger på toppen af Kullen og næsten helt ude ved fyret. Det var en fantastisk flot bane, der lå med en fantastisk placering, og vi talte om, at den skulle vi huske at introducere for Birgit (og John). Vi benyttede sceneriet til at få taget et gruppebillede af os to.
Efter en times intens og oplevelsesrig trekking nåede vi frem til fyret (Østra Kullen), hvor vi havde en fantastisk udsigt ud over Kattegat, tilbage over Kullen, ned til det lille fyr (Vestra Kullen) nede på spidsen, som den berømte DFDS færge fra Oslo overså, og sejlede op på i sin tid. Det var så forsmædeligt, at det kom i ”Blæksprutten”.
Vi besluttede at gå tilbage på bagsiden, en tur der på kortet, så kortere ud. Det skulle vise sig ikke at holde stik, for vi skulle gå på plørede skovstier, op ad stenede stier, at trøskede trapper, på klippehylder og ad skovstier. Men denne tur var også fantastisk, for på Kullens nordsiden var der et helt andet klima, med læ og en paradisisk biotop.
Kirsten beklagede sig ellers over, at fuglelivet ikke var specielt interessant. Knap havde hun sagt det før hun hørte en grønspætte. Da vi nærmede os en lysning, så Skipper en ørnelignende fugl, der lige slog et slag forbi. Jeg mente, at det måtte være en ”Kullet Ørn” (ball headed eagle). Lidt senere hørte vi en ravn oppe over trækronerne. Yderligere så Kirsten en masse interessante blomster, som hun desværre ikke måtte plukke, det det er naturreservat.
Da vi efter 3 timers trekking nåede tilbage til Flicka III, var vi trætte og sultne. Vi havde fået en fantastisk oplevelse, og vi var klar til velfortjente røde bøffer på grillen. Julie havde forberedt salater, så efter kort tid blev det hele sat til livs med glubende appetit.