Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Kend dem på knækket

Langø – Spodsbjerg
Tirsdag 16-07-13 – Skyet og sol, 18-23 grader, 8-6 m/s V, 10 sm.

Idéen var at komme fra Lolland til Langeland. Her ville Christel og Niels støde til for at være sammen med os de næste dage langs den fynske kyst frem til lørdag.

Vejrudsigten er heller ikke til at stole på, for vi vågnede op til hård vind og gråvejr, men håbede på, at det gode vejr kom senere. Heldigvis var vinden løjet noget af, da vi sejlede ud af den smalle rende fra Langø med kurs mod Spodsbjerg. Sejlene blev sat med 1. reb i storsejlet, så vi kunne sejle bidevind mod Langeland i den friske vestenvind. Det gik rigtig fint, og vi kunne holde god højde. Der var en kraftig sydgående strøm på 1-2 m/s, der gjorde, at vi måtte have en meget nordligere kurs end Spodsbjerg for at kompensere herfor. Da vi var halvvejs brød solen befriende igennem og skinnede både på os og på den milde langelandskyst. Det blev en herlig sejlads og ved frokosttid var vi fortøjet. Kort tid efter dukkede Christel og Niels op med kølig Spumante og champagneglas. Lidt senere kunne vi også nyde en solrig, hyggelig og varm frokost i cockpit.

Så var det tid for dages udflugt, ind imellem nogle af Langelands 1000 hatbakker, for at nå frem til herregården ”Skovsgård”, der ligger midt mellem Rudkøbing og Bagenkop. Danmarks Naturfredningsforening har i sin tid arvet godset og driver nu jorden på økologisk vis, så de kan smage deres egen medicin. Selve hovedbygningen er blevet til en rigtig fin udstillingsbygning. For tiden er der en meget vellykket udstilling om tekstildesigneren, Jette Naver, som siden 1970 har sat sit væsentlige præg på dansk brugskunst. Hun laver fantastiske værker og er designer for bl.a. Georg Jensen. I kælderen er der en autentisk indretning og udstilling af hvorledes tyendet arbejdede og levede. Hovedbygningen er fra slutningen af 1800-tallet, og ligger hvor den gamle hovedbygning fra 1600-tallet havde ligget, med voldgrave og park. En glimrende og sympatisk slotscafé ligger lige ud til voldgraven. Den og Niels pung sikrede os brownies og kaffe.

På vej til Bagenkop for at købe frisk fisk, besøgte vi den meget specielle Humble Kirke. Den højt ligger på toppen af en stejl hattebakke med terrasseret kirkegård. Den kirke er nu ikke særlig ”humble”. Der fører 12 høje granittrin op til det låste våbenhus. Det må være et værre mas at få en kiste op i kirken og lidt nemmere at få den derfra igen. I Bagenkop var begge fiskeforretninger lukket for dagen. Men det var en god oplevelse at se en virksom fiskerihavn og det helt specielle miljø, der knytter sig hertil. Kirsten og Julie fandt mange pittoreske fotomotiver i baglandet ved havnen, mens vi andre iagttog fiskere orange olietøj og nogle i ”hanstholmhabit” på ”knøllert” med tilhørende lyseblå mælkekasse.

Det kuperede og afvekslende Sydlangelandske landskab, med de mange hattebakker, er smukt at køre igennem. Den snoede landevej førte os til Rudkøbing, hvor vi provianterede i Brugsen. Indkøbene var så omfangsrige, at Niels måtte anvende en bagagevogn, da vi kom tilbage til båden.

”Kend dem på knækket” – Langelændere blev grillet på Cobbgrillen, nye kartofler fra urtehaven i Svendborg blev kogt og Kirsten lavede mormorsalat af Christels egen grønne salathoveder. Langelændere laves i øvrigt fortsat på Langeland  og deres herlige slogan “kæen dæm po knækket” har bidt sig fast. Når der så var Chianti til at skylle det ned med, akkompagneret af pragtfuld sommeraften, så var det svært at finde noget at brokke sig over. Hvad vi så klogelig undlod. Dejlige ferieberetninger blev også udvekslet. Et stort hvidt krydstogtskib gled elegant forbi i sejlrenden tæt på havnen og solnedgangen lavede smarte plakatmotiver mod vest.

Peter Freuchens ø

Fejø – Enehøje – Langø
Mandag 15-07-13 – Skyet og sol, 15-18 grader, 6-12 m/s V, 30 sm.

Mandag skulle der ”spises” nogle sømil mod Langeland og gerne via Nakskov Fjord. Målet var at besøge Enehøje, øen som Peter Freuchen, har ejet og som ligger midt i mundingen til Nakskov Fjord. Staten har for få år siden overtaget øen og har startet en omfattende naturpleje med genskabning af overdrev og afgræsning ved får, kvæg og dåvildt.

