Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Hals – Anholt

Søndag den 8. juli 2012. Sol med hvide uldtotskyer. 23 grader og sommer. 0 – 5 m/s S. 4 – 6 knob. 43 sm

Vi tog os god tid, ligesom de søde mennesker fra Mariager, som vi lå udenpå. Kirsten og Nessie gik i land for at tage til Virksund for at male vinduer og tage imod Sidsel og Kasper. Der blev kastet los ved nitiden og kursen sat mod Anholt på et spejlblank Kattegat. ved 11-tiden kom der kattepoter og sejlet blev sat uden den store effekt.

Krydderurterne på fotó er en gave fra Kirsten inkl en 8-talsformet urtepottesjuler med krydderurtesaks!

Anløb af havnen på Anholt forløb fint, hvor jeg til sidste måtte sejle motorkapsejlads for at komme først blandt ca. 10 både på vej. Ud for færgen blev jeg modtaget af havnefogeden i en gummibåd, der anviste mig en plads i den inderste del på den midterste bro. Havnen har fået nye fortøjningsbøjer efter svensk forbillede, der fungerer godt og jeg var fortøjet kl. 18:00. Hverken mobiltelefon eller internetforbindelse virkede. Svenskerne på nabopladsen kunne heller ikke ringe. Nå – det kunne jo være midlertidigt. Jeg handlede lidt i ”Molevitten” og grillede kalvebøf og peberfrugt – mums. Mobilen virkede stadig ikke, så jeg gik op på restauranten og lånte en fastnettelefon og fik endelig fat i den bekymrede hustru og fik hende beroliget. Jeg havde jo taget den med ro og prøvet at sejle med sejl i den svage vind og havde sparet motoren lidt, så jeg havde kun holdt en gennemsnitsfart på 5 knob på de 44 sømil. En flot solnedgang afsluttede en fin aften, hvor masser af udenlandske turister fylde godt på stranden, i havnen og på molerne. Det blæser op i nat og i morgen bliver der vind nok til at nå de 56 sm til Helsingør inden fyraften.

Video: Sommer på Anholt

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: