Torsdag den 8. juli 2015, 0 sømil, solstrejf, drivende skyer og byger, 15-16 grader. 10 – 20 m/s V – VNV

Vinden ruskede godt i faldene og fik stagene til at hyle, da vi vågnede op til dåd. Ind imellem piskende hårde, men korte byger mod skylight og ruf. Båden rev og sled i stævnens fortøjninger, for vi havde klogelig stævnen mod vest. Under det langtrukne morgenbord øgede vinden og indimellem skubbede den skyerne fra hinanden, så den blå himmel blev synlig, og solens klare stråler fik de duvende master til at lyse mod den grå himmel.

Efter grundig rådslagning og kulturelle overvejelser tog vi på byvandring efter turistkontorets rutekort. Det bragte os forbi en masse spændende gamle huse. Specielt de særprægede gavlhuse med de karakteristiske døre med udskæringer og bemalinger fik vores opmærksomhed. Ruten gik, smart nok, også forbi Brundlund Slot, der tidligere husede stiftamtmanden, men nu er det byens kunstmuseum. Skippers anmeldelse: ” Meget fin tilrettelagt udstilling om nyere sønderjyske kunstnere, men belysningen er elendig og yder slet ikke billederne retfærdighed. Kaffe og kage er inkluderet i billetprisen og den rare intime café trækker op.” Kirsten investerede i mere ballast i form af en tyk, men vellykket bog om den sønderjyske kunstner Fransiska Clausen.

Sct. Nicolai kirke er en enkel og ren korskirke med hvidkalkede gotiske og beskedne hvælvinger. Til Charlottes glæde var der varmt og ly for de piskende byger. Den centralt placerede barokke prædikestol var understøttet af en meget tynd træsøjle, så præstens vægt må nødvendigvis indgå i vurderingen ved ansættelsen. Gågadens kuperede forløb med mange aktive specialbutikker, blev forceret og et par stykker fristede. Café Butler gav også ly, varme og frokost med søsterskabet som den gode giver.

Løvbjerg lagde udvalg til aftensmåltidet, der var ballanceret mellem det vegetariske og proteinholdige. Nybælgede ærter, økospidskål, nye kartoftler, kirkærtesteg og helleflynder (til den faste besætning) med flødesovs.

Efter aftensmaden, da vinden blev mere civiliseret, ønskede skipper at kaste los for at sejle til Dyvig, øst for Nordborg på Als. Her ville vi kunne have lagt til kaj i den smalle fjord i læ for lavtrykkets vindstød, men førstegasten foretrak at stå tidligt op?! Så kunne vi udnytte vinduet med let morgenluft og morgenhår, inden det igen sætter ind med vindmøllevenligt vejr.

Fotos: Kirsten Nørgaard