Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Christians Havn

Fredag den 13. juli 2012. Solskin med enkelte skyer. 20 – 24 C. 4-8 m/s S – SV. 0 sm. 0 Knob gsn, max 0 knob.

Vi vågnede til solskin og byens morgenlyde. Vi er rykket en plads baglæns, da båden, der lå bag os, sejlede kl 08:00. Vi ligger uden på en ældre fiskekutter, der er til salg, så vi har det helt for os selv. Nu ligger vi godt uden at genere nogen lige ud for Orlogsmuseet, Overgade Oven Vandet. Rune kom også lige forbi og sagde hej. Han har travlt med Copenhagen Jazz Festival, hvor Montmartre spiller en væsentlig rolle. Vi er inviteret dertil lørdag aften. Det glæder vi os også til.

I dag kom Kirsten og Nessie fra Jylland. De var taget med Hurtigbussen over Odden til Valby, hvor Gert hentede hende og hunden kl. 14:30. Skipper har glædet os til at få den kvindelige 1. gast med, på mange måder. I kanalen var der livlig trafik af turbåde – ca. 1 pr minut og lystsejlere, der sejlede forgæves, da enhver plads er udfyldt.

Vi nød eftermiddagens solskin og leben i kanalen med café latte og snak. En jolle med hajgab kom forbi med en guitar, en sanger og 2 andre knægte, der mod dåseøl sang for os ved bådsiden. Charlotte og Kirsten agerede galionsfigurer på kapokhynder og rødvin. Det var Christianshavnerleben som på film. Skipper gik i Brugsen på Christianshavn Torv.

Julie kom heldigvis også ved syvtiden og hyggede med til fælles aftensmad, der bestod af grillede majs, minutbøffer, grillede peberfrugter, sommergriller, nye kartofler og økologisk smør. Vi hyggede løs i cockpit hele aftenen lige indtil det begyndte at dryppe lidt. Derefter trak vi ned om læ til mere familiehygge, snacks, the og kaffe.

Charlotte og Gert tog hjem til Charlottenlund, Julie blev og ægteparret blev genforenet.

Link til video

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: