Plant et træ – en blivende glæde

Mandag den 6. oktober 2014

Om aftenen blev det store plantedag, hvor vi plantede alle ønskeplanterne, suppleret med egne indkøb, ialt ca. 30 planter:

 prydgræsser Sidsel og Kasper Diverse græsser Skærmet bed mod vejen
 Mandeltræ Hanna og Flemming Mandeltræ Midt i gårdhaven, i timianbedet
 Syren Charlotte og Gert Syren SV for gårdhaven, ud for åbning v grill
 stikkelsbær rød Charlotte og Gert Opstammet stikkelsbær For enden af indgangsaksen
 Japansk Løn Marianne og Poul Japansk løn For enden af spejlbasinet
 Thorvaldsens hår Marianne og Poul Thorvaldsens Hår Det lange skærmede bed
 nerie Inger-Lise og Leif Nerie I vestsiden af kort bed
 havtorn Inger-Lise og Leif Havtorn, han og hun Strandbedet
 marehalm Bjarke og Anette Blå marehalm Zen bed
 pampas Bjarke og Anette Pampas, Jubata græs Langt skærmet bed
 lyng Margrethe og Jesper Lyng syd for hav-terrassen
 hassel Christel og Niels Hassel NV for indkørsel ved ”spejderskoven”
 røn Christel og Niels Røn, 2 stk NV for indkørsel ved ”spejderskoven”
 stikkelsbær Kirsten Alm stikkelsbær, gul Ved siden af opstammet stikkelsbær
 solbær Kirsten Solbær, 2 stk SV for langt skærmet bed
 ribs Kirsten Ribs, 2 stk SV for langt skærmet bed
 gojbær Kirsten Gojbær, 2 stk Ud for udekøkken
 figen Thomas: Figentræ I vestsiden af langt skærmet bed
 blå drue Thomas: Blå drue Solsiden af garagen
 birk Kirsten: Himalaya birk, stor Mellem gårdhave og vej
Thomas: Himalaya birk, stor Mellem gårdhave og vej
 rødtjørn Kirsten: Rødtjørn, stor Ud for gæsteværelse
 asparges Kirsten Asparges, 3 stk Ud for kort skærmet bed

 

Summer House Warming

Søndag den 5. oktober 2014

Ugen op til dagen med åbent hus blev brugt til at få de sidste ting på plads, hængt de sidste billeder op og ordnet 100 andre småting, så vi kunne slå dørene op for vores familie og venner.

Gæsterne havde taget udfordringen op og havde taget ønskeplanter med til det glade værtspar, der blev tilsmilet af diset solskin, så man både kunne være lidt ude i gårdhaven og gå tur langs stranden. Kirsten var guide og Arkitekten stod for forplejningen sammen med Sidsel. Det blev en rigtig god dag, hvor vi fik mange spændende planter og fik lejlighed til at vise huset frem.

Det har været et spændende projekt, som vi har knoklet med i et år. Projektet har fyldt rigtig meget siden vi købte grunden den 4. oktober 2013 og overtog den 1. januar 2014, tog 1. spadestik 23. marts, holdt rejsegilde den 28. maj og flyttede ind den 30. September. Her I efteråret er det gårdhaven og naturgrunden, der får vores opmærksomhed.

1000 Tak til alle, der har bidraget.

Her er nogle af Pouls flotte fotos:

 

På plads

Fredag den 26. – søndag den 28. september

Fredag middag kom der en stor sættevogn med 2 rammer brænde og lidt efter kom vores flyttelæs, som har været opmagasineret. Det gik hurtigt med at få tingene på plads, hvor Sidsel og Julie også var kommet for at hjælpe til. Tingene fandt hurtigt deres planlagte plads og billeder blev hængt op, når der var forhandlet eninghed. Vi gik i seng med det meste på plads. Lørdag morgen kom to par hjælpende hænder for at hjælpe med beklædning af gårdhavevæggene. Hold op det blev godt. Diverse supplement blev indkøbt og monteret.Genbrugsstationen høstede også gode emner til Aarhus varme. Julie var til sin svoger og svigerindes bryllup, så brændestablingens kunst måtte vente til søndag, hvor vi alle 4 var i fuld sving igen, så vi kunne være klar til Summer House Warming. Søndag aften kunne vi sidde på terrassen og nyde gårdhave, solnedgang, spejlbassin, bålsted, grillen i udekøkken og hinandens selskab i den lune septemberaften oven på en effektiv dag og indtage et velfortjent måltid.

