I forbindelse med søndages tordenvejr på Sjælland blev Flicka II ramt af lynet i Rerslev Havn i Roskilde Fjord. Kristian og familie var heldigvis ikke i båden. VHF antennen er væk og dørken er smadret ligesom de elektriske installationer nok er kaput. Motoren kan køre og mast og sejl er intakte. Kristian er sammen med Pantenius ved at gøre skaden op, men det er planen, at hun selvfølgelig skal ud at sejle hurtigst muligt.