Da vi vågnede, blæste det stadig en del, så det hylede i barduner og stag. Det var overskyet, men de havde lovet sol midt på dagen. Vi havde aftalt, at vi skulle tidligt af sted. Det blev til afgang kl. 09:30 efter at have bunkret vand på den anden side af kajen.

Vi kunne gå for sejl til syd for Fejø, men op gennem Stålrenden og vest på, nord om Lolland og vindmølleparken, måtte vi gå for motor med 7-11 sekundmeter vind og krappe bølger lige i snotten. Solen hjalp på oplevelsen, men ellers bankede vi mange pæle undervejs, indtil vi kunne falde af ned mod Nakskov Fjord med fokken som forhjulstræk.

Enehøje dukkede op foran os, med 10 m høje solbeskinnede klinter mod vest og med tiltalende lunde og levende hegn. Vi måtte sejle hele vejen ned syd om øen, inden vi kunne gå op langs østsiden, hvor der var bølgelæ og delvis vindlæ. Vi fandt bugten med anløbsbroen, hvor vi ankrede op i det grødefyldte vand ca. 350 m fra broen.

Efter at have sikret os at ankeret havde ordentlig fat i bunden og spist ”knækkebrø”, gjorde vi gummibåden klar. Begge piger blev sat på hver sin ponton, Nessie i stævnen og skipper på toften ved årerne. Venus Med Numsen lå dybt i vandet, og hun var tung at ro. Nessie stod i stævnen og hylde af fryd og glæde. Det må have været et kosteligt syn. Skipper dagens motion på denne måde, godt – nu hvor vi ikke skulle cykle. Øen er aldeles vidunderlig. Opdelt af levende hegn og med små lunde, vandhuller og overdrev. Nordøst for øen ligger en lille holm med en skarvkoloni. Vi så også Peter Freuchens blåmalede arbejdshus, hvor han skrev læserbreve til Politikken, anmeldelser og sine beretninger fra sine opdagelsesrejser. Han var også polarforsker og sammen med Knud Rasmusen grundlagede han f.eks. Thule. Han opstillede også en pyramideformet varde af hvalkæber på øens højeste punkt. Han plantede fyrretræer som læhegn, og han spøgte med, at han lavede plantehullerne med sit træben. Mange steder på øen er der udsigt til Nakskov og hele fjorden med Slotø og Vejlø, hvor vi desværre ikke kunne ind med Flicka.

Efter en næsten lige så anstrengende rotur tilbage til Flicka grillede vi majskolber og hvidløgsmarineret flanksteak. Bådrådet besluttede at sejle sydpå til den lille havn Langø, som ligger tæt på tangen ud til Albuen. Her fandt vi en god pæleplads og kunne ligge sikkert i læ. Vi hyggede os med spillet, Regatta mens solen gik ned, og det stadig hylede i stag og mast.

Kom hviledagen i hu

Fejø
Søndag 14-07-13 – let skyet, 15-20 grader, 8-15 m/s NV, 0 sm.

Vejrudsigtens kuling fra nordvest betød, at Fejø fik glæde af vores tilstedeværelse hele dagen. En såkaldt overliggerdag. Fejø kender vi kun af omtale, da vores gode nabo i Hvam, Henriks forældre har sommerhus på Fejø. Øen er desuden den største i Smålandsfarvandet, og er det mest velfungerende minisamfund med en færgeforbindelse til Kragenæs, der kun tager 15 min.

Som lovet af DMI var det blæst op om natten, og vi mærkede at vinden tog i masten, og at vi blev presset ind mod nabobåden, Solvang. Da det var en overliggerdag, tog hele besætningen det afslappet og morgenbordet var først afsluttet ved 11-tiden. Cyklerne blev klargjort og vi ”lejede” en foldecykel af nabobåden til Julie. Nu skulle øen udforskes.

Øen har 2 byer, Østerby og Vesterby, og på den måde er alting såre enkelt. Langs de gode sogneveje er levende læhegn plantet af hensyn til de mange frugtplantager. Det kommer også cyklisterne til gode på en dag med kuling fra nordvest. Første stop blev på Ciderriet, som er en gårdbutik placeret helt ude ved vandet på nordøstøen. Her laver man selv cider af egne økologiske æbler. De havde også fået guldmedalje og et håndtryk af prins Joakim. Vi kunne kigge ud i ciderriet og se de store ståltanke, hvor æblemosten forgærer inden den færdiggærer på en champagnelignende flaske. Ciderkonen fortalte levende om proces og kvaliteter og solgte varen godt. Skipper måtte også ty til dankortet.

Adskillige vejboder gav gode cyklepauser under den relativ lange cykletur øen rundt, der bl.a. også gik over dæmningen til Skalø. Her byggede en ihærdig fisker, Axel Bang, i starten af halvfjerdserne selv sin egen lille havn, Bangs Havn. Det var en facinerende cykeltur med udsigt til de lavvandede områder på begge sider af dæmningen, hvor meget store sten var placeret dekorativt efter et tilfældigt mønster. På flere af stenene sad der Skarv og tørrede vinger og en hejre så vi også.

Man kan nok ikke betegne øen som kuperet, men snarere bølget. Vi cyklede en omvej for at komme ud til Kirken, der ligger helt ude ved vandkanten på sydøen, mellem de 2 byer. Den var en skuffelse, nok mest fordi, den havde lukket. Ude i havet, lige ud for kirken, ligger der en lumsk grund, kaldet Kirkegrund. Man fortæller, at man roede til grunden og vadede i land for at gå i kirke. Der må have været underholdende præster dengang.

Sidste pitstop, inden vi var tilbage ved havnen, var købmanden, der tydeligvis er informationscentral og intrigant omdrejningpunkt. Vareudvalget og priserne var dog acceptable. Her kunne vi bl.a. få god boksvin til fornuftige penge. For øboerne er boksvin vel også basic nødvendighed. Det blev sen, men meget velfortjent frokost i cockpit på Flicka III.

Solvangs Redder(fruen) og Skipper bød på rundvisning på deres herlige træskib, der er bygget i Norge, lidt syd for Lofoten. Det har været sejlførende fiskeskib, der kunne laste 5 tons fisk. Om læ lugtede der nu ikke mere af fisk, men af træ og tjære, og der var trangt og hyggeligt på en meget rustik måde. Vi lærte en masse nye maritime udtryk, såsom: Jomfru, Klyver, Kabys, Pøs, Klys osv. I dækket var indbygget nogle glasprismer, som trak lyset ned om læ på en meget effektiv og fascinerende måde.

Skipper nød at have lidt tid til at pusle med båden. Der blev monteret teakkiler under de bagerste spilerspil, så deres vinkel i forhold til spilerblokken blev mere hensigtsmæssig. Det blev derfor italiensk aftenmadstid, inden skibskokken fik bikset noget spiseligt sammen. Pasta a la salmone . Der blev afholdt bådråd om den videre del af turen, da vi nu havde brugt en dag ekstra i Smålandshavet. Forskellige alternativer blev drøftet, og deres kvaliteter overvejet. Enden bliver nok, at vi i morgen sejler ned til mundingen af Nakskov Fjord til den lange smalle ø, Enehøje, der ligger og giver læ for  den lavvandede fjord.

Julie sidder nu i saksen

Lindholm – Sakskøbing – Fejø
Lørdag 13-07-13 – Sol, 18-24 grader, 6-10 m/s VNV, 20 sm, 5-6 knob.

Det var dagen, hvor Julie påmønstrede. Sejlads fra ankerpladsen ved Lindholm til Sakskøbing, hvor Julie kunne tage toget til, og hvor vi kunne proviantere. Vi skulle have overnattet i Sakskøbing, men sådan skulle det ikke gå.

Hvilken morgenstund? Pigen sov og vandet var 21 grader og næsten blikstille, så Skipper dyppede krop og sjæl i det skønne vand for første gang på turen og nød vores dejlige badeplatform. Nessie blev nysgerrig, og det blev også til en skøn tur i gummibåden ind på holmen, hvor vi forrettede vores nødtørft. Vi blev modtaget at matrosen, der i mellemtiden var tvättet og smuk. Morgenbord i cockpit i morgensol med udsigt til Askø, Orebygaard og Bandholm. Julien havde sms-et, at hun ville ankomme ad jernvejen kl. 11:45, så vi fik lidt fart på, da vi havde 8 sømil foran os, hvor vi skulle ind igennem den smalle rende i Sakskøbing Fjord.

Lang tid før selve fjorden var der en afmærket rende, hvor der burde være 3 m dybde, men ekkoloddet viste engang imellem 2 m, men trøstede os med at det nok var Whead =  Tang. Uden at mærke andet end den lune sommervind, slap vi helt ind i bunden til inderhavnen i Sakskøbing efter at have passeret Torneroseslottet Orebygaard og smukke fjordlandskaber langs den smalle frodige fjord. Vi fandt en dejlig pæleplads og en flink havnefoged, hvor vi betalte kun 20 kr i havneafgift(!), da Sakskøbing er Frihavn. Vi gik slentretur i byen, der var relativ hurtig overskuet. Proviantering foregik i Superbrugsen, hvor det gennemgående sprog var noget, der lignede fynsk. Et check på vejrudsigten fik os til at genoverveje sejladsplanerne. I morgen søndag blev lovet kuling fra NV, så det ville betyde en ekstra dag i Sakskøbing, og så spændende var den købstad heller not. Vi besluttede os derfor til at sejle til Fejø sidst på eftermiddagen. Vi forventede, at underholdningspotentialet ville være større på ”Den Lysegrønne Ø”

Det var en ret smart beslutning, for havnen på Fejøs østkyst, Dybvig, var aldeles charmerende og i læ. Vi sejlede helt ind inderhavnen, og lagde Flicka uden på et 83 år gammelt træskib, Solvang af Aabenraa. Besætningen bestod af et trindt ældre ægtepar. Det var meget flinke folk, som gik og puslede med skibet i et aldeles ustresset tempo. Flicka III besætningen spandt som katte i solen. I havnen var der dømt sommerstemning med unger, der jollede rundt i gummibåde, mens forældrene pimpede rødvin og osede grill. Vi fik også startet Cobbgrillen op og grillede majskolber, som blev spist efter ”skrivemaskinemetoden” med smør, mens de røde bøffer fra Sakskøbing blev stegt, så de kunne spises med Kirstens lækre salat.

Lilleø og Lindholm

Askø – Lillø – Lindholm
Fredag  12-07-13 – Sol, 18-25 grader, 4-6 m/s NV, 2 sm, 3-5 knob.

Det var meningen, at vi skulle være på Askø hele dagen og kun se Lilleø. Sådan gik det ikke, for der blev ret lavvandet i havnen, og vi stod med kølen ned i mudderet og ekkoloddet viste 0,9, så fruen var ret bekymret, så da vandet steg igen, mente hun, at vi måske alligevel skule lægge fra i tide.

I kraft at dagens dagsorden tog vi os god tid til morgenens sysler, der gik over i städning og småreparationer, så vi hyggede os i den lille havn hele formiddagen i den lune sol og den jævne vind fra NV. Efter fortjent sen frokost cyklede vi ud til Lilleø. Askø og Lilleø er forbundet af en meget smal dæmning med en 2,5 m bred vej, Den er kendt for sine frugtplantager, og at TV-kokken, Claus Meyer har købt en økologisk æbleplantage. Der er specielt frodigt og lunt mellem de høje poppelhegn, men vi kunne ikke gå på æbleskud endnu. På vej tilbage til havnen frekventerede vi i stedet den lille foreningskøbmand, der havde et forbavsende godt udvalg af livets nødvendigheder.

Tilbage på båden blev vi vidner til et herligt optrin. En gammel plimsoller af en stålmotorbåd med synlig slagside blev bugseret fra molen og over på en pæleplads af en lille jolle styret af en Ø-original i orange overalls. En Bavaria sejlede ind over grundede øst for havnen, og alle troede, at den var på vildspor og snart gik på grund, men en ankerkugle i stævnen vidnede om tyskerens hensigter.

Under cykelturen havde skipper fostret den idé, at sejle over til den lille holm, Lindholm og ligge der for anker der i læ af NV-vinden. Efter at matrosen havde studeret vores medbragte lekture, fandt hun idéen glimrende, da vi samtidig kunne slippe ud af båsen, mens båden flød af sig selv. Vi tøffede stille mod SV mod Lindholm og gled sagte ind mod kysten med blikket fæstnet mod ekkoloddet samtidig med at matrosen stod i stævnen og spottede bunden. ”Et er søkort at forstå, et andet er skib at føre”.  Inden vi nåede søkortets 4 meter dybdekurve, mærkede vi kontant den stenede bund og måtte slå bak. Så vidste vi da, hvor langt vi kunne gå ind og lod ankeret gå. Vi svajede fint og lå dejligt i læ af Lindholm, der er høj og har store træer.

Et fantastisk sceneri og en skøn sommersejltur, hvor vi får mulighed for, at gøre nogen af de ting vi drømmer om i dagligdagen. At ligge her, helt alene, og svaje for vinden med udsigt til en lille holm med en stenet strand og en gammel løvskov.  Efter forgæves fiskeri og grillpølser på Cobb-grillen og bagning af hvedebrød og rugbrød, entrede vi, for første gang på turen, Venus Med Numsen. (Gummibåden) Nessie var ellevild – den vidste, at der ventede en spændende uopdaget strand. Kirsten var også vild i varmen, men hylede dog ikke hørligt. Vi gik hele øen rundt på den mange flintesten, der lå i strandkanten og fandt en enkelt flækskal. Vi så igen en fantastisk solnedgang, mange spændende planter, Hindebæger, Agersnerler, Gul Snerre, Strandkål, Marehalm, Rosenkatost m.fl. og et interessant hus i skotsk stil, beklædt med flintesten.

At ligge her i den lyse sommernat for svaj og kigge ud over Smålands-ø-havet og se lysene i på Askø havn, I Bandholm, i Blans og på Fejø, mens jeg skriver dagens log, er et privilegium, som jeg værdsætter.

 

Fra ilden til asken

Femø – Askø
Torsdag  11-07-13 – Sol, 18-22 grader, 6-12 m/s NV, 8 sm, 5-7 knob.

Målet for dagens ekspedition var Askø og Lilleø, som er forbundet af en 700 m lang dæmning. Det er på Lilleø, at kokken Claus Meyer har købt sig en æbleplantage, for her på Smålandsfarvandets småøer er der god bonitet og et ideelt klima for frugtavl, og nu også vinavl.

I modsætning til eftermiddagen, bød formiddagen på hustruvenlig vindstyrke og vindretning, så vi lagde fra kaj ved titiden og snørklede os ned mod Askø mellem de mange grunde. På flere tidspunkter viste ekkoloddet kun 2,2 m, men vi gled fint igennem. Vi fik et flot kig ind mod kirken på Fejø, der lå og lyste i solen. Syd for frugtavler-øerne var der regatta for mindre gamle træskibe, måske ålekvaser, og det var et flot syn, mens vi sejlede langs Lollands nordkyst mellem Askø og Lindholm.

Indsejlingen til den lille havn på sydspidsen af Askø foregik for maskine med mindste styrfart, da der ingen afmærkninger er, og da de grunde farvande kan være lumske. Intet under, at der kun var nogle få gæstebåde i den lille hyggelige havn. Vanddybden i havnen er kapitel for sig, da Askøfærgen pisker sand ind i havnen, når den slår bak for at bremse. Vi fandt dog en pæleplads, der tillod os at glide ind med stævnen mod sydvest uden at vi kunne mærke sandet, selv om ekkoloddet viste 1,3 m. Ved lavvandet senere, tror jeg at torpedokølen stod og hyggede sig i det fine sand.

Chefen for terrestriske aktiviteter havde dømt sig selv til læsning om læ, så kokken gik i gang med at afsøge havnebassinet for friske fisk. Efter en times fiskeri lå der 2 fine aborrer på broen, netop nok til et smagfuldt aftenmåltid. Senere ihærdige forsøg gav ingen nye fisk, men fra molehovedet fik jeg fat i nogle hornfisk, som er sjove, men som ingen gider spise.

Et par andre både kom ind og holdt os med selskab. Til sidst kom sejlbåden, Birthe af Nykøbing Mors, der forgæves prøvede at lægge til tre gange, hvorefter de opdagede, at de gik på grund. Så sejlede de uden for havnebassinet for at vende, men så kom færgen. Så lå de dér, og åbenbart syntes de, at de måtte ligge og vente til færgen sejlede igen efter en time, men den flinke havnefoged fik dem dog vinket ind igen på en egnet plads. Besætningen på Birthe var et herligt syn. Skipper var garanteret skolelærer, iført hjemmestrikket norsk trøje, Fjeldræven bukser, nærsynede stålindfattede briller med tantesnor og orange redningsvest. Som gaster havde han en sød lyshåret teenagedatter og potentiel svigersøn med sixpence. Konen var usynlig, men det er sikket hende, der har lagt navn til båden. Herlige iagttagelser og betragtninger, hvor man får sine fordomme bekræftet.

Den obligatoriske cykeltur blev det også til. Op til byen, købmanden, kirken og ud til det sydøstlige næs og tilbage. Øen er meget flad og cykelturens eneste strabadser var den stride vind fra NV. Den hvidkalkede klassiske landsbykirke var en positiv oplevelse. Der var en meget flot middelalderaltertavle, der som rygtet vil vide, at Askøboerne i sin tid har stålet på Femø. Desuden var der indmuret en flot vievandssten med soltegnet. Cykelturen åbenbarede de mest frugtbare hvedemarker, sukkerroemarker, frugtplantager osv., som vi endnu har set på turen. Uanset, hvor vi cyklede, kunne vi skimte det blå glimtende farvand hen over de frodige marker. Den berømte gule vipstjert så vi ikke noget til, men nogle gulspurve, der ikke vippede med stjerten.

