Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

3. plads i HH Skagen Race

Vi (John, Kristian, Poul og Skipper) fik en fin start kl 20:10 i frisk vind fra SV. Dagen før havde de lovet svag vind, hvorfor vi havde glædet os til at bruge Code 0 (Kæmpe genoa på 64 m2 i spilerdug), men den blev snart pillet ned. På benet ned mod den røde kost ved Slangentangen gik det super og da vi nåede kosten, efter 2.9 sm, var vi forreste båd i løb E. Herefter gik vi mere mod syd mod svenskekysten i en meget foran for tværs. Efter yderligere 49,6 sm var vi ud for 1. meldepunkt, Stålholmens Fyr kl 04:28 og havde gået mellem 7 og 8 knob i hård vind, der blæste mere og mere op og blev til kuling. Vi forsatte yderligere 18 sm SSØ langs skærgården mod det sidste meldepunkt, Brofjordens Anduvningsbøje, der skulle rundes på østsiden inden vi kunne gå mod Skagen. Dagslyset var kommet tilbage og bøjen blev rundet kl 06:15, og vi gik herefter ren bidevind i 3 meter høje Kattegatbølger, der var bygget op helt nede fra de Britiske Øer. De resterende 38,4 sm var hårde og krævende i en kraftig modstrøm, mod de høje bølger og mod en vind der svingede mellem 12 og 16 m/s. Vi valgte at fortsætte på samme halse med vinden ind fra styrbord, da vi vejrudsigten lovede at vinden skulle gå mere i vest, hvilket vi håbede at kunne drage fordel af. Vinddrejningen kom først senere, med det resultat, at de langsommere og efterfølgende sejlbåde fik glæde af det efter bøjen. Surt, når vi også førte stor inden vi drejede mod Danmark. Solen kom frem mellem det grå skydække kl 11, og vi begyndte at kunne skimte Jylland i disen. På grund af nordgående modstrøm, bølger og modvinden var den effektive fart sat voldsomt ned og vi var over mållinien kl 15:57 som første båd i vores løb efter 110 sm. Efter at have været i mål en time førte vi løbet, men senere udregninger viste, at vi havde fået en flot 3. plads, hvilket vi var ret stolte af, når man tænker på, at det var bådens jomfrutur og på bådens første kapsejlads. Præsteret af en flok glade amatører fra Virksund Sejlklub, hvor vi har fået vores kapsejladserfaring gennem Kapsejlads For Sjov hver onsdag aften.

Resultatlisten (se under E – 1.LYS)

Se endnu mere på Minbaad

Flicka III sejler som en drøm – men det havde jeg jo også drømt om.

(senere følger flere fotos, taget af gasterne)

Startpapirer i orden

Nu har vi fået startpapirer og alt er klar til start. Gasterne går og pusler med de sidste detaljer. Svoger Poul er kommet med fly, tog og bus – det kan man da kalde engagement. Der hersker en spændt stemning som før eksamen.

Vinden har øget og den svage vind, der tidligere er lovet, er taget af menuen. Kristian sidder og tjekker vejrudsigter, strøm og bølger.

Vi skal starte i løb E med signalflag E på agterstaget. Starten går kl 20:10 og vi forventer at være Skagen kl. ca. 13:00 – 14:00. Vi skal sejle med LYS 1,23, som den hurtigste båd i vores løb.

Flicka III på www.minbaad.dk

Du kan også følge Flicka III i Skagen Race på www.minbaad.dk.

Vi er i Gruppe 3, LYS med Spiler, 1. løb start kl. 20:10. 110 sm og Skagen venter forude samt Susi & Leo i Pakhuset torsdag kl. 16:00.

 

Kapsejladslicens

Den danske kapsejladslicens er nu i orden. Vi skal sejle virkelig stærkt for at sejle målet hjem! GPH 578,4 s/sm TACIL 798 TACIM 559,4 TACIH 492,4

TCC/LYS 1,229 %

 

Nu mangler vi bare at få den norske licens på plads.

Norsk Lys har lige meddelt DS, at vi skal sejle med det danske certifikat. Hurra!

 

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: