Første Nat Med Hagen

Weekenden  18. – 21. september

Torsdag aften var Kirsten ude hos Michael, vores vognmand fra Hornslet og vælge den store sten, som hun fik i fødselsdagsgave i 1:10 i sommers. Om aftenen fik vi ordnet planter og spredt strandsand på alle belægningsstenene.

DSC_1912

Selvbyggeren tog en fridag fredag (se lige hvor meget de 2 ord ligner hinanden) men meget af formiddagen gik med håndværkersnak, klargøring og planlægning. Men afkortning af nogle regler til skærmvæggene blev det dog til. Fredag eftermiddag kom vognmanden med stenen samt 5 tons grå skærver. Stenen blev med stor andagt og mange overvejelser hejst på plads i Kirstens nye Zen-bed, hvor den knejser som en bautasten. Den blev suppleret med det ”vraggods”, som Kirsten havde fundet nede på stranden. Vi fik lagt skærver langs alle træfacader og fik jævnet indkørslen. Så kom vognmanden også med læs muld til forhaven, der efter Kirstens opfattelse var lidt for lav.
Lørdag var Kirsten på arbejde og hentede Sidsel, der hjalp til med at feje sand. Mester fik regler til hegn skåret færdig og samlet med 200 stk 100 mm skruer. Jordbor blev lejet og suppleret med tagbrøndsrenser, så vi kunne lave huller. Til fyraften var halvdelen af hegnene rejst og stampet. Sidst på eftermiddagen kom Ilva med vores senge, som blev samlet og opstillet. Den nat var første nat i hvor vi sov i huset. Hvilken oplevelse det er at vågne med en panoramaudsigt for fodenden?
Søndag skulle fruen selvfølgelig til jubilæumsbrunch. Arkitekten måtte derfor selv gøre hegnene færdige, lægge filt ud med skærver ovenpå. Tøserne kom hen på eftermiddagen med hænderne fulde efter besøg i Plantorama og BoGrønt, hvor Sidsels fødselsdagsogindflyttergavekort blev indløst. Kirsten jævnede muld til langt ud på aftenen – selv i mørke. En postkasse blev også monteret i mørke. Det er spændende, hvornår den første post dukker op. På fredag dukker vores flyttelæs op, så både vi og håndværkerne får travlt.


DSC_1915
DSC_1926 DSC_1927

Leave a Reply