Skibskokken grillede majskolber, som var købt ved Havnehøkeren på Femø, mens køkkenskriveren gjorde vejbodskartoflerne i stand og fiksede en smuk tomatsalat med hvidløg og vilde grøftekantsløg. Aborrefileterne blev grillet med skindsiden nedad og under låg, hvilket gjorde dem fabelagtige møre og saftige. Nessie spiste skindet som chips med åben mund og velbehagelige højlydte knaselyde. Det hele blev fortæret i læ af sprayhooden med udsigt til den hyggelige havn, med egen sejlklub, 3 tons søjlekran, lyseblå mastekran, badende knægte, og spritnyt klubhus med gæstesejlerfaciliteter.

Dagen blev afsluttet med en smuk solnedgangstur langs stranden på tørret ålegræs, langs marehalm blandt svirrende dansemyg.

Femø nu uden bare bryster

Onsdag  10-07-13 – Sol og enkelte skyer, 16-20 grader, 8-15 m/s NV-NNV, 7 sm, 5-7 knob.

Femø er kendt for sine kvindelejre, feminister og bare bryster, men vi så nu ingen af delene da vi havde været hele øen rundt. Femø er en mild kuperet ø på 3 x 5 km med 2 byer, Nørreby og Sønderby og i alt ca. 170 indbyggere. Ifølge Achton Friis har øen facon som Afrika og det har han ganske ret, men der hører alle andre ligheder op.

Da vi kun havde en kort distance på 7 sømil foran os, tog vi os god tid med morgenritualerne. Det blæste en halv pelikan fra NV, og der var hajtænder på det oprørte Smålandshav, der i dagens anledning havde en helt speciel mørk ultramarinblå farve. Vi sejlede bare for den lille selvslående fok, men skød alligevel en fart på 5.5 – 7 knob og var snart fremme med Femø. Haven var fyldt, så vi lagde os uden på en ældre træt motorbåd, og fortøjede med stævnen mod den hårde vind.

Kirsten stod for dagens frokost, hvor hun endelig fik lejlighed til at lune de medbragte kippers, da skipper ikke havde fanget flere fisk. Hun tog sig en mormor, mens skipper fiskede forgæves og iagttog havnelivet. Så kom der en kæmpe svensk Najad 515 (de 2 sidste cifre er prisen i mio. kr.) fra Helsingborg og lagde sig uden på vores sølle 36 fod, så vi kom til at ligge som pølsen i en hotdog, men det gik nu fint. Det var meget flinke og sympatiske folk – svensk grå guld, som til afslutning smed en flaske god fransk(!) rødvin over til os. Det kommer man nu langt med, selv om italiensk havde være bedre bestikkelse.

Den lokale købmandshandel på kajen, Det Gule Pakhus, sørgede for, at vi ikke ville komme til at lide af skørbug lige med det første. Efter provianteringen entrede vi de patinerede sølvgrå foldecykler og begav os ud på dagens ø-ekspedition. Den gik, i dagens anledning, med uret rundt, og efter at have besigtiget øens 2 spisesteder, erklærede fruen, at hun foretrak Flicka III. Hele vejen rundt var det dér særlige ø-landskab, hvor himlen straks tager over efter bløde marker, og hvor havet ind imellem blinker til os på sin besnærende blå måde. Kirsten finder hele tiden nye botaniske interessantheder og skipper finder nye kartofler i og rødbeder i vejboder.

Loppemarkedet i Sønderby i en gammel lade var mere lopper end fund, men Kirsten fandt alligevel en uundværlig lille glasflaske beregnet til én lille blomst. På vej tilbage til havnen besøgte vi kirken. Mens Kirsten beundrede tegneserierne på hvælvingerne, kom der en ældre dame (fra menighedsrådet?) med en tiltrækkende kvinde og en nydelig jakkesætsmand. Kirsten gættede straks på, at de nok var der med henblik på aftenens klassiske koncert, som skulle finde sted kl. 19:00 – og ganske rigtigt. Vi besluttede os for at være prøveklude til lidt økultur. Vi tog lidt snacks på båden, så vi kunne vente med grillshowet til efter koncerten. Kirken var halvt fyldt. Sopranen var charmerende og god og pianisten havde underholdene bemærkninger mellem de napolitanske lieder fra slutningen af 18-hundredetallet, og vi gik i pausen en kulturoplevelse rigere. Sopranen hedder Camilla Illeborg og Pianisten Leif Greibe.

Vejrø

Tirsdag  09-07-13 – Sol, 18-26 grader, 3-5 m/s SVV – VNV, 13 sm, 4-5 knob.

Den udadgående strøm i Karrebæksminde gik med 2 knob. Så det var let at komme ud af havnen mod Vejerø. Sejlene blev sat, selv om det ikke var den optimale vindvinkel. Vi gik bidevind 33 grader til vinden og gik syd på mod Sejrø, som lå SSV for Karrebæksminde. Den svage vinde bragte os fremad med 4 -5 knob, men vi skulle ikke langt, så det var meget komfortabel sejlads. Dansk højsommer, når det er bedst. Øen blev mere og mere tydelig i horisonten, og vinden rummede, så det endte med, at vi kunne styre lige mod havnen. Der var ikke mange master i havnen, selv om øen er et smørhul midt i Smålandshavet. Det hænger sandsynligvis sammen med at havnepenge inkl strøm og grillkul er 450 kr, hvilket er det dyreste, vi endnu har mødt i Danmark. Det er Kim Fournais fra Saxobank, der købte øen i 2006 og videreudviklede ø, jagt og havn. Pris og kvalitet hænger nu engang sammen. Ifølge Kirsten er det de flotteste bade og toiletfaciliteter, som vi hidtil har set. Desuden er det tilladt at færdes på hele den private ø, der nu drives som forretning. I skrivende stund er der kun 25 både i havnen, hvor der er plads til 5 gange så mange, så den kære Fournais burde gøre noget ved markedsføring, for det fortjener ø og havn.

Da vi havde fortøjet i Vejrø Havn, fik jeg øje på et par regnbueørreder, der svømmede rundt i havnebassinet, ganske tæt på båden.  Mens Kirsten stillede frokost an, gik skipper i gang med at fiske. Efter en kun en halv time havde skipper fanget en frokost-aborre! Den blev straks fileteret og stegt på panden og spist med hjemmebagt rugbrød, rødløg, tomatbåde og hvidløgssmør.

Selve øen er der bestemt ikke noget i vejen med. Eftermiddagens gåtur i sommerheden åbenbarede en flad Vejrø på 150 ha, der havde kornmarker opdelt af levende vildthegn med huse, der var totalt istandsat efter alle kunstens regler. Øen bliver drevet effektivt og målrettet. En ny gæstefløj og konferencefaciliteter med professionelt værtsskab. En Ø midt i Smålandsfarvandet er som udgangspunkt charmerede, og når det så tilsættes dansk højsommer, fås det ikke meget bedre. Langs Vesterstrand fandt Kirsten en flintekniv ude i det klare vand, så hendes succes var også hjemme. Hun tog desuden nogle spændende vandplanter med hjem til vasen. På østkysten var det pottevarmt og Nessie var ved at gå til, men hun slap da hjem til båden i hel tilstand. Adskillige spændende planter blev også identificeret undervejs.

Den centrale gårdbutik, Skipperly, og restaurant med ferieværelser solgte os hjemmelavet is og det var meningen, at Kirsten ville nyde deres aftenmenu, som fødselsdagsgave, men da hun kom derop kl. 20:04 var køkkenet lukket! Det åbnede vel at mærke kl. 18:30, så der hørte servicen og den professionelle indstilling op. På menukortet stod der intet om den korte åbningstid, så Skipper var, rent ud sagt, pissed off.

Sommeraftenen i selve havnen var der ikke noget galt med, så skipper fik kokken på Flicka II til hurtigt at lave et par lækre tallerkner med bådens bedste tapas. Så var den del løst til alles tilfredshed.

Omø – Næstved – Karrebæksminde

Mandag  08-07-13 – Sol, 15-25 grader, 4-8 m/s VNV, 29 sm, 4-7 knob.

Karrebæksminde kalder. Efter et kort morgentema stak vi af kl 08:00 mod øst med vinden i ryggen i den herligste morgen. Sejladsen langs Sydsjælland mindede os om de mange herregårde og godser, som ligger her uden at være blevet udstykket til husmandsbrug. En smuk kystlinje med blødt og venligt lanskab.

Vippebroen i Karrebæksminde, efter hollandsk forbillede, åbner kun hver hele time, så vi kunne komme med igennem kl 12:00. Det blev en smuk sejlads gennem Karrebæk Fjord på vej til Næstved, selv om vi måtte følge den afmærkede rende. Vi kunne ikke umiddelbart komme helt ind i centrum uden at få åbnet ”Den nye svingbro”, som bærer søndre ringvej. Vi forsøgte at gå ind i Nælstved sejlklubs kanalhavn, men der svarede dybden ikke til søkortet. Det var charmerende at sejlede i den gravede kanal, som gav minder om kanalsejlads i Sydfrankrig. Et opkald på VHF kanal 12 til den venlige brovagt ved Karrebæksmindebroen medførte, at han åbnede den meget trafikerede svingbro for os. Vi kunne komme helt ind til centrum, hvor en aktiv og meget kommerciel industrihavn ventede os. Efter lidt døje fik vi fundet en plads, hvor vi kunne fortøje. Skipper fik fundet et cykelværksted i centrum, som ville sætte nye pedaler på den kinesiske foldecykel. Dens styrbord pedal var nemlig slidt op og rigtig træls at træde.

Mens cyklen blev repareret, surfede vi rundt i Næstveds gågadesystem og fik købt lidt ind af forskellige nødvendigheder, såsom kaffe, salt og vin. Mens Nessie og jeg blev parkeret ved et vandingshul, gik Kirsten på opdagelse i en fantastisk boghandel, der åbenbart tog sin egenart alvorlig. Inde i midtbyen var der sydlandsk stemning, og vi var glade for at komme tilbage til havnen, hvor det luftede lidt.

Tilbage ved svingbroen ventede vi på en indadgående coaster, Lisbeth, der havde en stor ladning egestammer med. Vi sneg os igennem vestpå, mens hun stille gled ind mod havnen. Kl 18:00 kunne vi komme igennem vippebroen i Karrebæksminde og kunne lægge os på en dejlig, men dyr, pæleplads i Søfrontens Lystbådehavn!

Karrebæksminde er et sandt inferno af sommerlandets turister med fiskeboder, restauranter, tøjbutikker, værtshuse, ishuse osv, der sikkert kun overgås af Blokhus. Selve vores havn var fredelig og velfungerende.

Agersø – Omø

Søndag  07-07-13 – Sol, 20-25 grader, 2-5 m/s NV, 9 sm, 4-6 knob.

p1020795Sommeren er kommet for at blive? Den der særlige sommerstemning viste sig fra morgenstunden på Agersø. Vi nød morgenen i fulde drag og havde ikke travlt, da vi kun skulle sejle 9 sømil til Kirkehavn på Omø, der ligger lige syd for Agersø. Men turen er længere end den syner, fordi havnen på Omø ligger på vestsiden og havnen på Agersø på østsiden. Desuden skal man langt mod syd uden om de grundene syd for Agersø. Turen var smuk og vi så mange sejlbåde for fulde sejl på vej til nye pladser. Vi var heldige, at vi ankom til Omø halvtolv, så vi fik nemt en pæleplads ved siden af en mopset svensk frue, der troede at svenske tilstande også gjaldt i Danmark – heldigvis ikke.

Kirkehavn er rigtig hyggelig med gammelhavn, færgehavn og lystsejlerhavn side om side. Kirsten spottede straks en Fru Hansens Fiskehandel på havnen, som solgte os kammusliner, røget sandart, en sandartside og tangsalat. Den røgede sandart og tangsalten var glimrende til frokost med nye kartofler. Vi var styrket til cykelturen rundt på øen. Selve Omø by er en meget charmerede forte by med autentiske stråtækte gårde og enkle huse, der ligger rundt om byens gadekær. Selv en købmandsbutik og Café Loen er der. Ikke et øje er tørt.

Det at cykle og færdes på en lille ø er helt specielt. Man fornemmer og ser hele tiden himmel og horisont på en anden måde – man er ikke tvivl om, at man er på en ø. Konstant dukker ultramarinblå bånd op i horisonten og kornmarkerne laver en grøn understregning i flere nuancer. Ude på det sydøstligste øre var de store strandvolde af runde afslebne sten herfra var der kig til Vejrø, Femø og Fejø.

På østkysten var vi oppe på den 24 m høje skovklint og skovbakke, der knejser mod den beskyttede bugt, hvor der er fine ankerpladser.  Vi vandrede langs toppen af klinten på kanten af en rugmark og Nessie var lige ved at få åndenød, fordi den var så ivrig efter vildtspor og overvurderede egne evner og kondition. Belønningen var kigget ud over bugten mod Sydsjælland og øerne.

Tilbage i havnen på båden var der dømt maksimal sommer-nydning. Flere og flere både ankom og havnen blev hurtigt fyldt op og bådene lå i flere lag. Pladsen i havnen er snæver og der er under 10 m fra agterspejl til agterspejl. Vi lå derimod perfekt og nød vores egen pæleplads. Kokken bagte både italiensk landbrød og luksusrugbrød og gasten tog en tørn i skipperkøjen. Grillen blev forberedt og de nye lokale kartofler skrubbet og kogt. Kammuslingerne blev hvidløgsstegt som forret og sandarten grillet, så den kunne fortæres som en enkel hovedret.

Aftencykleturen gik ud til det smukke gule fyrtårn på øens vestligste pynt. Det er et rundt harmonisk fyrtårn, der er pudset og malet. Over døren står der Chr. IX. Det var smukt og stemningsfyldt at se ud over det sølvblanke Storebælt med Langeland som en blå skygge mod sydvest og Storebæltsbroen i smuk silhuet mod nord. Selv solnedgangen kl 21:51 blev foreviget i selve havnen.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: