Fredag den 24. juli 2015, 22 sømil, Sol og skyer, 17 – 19 grader, 0-4 m/s V.

Førstegasten påmønstrede igen for sejlturen mellem Eckernförde og Kiel. Det foregik for motor på næsten blik vand, og først da vi rundede næsset fik vi lidt kattepoter. Vejret var bedre end vejrudsigten, for vi havde sol og kunne sejle i tshirt og korte bukser.

I Strande bunkrede vi diesel, saltkringeln og lakridsfisk ved en flydende tankstation med betjening, slikbutik og chips osv. Pudsig oplevelse. Kiel var vært for alle sejlsportsaktiviteterne ved OL i 1972, og er Tysklands sejlsportscentrum. Alene i Kielerbugt ligger der mindst 13 lystbådehavne, så der er nok at vælge imellem. Vi havde fundet en havn kun ½ km fra Christel og Niels hotel. Kiel var vært for alle sejlsportsaktiviteterne ved OL i 1972.

Vi blev genforenet med dem kl 14:00. De var kørende i en lille sort UP, for Passaten havde fået behov for et værksted til en bremsereperation. Niels kørte UPen, som var det en gocart, men det er det jo næsten også. De kunne berette, at i Kiel var der ingen seværdigheder ud over Kielerkanalen, eller som de kalder den, Nord – Ostsee – Kanal = NOK.

Så den besøgte vi, og det var meget spændende og lærerigt. Først tog vi en promenadetur langs kajen ved den gamle Ejderkanal på nordsiden af det gamle sluseanlæg. Her lå der mange hollandske skonnerter, der sejler med turister. Der var af- og påmønstring, og det var også sjovt at se, for der var også tyske toldere. Niels mente, at de ledte efter hash. Der ligger også en lille havn, hvor lystbådene kan vente på at komme igennem slusen. På sydsiden besøgte vi et særligt besøgscenter, hvorfra man kunne iagttage slusningen af de store skibe i Grosser Sleuse. Der var desuden vældig gode informationstavler og modeller, der forklarede om kanalen og slusebygningen. Det er vildt imponerende. Kanalen er næsten 100 km lang, 11 m dyb og broerne har en frihøjde på over 40 m. Kanalen er så bred at 2 skibe kan passere hinanden mens et anden skib overhaler. Den er verdens mest trafikerede kanal med ca. 40.000 skibe om året. Vi var heldige at se hele slusningen af 3 erhvervsskibe og 2 lystbåde.

Byens rådhus ved torvet, med den olympiske ild, er et meget monumentalt monstrum, der som en af de få bygninger i Kiel, ikke har skulet genopføres efter krigen, hvor Kiel ellers blev sønderbombet. Niels havde dygtigt spottet en hyggelig restaurant tæt på hotel og båden, Der Alte Mühle. Den er indrettet i en vandmølle og er restaureret til formålet. Niels og Skipper fik glimrende wienerschnitzel, Christel torskefilet med remouladesovs og Kirsten fik kalkun. Bagefter var der hygge om bord, hvor vi hjalp Niels med at reducere hans samling af rødvin.

I morgen lørdag tager Kirsten med Christel og Niels til Aarhus og Skipper begynder hjemsejladsen. Det er ca lige langt om man sejler de 130 sømil (240 km) op gennem Storebælt eller op gennem Lillebælt, men vejrudsigten tilsiger at tage den vestlige rute.