DSC_1946

DSC_1966DSC_1967DSC_1971DSC_1971DSC_1974

Første Nat Med Hagen

Weekenden  18. – 21. september

Torsdag aften var Kirsten ude hos Michael, vores vognmand fra Hornslet og vælge den store sten, som hun fik i fødselsdagsgave i 1:10 i sommers. Om aftenen fik vi ordnet planter og spredt strandsand på alle belægningsstenene.

DSC_1912

Selvbyggeren tog en fridag fredag (se lige hvor meget de 2 ord ligner hinanden) men meget af formiddagen gik med håndværkersnak, klargøring og planlægning. Men afkortning af nogle regler til skærmvæggene blev det dog til. Fredag eftermiddag kom vognmanden med stenen samt 5 tons grå skærver. Stenen blev med stor andagt og mange overvejelser hejst på plads i Kirstens nye Zen-bed, hvor den knejser som en bautasten. Den blev suppleret med det ”vraggods”, som Kirsten havde fundet nede på stranden. Vi fik lagt skærver langs alle træfacader og fik jævnet indkørslen. Så kom vognmanden også med læs muld til forhaven, der efter Kirstens opfattelse var lidt for lav.
Lørdag var Kirsten på arbejde og hentede Sidsel, der hjalp til med at feje sand. Mester fik regler til hegn skåret færdig og samlet med 200 stk 100 mm skruer. Jordbor blev lejet og suppleret med tagbrøndsrenser, så vi kunne lave huller. Til fyraften var halvdelen af hegnene rejst og stampet. Sidst på eftermiddagen kom Ilva med vores senge, som blev samlet og opstillet. Den nat var første nat i hvor vi sov i huset. Hvilken oplevelse det er at vågne med en panoramaudsigt for fodenden?
Søndag skulle fruen selvfølgelig til jubilæumsbrunch. Arkitekten måtte derfor selv gøre hegnene færdige, lægge filt ud med skærver ovenpå. Tøserne kom hen på eftermiddagen med hænderne fulde efter besøg i Plantorama og BoGrønt, hvor Sidsels fødselsdagsogindflyttergavekort blev indløst. Kirsten jævnede muld til langt ud på aftenen – selv i mørke. En postkasse blev også monteret i mørke. Det er spændende, hvornår den første post dukker op. På fredag dukker vores flyttelæs op, så både vi og håndværkerne får travlt.


DSC_1915
DSC_1926 DSC_1927

Anlæg for os

Torsdag den 11. september

Nu er huset praktisk taget færdigt og torsdag lavede vi 2. mangelgennemgang med hovedentreprenør fa. Thomas Andersen ved Carsten og Lars Bo. Mangellisten var overkommelig og blev lovet udbedret i den kommende uge. VVS og El mangler lidt montage og lidt andre småting.

DSC_1873

Weekenden den 12. – 14. september

Steffen, Johns søn var hyret ind til at hjælpe med udvendige belægninger og det sidste jordarbejde, som jeg selv skulle stå for. Han var godt nok effektiv – søndag kom John og hjalp til, så vi havde 2 Duracellkaniner i gang. Steffen startede fredag aften og søndag kørte han hjem med trailer og minigraver og var færdig med undtagelse af at strø strandsand ud – det blev vores opgave. Arkitekten lavede spejlbassin, gav retningslinjer, plantede, lagde muld i bede og trimmede. Desuden blev der monteret emhætte og poleret travertinklinker. Kirsten rengjorde travertinklinker 3 gange inden hun imprægnerede dem med en særlig naturstensbeskyttelse. Vi fik også plantet lidt i det midterste bed – det er lige prikken over i-et. Vi mangler kun lidt skærver osv.

Hold da op hvor blev det flot og huset ser tæske godt ud på sit tæppe af belægning. Vi fik mange positive kommentarer fra forbipasserende og naboer. Det luner. Men vigtigst af alt – det er blevet meget bedre, end vi selv havde håbet på, og det siger ikke så lidt.

Det var en stolt og tilpas ægtepar, der tog hjem søndag aften. Vi kan næsten ikke vente med at komme derned igen. På lørdag kommer vores nye senge og arkitekten skal lave lævægge rundt om gårdhaven – det bliver skøj. Kirsten er ved at planlægge gårdhavens planter samt naturgrundens vækster.

DSC_1879 DSC_1880 DSC_1882 DSC_1885

Tidløse overflader

Onsdag den 20. august 2014

Der er stor aktivitet i huset i disse dage.
Elektrikker monterer spots m.m., tømrer er ved at færdiggøre terrasser, murer lægger travertinklinker 40×60 cm og gulvlægger limer 20 cm egeplanker ned på underlaget.
Ovenlyset er kommet på plads og den blå himmel kommer helt ned i huset.

Det bliver tæske flot. Fruen er også tilpas og så er alle glade.
I næste uge bliver trægulvet olieret, terrasser færdiggjort, vægge malet færdig, køkkeninventar ankommer og vi laver første gennemgang med Lars Bo i huset torsdag.

DSC_1565 DSC_1567 DSC_1569DSC_1568

 

Maleri og lys

Onsdag den 6. august 2014

Mandag started maleren med at spartle gipsvægge og lofter og man fornemmer nu husets rum og lys på en bedre måde.

Torsdag blev ovenlyset monteret over det central kryds hvor husets to akser skærer hinanden. Fantastisk effect, hvor ovenlysets også giver lys til naborummene I kraft af den indbyggede transperans.

Tømrerne arbejder på at færdiggøre beklædningerne og lofterne over de overdækkede terrasser.

DSC_1508 DSC_1500 DSC_1513 DSC_1514

Kærlighedshybel

Den 30. juli hentede flyttemændene alt vores habengut og alle vores møbler. Den ene del gik til midlertidig opbevaring, indtil fritidshuset er klar, og den anden halvdel blev båret op i vores lejlighed, som vi har totalt moderniseret og istandsat i løbet af de sidste 2 måneder.

De sidste 3 dage er vi kommet helt på plads og alle 68 flyttekasser er tømt, lamper monteret og vores billeder er hængt op. Det er blevet en fantastisk dejlig lejlighed, hvor vi har kunnet huse forbavsende mange af vores ejendele. I går havde vi endda overskud til en 20 km lang cykeltur på Himmerlandsstien på vores foldecykler.

Det er blevet en lækker kærlighedshybel til vores dagligliv.

DSC_1457 DSC_1458

Sommeraktivitet

Fredag den 01. august 2014.

Byggeriet har kun ligget stille i en uge. Alle skillevægge er gjort færdige med skydedørsgarager, OSB-plader og gipsplader. Nu er de gæve folk ved at beklæde lofterne med gipsplader. Køkkenmanden, Jens fra Biga var på besøg I mandags for at tage kontrolmål, så bl.a. bordplader kan passe perfekt. Der er gjort klar til maleren, der begynder på mandag.

Man kan rigtig fornemme husets rumligheder og de visuelle sammenhænge, der er overalt. Der er et rigtig godt lys I alle rum på trods af de store overdækkede terrasser, selv om ovenlyslysningen er dækket a en pressening. Kirsten glæder sig forståeligt til at se effekten af ovenlyset.

DSC_1447 DSC_1448