Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Lilleø og Lindholm

Askø – Lillø – Lindholm Fredag 12-07-13 – Sol, 18-25 grader, 4-6 m/s NV, 2 sm, 3-5 knob.

Det var meningen, at vi skulle være på Askø hele dagen og kun se Lilleø. Sådan gik det ikke, for der blev ret lavvandet i havnen, og vi stod med kølen ned i mudderet og ekkoloddet viste 0,9, så fruen var ret bekymret, så da vandet steg igen, mente hun, at vi måske alligevel skule lægge fra i tide.

I kraft at dagens dagsorden tog vi os god tid til morgenens sysler, der gik over i städning og småreparationer, så vi hyggede os i den lille havn hele formiddagen i den lune sol og den jævne vind fra NV. Efter fortjent sen frokost cyklede vi ud til Lilleø. Askø og Lilleø er forbundet af en meget smal dæmning med en 2,5 m bred vej, Den er kendt for sine frugtplantager, og at TV-kokken, Claus Meyer har købt en økologisk æbleplantage. Der er specielt frodigt og lunt mellem de høje poppelhegn, men vi kunne ikke gå på æbleskud endnu. På vej tilbage til havnen frekventerede vi i stedet den lille foreningskøbmand, der havde et forbavsende godt udvalg af livets nødvendigheder.

Tilbage på båden blev vi vidner til et herligt optrin. En gammel plimsoller af en stålmotorbåd med synlig slagside blev bugseret fra molen og over på en pæleplads af en lille jolle styret af en Ø-original i orange overalls. En Bavaria sejlede ind over grundede øst for havnen, og alle troede, at den var på vildspor og snart gik på grund, men en ankerkugle i stævnen vidnede om tyskerens hensigter.

Under cykelturen havde skipper fostret den idé, at sejle over til den lille holm, Lindholm og ligge der for anker der i læ af NV-vinden. Efter at matrosen havde studeret vores medbragte lekture, fandt hun idéen glimrende, da vi samtidig kunne slippe ud af båsen, mens båden flød af sig selv. Vi tøffede stille mod SV mod Lindholm og gled sagte ind mod kysten med blikket fæstnet mod ekkoloddet samtidig med at matrosen stod i stævnen og spottede bunden. ”Et er søkort at forstå, et andet er skib at føre”. Inden vi nåede søkortets 4 meter dybdekurve, mærkede vi kontant den stenede bund og måtte slå bak. Så vidste vi da, hvor langt vi kunne gå ind og lod ankeret gå. Vi svajede fint og lå dejligt i læ af Lindholm, der er høj og har store træer.

Et fantastisk sceneri og en skøn sommersejltur, hvor vi får mulighed for, at gøre nogen af de ting vi drømmer om i dagligdagen. At ligge her, helt alene, og svaje for vinden med udsigt til en lille holm med en stenet strand og en gammel løvskov. Efter forgæves fiskeri og grillpølser på Cobb-grillen og bagning af hvedebrød og rugbrød, entrede vi, for første gang på turen, Venus Med Numsen. (Gummibåden) Nessie var ellevild – den vidste, at der ventede en spændende uopdaget strand. Kirsten var også vild i varmen, men hylede dog ikke hørligt. Vi gik hele øen rundt på den mange flintesten, der lå i strandkanten og fandt en enkelt flækskal. Vi så igen en fantastisk solnedgang, mange spændende planter, Hindebæger, Agersnerler, Gul Snerre, Strandkål, Marehalm, Rosenkatost m.fl. og et interessant hus i skotsk stil, beklædt med flintesten.

At ligge her i den lyse sommernat for svaj og kigge ud over Smålands-ø-havet og se lysene i på Askø havn, I Bandholm, i Blans og på Fejø, mens jeg skriver dagens log, er et privilegium, som jeg værdsætter.

◄12

 

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: