Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Sommertogt 2011

Sommertogt 2011

Skærgården nord for Göteborg

Lørdag den 30. * Stenungsund-Göteborg-Viborg

Lørdagen gik med at pakke og städe, så båden kunne være præsentabel til Tjörn Runt.
Vi skulle alle fire køre i Pouls bil til Göteborg for at tage Stenaline til Fredrikshavn med Slowfood-färgen. Poul opdagede heldigvis fredag, at den billet, han havde købt, ikke kunne rumme skibshunden, som af uransagelige årsager ikke må komme med snabbfärgerne. Vi fik heldigvis i tide ombooket, men måtte tage en afgang allerede kl 16:00. Tak for denne gang skønne skærgård!

Fredag den 29. * Stävö – Almösund * 7 sømil

På trods af vejrudsigten, der havde lovet skyet vejr, stod vi op til blændende solskin, med lidt ulde skyer mod øst. Vi badede fra båden og vaskede os i det salte klare vand, der ifølge ekkoloddet var 22 grader varmt. Det ville blive svært at finde en skønnere plet, så vi besluttede os at blive ved Stävö, så længe vejret viste sig fra sin bedste side.

Svigerinde Marianne gjorde cockpittet rent, og det lykkedes faktisk at bruge saltvand sammen med sæbespåner og teakdækket blev fint og rent.

Under den sene frokost blev vi imidlertid brat afbrudt, da ankeret slap sit greb i den grødefyldte sandbund. Vi fik travlt med at trække i liner og holde båden fri af skærerne. Vinden var gået om i nord og gav stort sidepres på båden. Det gjorde ingenting indtil der kom nogle pust på 8-9 m/s. Vi fik båden fri uden skrammer, men vi måtte efterlade et ögle og en line på skæret, som de næste gæster kan få glæde af.

Da vi havde fået ankeret om bord og ro på, færdigspiste vi frokosten drivende 3 knob mod syd, blot for riggen. Det var stemningsfuldt og på sin vis et symbol på den gode sommerdag, på trods af den tovlige vejrudsigt, som heldigvis ikke holdt stik.

Vi sejlede østpå gennem de snævre passager mellem Mjörn, Tjörn og Orust. Vi gik igen for motor, for nu var vinden selvfølgelig i NØ og Ø og besætningen var ikke parat til kryds i de snævre sund.

Vi gad ikke overnatte en gang mere i Stenungsund i denne omgang, så vi gik ind til Almösund-marinaen på Tjörnsiden, hvor vi fik en god langskibs plads ved den yderste flydebro på vestsiden af vigen. Her var både hjælpende hænder, vand og strøm. Selv et tiltrængt bad kunne besætningen iføre sig. Skibshunden og rygerne trængte også til at komme i land. Herefter nød tøserne læsning i cockpit, mens skipper og Poul fiskede igen uden held.

Poul ofrede sig og gik den ½ km til ICA-en i Myggenes og bunkrede. Han købte bl.a. tiltrængt flødeis og chokoladeis, som vi guffede med stort velbehag sammen med snabbkaffe i den hede eftermiddag. Aftensmaden blev udskudt pga den delikate ismenu. Menuen kom til at bestå af kötbollar, med ovnstegte potätis, rød pebber, løg, hvidløg og fersk morot med tsasiki. Vi gjorde klar til at afmønstre  næste dag, hvor vi skulle efterlade båden i Stenungsund. Skipper havde fået en aftale med hamnvården om en bådplads i 3 uger indtil Tjörn Runt. Aftenen var med rosenrød solnedgang som en perfekt afslutning på sommertogtet.

Torsdag den 28. * Flatholmen-Skärhamn-Stävö * 11 sømil

Vi blev vugget i søvn igen og det var svært at rive sig løs fra de lækre køjer, selv om solen prøvede at hive i os. Det var klart mildere en gårsdagens chilli luft. Vi nød, ikke at have hastværk og begge hannerne gik lange ture med skibshunden på de flade, men høje klipper.

Sidst på formiddagen lykkedes det os at gå fra klippen med alle ”öglerne” i behold og vi fik også ankeret fri selv om det sad godt i det lerede sand på 9,5 m dybde.

Vi gjorde holdt i Skärhamn, for tøserne ville gerne i butikker, og man må jo heller ikke glemme, den veludstyrede Skärhamn Båtcentrum. Vi lånte en ”förhyrad plats” med risiko for, at værten kom utidigt hjem, men det gjorde han selvfølgelig ikke. Der blev gjort gode indkøb, der forbedrede den svenske handelsbalance betragteligt.

Det skønne sommervejr havde inspireret Skipper til endnu gang at finde en ny ”ukendt” skærgårdsø, hvor vi kunne lægge til med stævnen mod klippen. Det blev Stävö i den nordvestlige del af Stigfjorden. Den har en sydøstvendt kyst, der beskytter fint mod den friske nordvestenvind. Sejladsen i Stigfjorden kunne foregå for sejl, og vi fandt den skønneste plet, hvor der var en lille vig med en platform ved foden af bjerget, og hvor det samtidigt var muligt at komme op på bjerget. 2 m kurven går helt inde ved land, og vi kunne fortøje ved klippen ved at banke 3 ögler i fjeldet. Der var kun få andre både i vigen og ingen i umiddelbar nærhed.

Platformen var en velegnet bade- og solhylde med afslebet og afrundet rødlig granit, der endnu var varm efter solens stråler. Der blev badet fra båden og soltørret på granitten. Alle nød skærgårdsstemningen i fulde drag. Der blev gået ture på klipperne med både koner og hund.

Vi blev enige om at spise aftensmad og holde picnic på granithylden, så grill, hynder, service, vin og røde bøffer og andre madvarer blev slæbt i land. Grillen blev tændt op, og vi anbragte og tændte 25 fyrfadslys på de små klippehylder i granitfjeldet – det var som en svensk film fra 70-erne. Vi blev i land, fiskede, snakkede og hyggede, lige til vi gik til køjs.

Onsdag den 27. * St. Djurön-Klädesholmen-Flatholmen * 7 sømil

Solstrålerne sneg sig ind under bådens skylights og varslede en pragtfuld dag. Svoger Poul var også tidligt oppe. Der var megen bådaktivitet, for de andre både havde travlt med at komme ud og hygge sig i skærgården. Vi andre lod som ingenting og nød brunch i den lille hyggelige havn med den gode stemning. Gunnars Båtcharters både dominerede havnen, og der var megen aktivitet i den forbindelse. De havde også en mindre båd, som sejlede rundt med varer fra ICA-en til de små holme – det er vel en slags net-båt-butik?

Vi rastede på Klädesholmen, hvor vi gik turist-turen frem og tilbage og hvor Gasten foretog supplerende indkøb. Klädesholmen er ligesom Åstol en charmerende hesteskoformet ø og by. Det berømte gastronomiske spisested Salt & Sill ligger her på sin egen halvø med flydende hotellejligheder og alting.

Der var efterhånden trængsel i gæstehavnen så en Najad blev meget taknemmelig, dag vi kastede los og gik ud til skærene for at dase og bade. Skipper havde udset sig en sydøstvendt bugt ved Flatholmen, nordvest for Klädesholmen, der ikke var opreklameret i havneguiderne. Og ganske rigtigt, der var kun en enkelt motorbåd, og vi kunne lægge stævnen mod klippehylden.

Vi spiste en pragtfuld frokost i skyggen af parasollen, og den labre brise fra nordvest, gjorde middagssolen særdeles udholdelig.

Der blev dømt siesta. Nogen blundede, andre læste, en anden sprang rundt på klipperne som en bjergged og skipper badede og snorklede samt rengjorde båden for alger. Det var ekstrem nydning for fuld udblæsning. Vi nød sceneriet med alle de passerende både indenskærs og udenskærs, som kunne iagttages gennem de smalle sund mellem skærene.

De indkøbte makreller, som fiskehandleren med særlig instruktion fik fileteret, så de egnede sig til grillen. De blev krydret med det specielt indkøbte fiskekrydderi og Kirsten sørgede for kartofler og rød peber med fetaost. Wine-in-a-bag bidrog til læskningen.

Solnedgangsturen gik op over Flatholmen, som er flad på toppen og har en stor variation i granittyper og granitfarver. Mellem klipperne var der usædvanlig mange pytter og kær samt sprækker med engblomster. Klipperne havde mange sjove striber med en anden type granit samt skrurestriber fra istiden.

Båden blev rykket lidt bagud, da vi kom ombord igen, da der var en del dønninger fra forbipasserende både. Svoger Poul havde igen taget en masse gode fotos, som vi nød at kigge igennem.

Tirsdag den 26. * Stenungsund-Djurön * 14 sømil

Inde på kanten af fastlandet i Stenungsund trak skyerne stadig sammen. Det var lidt mildere og med lidt god vilje kunne man skimte solen oppe over skyerne. Vores higen efter godt vejr bragte os alle op cockpit for at indtage brunchen. Marianne og Poul havde sovet i agterkahytten uden at blive hel kogt.

Vandet i havnen og sundet var som kviksølv, og vinden ville nok ikke hjælpe os sydpå, men det gjorde Volvo Pentaen. Vi tog først til Åstol for at spise frokost på Åstol Rökeri. Vi ”lånte” en ”förhyrad plats” mens vi holdt frokostpause. Solen var brudt igennem, nu vi var kommet ud i den yderste skärgård. Det blev derfor til udeservering på betonstolene med lammeskind. Til gengæld tog det mindst ¾ time inden vores dampede fladfisk på mos med räker blev serveret – blåbærtærten som kompensation bragte lykke. Den tæt bosatte hesteskoø blev besigtiget, inden vi lagde fra land. Vi tog videre over på St. Djurön til sydhavnen, hvor vi fik den yderste plads med næsen på nokken til fiskerihavnen.

Der blev dømt gåtur, hvor Poul dog ofrede sig, og blev tilabge og holdt øje med båden. Det blev til en tur tværs over øen. Gennem den charmerende bebyggelse, der strækker sig fra sydhavnen til nordhavnen. Undervejs var der et antikvariat og en guldsmed, der fristede til besøg. I nordhavnen var der belønning med de medbragte drikkevarer, men det hyggelige havnemiljø distraherede os, inden vi begav os over klipperne langs öleden langs vestkysten – en fantastisk gåtur på trapper, klipper, stier, græsgange og broer.

Grillmenu med krydderkorv på Cobbgrillen med kartofler og tomatsalat stillede den værste sult.

Vejret blev endnu bedre og fristede os til en aftengåtur til Utsigten med picknicbord, stenvarde og det hele. Her var et fantastisk skue ud over skærgården fra Elgön, Marstrand, Åstol og Klädesholmen. Solen fandt vej ned under skydækket lidt efter, at vi nåede varden, og vi nød de fantsatiske scenerier, der opstod i det gyldne lys. Hund, kvinder og mennesker var trætte og gik til køjs inden midnat.

Mandag den 25. * Stenungsund * 0 sømil

”Mulet” hedder skyet på svensk og det var hvad det var om mandagen på begyndelsen af den 3. ferieuge. Pigerne pakkede deres pakkenelliker, og vi hyggede os om læ mens støvregnen sørgede for at holde dækket fugtigt. Midt på dagen tog de en expressbuss til Göteborg for at handle lidt inden de skulle med Stenaline til Fredrikshavn, hvor Kasper ville hente dem i Idefix.

Så blev der ”städet” på hele båden af både officerer og menige.

Marianne og Poul ville påmønstre midt på eftermiddagen, og der skulle være klart skib, når de kom.

De ankom, netop som der kom en ambulance til den norske genbo – en bavaria 38, hvor fruen var faldet ned fra cockpit på dørken og var besvimet. Hun blev indlagt på det lokale sygehus til observation, men det virkede ikke alvorligt. Dette var i kontrast til den kommunale flagning med de norske og svenske flag på halv stang i anledning af tragedien på Utøya ved Oslo. En forfærdelig tragedie, der opstår, når velfærdssamfundet mister sin sociale tolerance og polariseringen bliver acceptabel.

Vi nød at få besøg og indkvartere den nye besætning, som er sejlvante og glædede sig til de kommende maritime dage i vores selskab. De gode nærliggende indkøbsmuligheder blev udnyttet og der blev gjort klar til de kulinariske muligheder. Midt i rugbrødsbagningen slap gassen op og der måtte skiftes gasflaske, der efter lidt genvordigheder kom til at virke. Men hovmesteren stod med en tom gasflaske, hvilket er en for mange. Den lokale bådudstyrsforretning kunne ikke hjælpe, men måtte henvise til Statoil, som lå en bit væk. Poul kørte taxakørsel og vi fik netop den sidste blå gasflaske i netop denne størrelse – 532 sek.

Cobbgrillen blev ladet og en marineret skinkefilet blev grillet i en god times tid og var saftig tilbehør til svenske kartofler og rosmarindampede spidskål og italiensk rødvin.

Den søde ”Hamnvard” havde undersøgt mulighederne for parkering af Flicka III i de fra den 30. juli til den 20. august, når vi skal sejle kapsejladsen Tjörn Rundt (ca. 30 sømil). Skibsrederen fik forhandlet en fair ”hamnavgift” for perioden og bådpladsen P3-17 blev senere besigtiget og godkendt af den samlede besætning.

Søndag den 24. * Mjölkeviks Kile-Stenungsund * 10 sømil

Dagens planlagte sejlads var kort og vejrudsigten var ikke opløftende, så vi havde ingen hastværk, med at komme ud af køjerne. Vejret og vejrudsigten var desværre i fuld overensstemmelse, så brunchen blev indtaget om læ med udsigt til gråvejr og til lyden af regndråber på dæk og teltdug.

Ved zenit blev ankeret hevet op fuldt af vandpest (tusindblad), og der måtte megen en håndsrækning til, inden det var på plads i ren tilstand. Vi gik ud af Kilen for motor med en frisk vind fra syd. Sidsel var rorgænger, indtil det blev for chilly. Turen gennem de smalle sund mellem Mjörn og Orust samt Tjörn og Askerön, det var en stor oplevelse trods de manglende solstråler, men sejladsen foregik trods alt i tørvejr.

Nord for Stenungsund ligger der et stort raffinaderi, som med rør, tankanlæg og evig flamme er et  fascinerende syn, og det bekræfter min respekt for den svenske industri, som samhällets livgivende motor.

Vi fandt en plads just ved Torget, med stævnen ind mod promenadekajen og med en bøje om agter. Fortøjet kun et stenkast fra rådhus og indkøbscenter ligger man fascinerende, centralt lige midt i byen. Det varede ikke længe, inden der midt i gråvejret var dømt totalt læsehygge om læ, mens Skipper sørgede for alle de praktiske gøremål.

Da dataforbindelsen var oprettet, udspandt der sig et drama– Skibsrederen kunne ikke finde alle Flicka III filerne på datoren (computeren)  – panik – større end kuling. Redaktøren fik dog genskabt data, frem til og med den 16. juli, men måtte redigere tekst og fotos fra den 23. om igen. Pigerne var tilpas kærlige, forstående, trøstende og hjælpsomme, hvilket bragte Skibsrederen/redaktøren helskindet gennem krisen.

Aftenens livgivende menu bestod Cobbgrillede korv (Svenske pølser), hvidløgsdampet spidskål med rosmarin og smør, grillede rød peber og nye kartofler.

Lørdag den 23. * Skärhamn-Mjölkeviks Kile * 12 sømil

Vejret gjorde ikke sit til at få besætningen tidligt op. De grå skyformationer kom drivende ind fra sydøst, og de lod deres vand over os med jævne mellemrum. Dagens sejlads var ikke planlagt milevidt væk, så der var ingen stress og jag. Pigerne bunkrede proviant hos ICA og skipper bunkrede vand. Vinden var stadig intens, og senere uden nedbør, så vi kastede los og gled nord på.

Storsejlet blev sat med 1. reb for at give hustruvenlig sejlads og udeladelsen af fokken gav også et godt udsyn gennem de smalle sund, som f.eks. Kirkesund. Da vi drejede østpå, nord om Björholm, hev vi den selvslående fok ud. Vi gik nord om Tjörn på en foran for tværs i den friske til hårde vind (8-12 m/s).

Skipper havde på søkortet udset sig en tryg og beskyttende ankerplads i Mjölkeviks Kile (Kile = smal fjord), som ikke var angivet i havnelodsen, som en af de anbefalede naturhavne. Hvilket normalt vil sige overfyldte. I den forbindelse er Skipper blevet opfordret til at overveje, at oprette et særligt menupunkt på Flicka3 hjemmesiden med tips til de alternative naturhavne, som han efterhånden har fundet mange af.

I den udvalgte Kilen viste der sig at være vindlæ, bølgelæ, tryghed, svensk skærgårdscharme, ingen andre både, en holm med alt hvad der hører sig til og postkortmotiver hele vejen rundt. Efter at have undersøgt dybderne med ekkoloddet blev ankret kastet. Solen fandt også vej til Kilen og frokost kunne indtages i cockpit. Efter den sene frokost blev hunden roet i land på den nærliggende holm for at bestige, besætte og besørge. Skipper plukkede blomster til forgasten og vasen – Hidnebæger?

Alle nød solens intense varme, i kraft af de omsluttende og lægivende skove og klipper. Pigerne læste, skipper svømmede og fiskede. I løbet af eftermiddagen dukkede der dog flere både op. Mærkelig nok var de alle danske og gik enten ind mod klippen eller kastede anker, men med god afstand og i respekt for fred og natur.

Pigerne lavede grillspyd med rødtunge, brødterninger, bacon, hvidløg og olivenolie. Skipper grillede dem på Cobbgrillen. De skønne spyd blev spist med tomatsalt, aiolo og hvidvin.

Under Julies hundeluftning på holmen mistede hun desværre sin ene klipklapper (Hilfiger) og efter forgæves eftersøgning blev den opgivet.

Solen blev dog afløst af Åska (tordenvejr). Bygerne var saftige og intense og gav nogle flotte scenerier og motiver, uden at vi var utrygge, beskyttet mellem bjerge og skove. Natten for svaj var tryg og dejlig.

Fredag den 22. * Skärhamn * Kirstens Fødselsdag

Fødselsdagsbarnet havde ønsket morgenbord allerede kl 08:30! Fødselsdagsgaverne blev pakket ud medens hjemmebagt rugbrød, røræg, tyndbrød, hjortronsylt, Västerbottenost, cottageost, the og kaffe blev indtaget akkompagneret af regnen, der strømmede ned i rigelige mængder.

Passaten blev brugt som kærkomment transportmiddel til de videre gøremål, indkøb af fisk, langvarigt besøg af ICA, gåtur og fødselsdagsshopping på Torget – dog mest bøger.

Oven på disse krævende aktiviteter blev frokosten indtaget om læ, men regnen aftog og det lysnede lidt mellem skyerne. Det var ganske lunt ca. 18-20 grader og endelig tittede solen lige frem og ned gennem skylight til fødselsdagsbarnet. Vand blev påfyldt båden med dunk og spand gennem adskillige gåture og kooperation.

En specialdeputation bestående af Niels, Christel, Kirsten og Nessie blev sendt ud for at besigtige skærgårdens bedste helleristninger (?) midt på Tjørn. Imens foretog den øvrige del af besætningen gråvejrssysler. De kom hurtigt tilbage, da det viste sig at være stensætninger og da havde de lyst til Nordiska Akvarel Museum, hvor døtre og skipper blev tvangsforflyttet til. Der var en særudstilling af Noldes akvareller – den trak voldsomt op. Udenfor havde solen fået magt, som vi havde agt. Cafélatte på terrassen med æbletærte og udsigt til skær og vige gjorde besøget til en del af dagen.

På båden blev der kokkereret. Niels og Christel stod for forretten, som bestod af store hvidløgsmarinerede jomfruhummere (kräftor) med aioli. Hovedretten stod hovmesteren for – det var lövbeef (venøsteaks) med kartofler og tomatsalat. Desserten stod tøserne for – det var Jordbær, kirsebær og ananas dyppet i smeltede chokolader som vi rullede i ristede hakkede nødder. Niels og Christel tog hjem til Fyn – Niels’ pliger begyndte at rykke i ham.

Fødselaren var yderst tilfreds med både gaver, menuer og dagen som helhed. Vejret sluttede bedre end det startede og sådan har året nok også været.

Torsdag den 21. * Skärhamn-Kälkerön-Skärhamn * 12 sømil

Bådens sovepladser var fyldt og udnyttet på bedste vis, og alle havde sovet tilstrækkeligt? Midt på formiddagen var alle blevet ”tvättet och vakne”. Solen var venlig igen, så morgenmaden (formiddagsmaden) blev indtaget i cockpittet (”sittbrönnen”). Ingen stress, så indkøbsture blev det også til. Sidst på formiddagen kunne vi kaste los og gå nordpå for motor gennem turistvenlige smalle sund og passager og selvfølgelig med vinden lige i stævnen. Det blev til mange ”ihh” og ”åhh” og ”vuekorts-maskinerne” (fotoapparaterne) var i fuld sving.

Vi måtte tage en ”liten omväg” op til Möllosund for at tanke Diesel. Og – ja – i Möllosund er der både en gammel vindmølle og en ny Vestas mølle som landemærker ved den charmerende turistfælde. Vi fik os snoet ind forbi Lyr og østover til Kälkerön, hvor skipper havde udset sig nogle sydøstvendte klipper, som så fortøjningsmulige ud: De gav læ for den pågående nordvestenvind.

Efter lidt sejlen frem og tilbage, fik vi da også fortøjet ved en klippehylde i højde med stævnplatformen, så der blev turistvenlig landgang. Men først frokost til besætningen, der var sultne oven på den anstrengende sejltur!? Solen varmede både klipper, teakdæk, døtre og sjælen, så parasollen kom også i funktion.

Mens besætning og gæster besteg naturreservatet og nød solskin, udsigt og hinandens selskab, prøvede skipper at rense alger af fartøjets vakre bund med en grydesvamp. Det lykkedes delvist i det 21 grader varme og brandmandsholdige vand.

Tøserne havde bl.a. købt ægte svenske ”kanelbollar”, som velfortjent blev indtaget sammen med kaffe og the! Jordgubbarne blev dyppet i Arla og håndspist, mens en tysk sejlbåd, der var inspireret af vores selvfundne naturhavn, lagde til klippen nord for os. Det var underholdende at iagttage, og lige som naturen, ganske gratis.

Tilbage i Skärhamn var praktisk alle gode pladser optagne, og skippers sædvanlige parkeringsheld var forsvundet, og vi måtte ligge langskibs, som båd nr. 2, bag Kustbevaktningen uden adgang til vand. Men rødvin havde vi heldigvis nok af, og varmrøget laks og nye kartofler stillede den værste sult. Vejrudsigten havde lovet lidt nedbør, og det holdt desværre stik denne gang, så cockpitteltet måtte op og gøre gavn. Klargøring til den stundende fødselsdag stod for.

Onsdag den 20. juli * Gullholmen-Skärhamn * 16 sm

Solskinsvejret var heldigvis mere stædigt end vejrudsigten for et par dage siden. Gullholmen var virkelig guld, og i morgenlyset blev det ikke ringere. Gasten havde ambition om at få en god plads i Skärhamn, så syvsoveriet blev ikke overdrevet den morgen. Turen sydpå er også spændende, da den går gennem mange smalle sund, bl.a. Möllosund, forbi mange holme og skær, hvor det ene postkortmotiv kom forbi efter det andet.

Vi fik en god plads i Skärhamn, da vi, ved frokosttid, lagde til ved den bedste flydebro i gæstehavnen. Niels, Christel, Sidsel og den hemmelige gæst ville først være fremme kl. ca. 21:30. Kirsten gjorde hovedrent og Skipper ordnede nye småting, inkl. at indkøbe yderligere uundværlige ting i den meget velassorterede Skärhamn Båt- och Motorservice. På skäret, lidt længere ude ved akvarelmuseet, ligger en super fiskehandel. Den solgte nye Tjörn kartofler, bergtunge, varmrökt lax og hjemmelavet aioli til hovmesteren.

Skärhamn er Tjörns hovedby, hjemby for Tjörn kommune, og den er også hjemsted for Skärgårdens bedste ICA. Hovmesteren gjorde her sine resterende indkøb, og det tog mere end en time! Vi skulle jo være klar til gæsterne samt næste dag, hvor der var planlagt udflugt til skärgården mellem Tjörn og Orust.

De dejlige gæster ankom inden aftens/natmaden var færdig, men det gav kun anledning til også at byde overraskelsen, Julie, ordentlig velkommen med vin i cockpit.

Måltidet bestod af bergtungefileter (søtunge?) på en seng af løgringe og friske kantareller (350 sek/kilo) overhældt med ”vispgrädde” og fiskekrydderier. Hertil Tjönkartofler og aioli. Ikke en tunge slikkede forgæves.

Tirsdag den 19. juli * Sladholmen-Gullholmen * 12 sømil

Natten blev en prøvelse for både Bruceankeret og besætningen. Vinden var fortsat i syd, og forsatte med ufornøden kraft på 10-15 m/s desuagtet at DMI havde forudsagt, at den skulle løje af. 1. gasten havde ikke sovet særlig godt, men Skipper var oppe og lege ankervagt et par gange og kunne konstatere, at båden ikke havde flyttet sig en tøddel, hvilket den heller ikke havde gjort om eftermiddagen, hvor det blæste lige så meget. Skipper har normalt tillid til grej og besætning. Og vi konstateret, at vores 15 kg Bruce anker holder.

Om morgenen lå vi samme sted og vinden var stadig i syd og der var rigeligt af den, men det hylede dog ikke i stagene. Nessie blev færget i land, og netop som vi foretog landgang, satte der en voldsom byge ind, Vi blev begge våde, men operationen lykkedes.

Med vinden lige i næsen gik vi sydover for Volvo Pentaens 28 heste. Kirsten havde udvalgt Gullholmen som sit foretrukne mål og med en ETA på 11:30, var der en chance for, at vi kunne finde en ledig bådeplads, hvilket ellers kan være yderst vanskeligt i den populære Gullholmen. Det lykkedes og i strålende solskin og vi fik smidt hækankeret ud i havnebassinet og fortøjet ved flydebroen lige midt for indsejlingen.

Der var læ og hustruvenlig tryghed i havnen. Vi var på sightseeing på Lille Gullholmen inden frokost i Cockpit. Yderst charmerende og fotogene huse, stræder, fiskeskure og kig til skærgården. Oven på gåturen indhentede Gasten det forsømte i Captains Cabin, mens Skipper gik ud for at fange aftensmaden. Der var hug, men ingen mad på krogen.

En lang gåtur på Sydøen gjorde os fortjente til aftensmaden. Skipper døjer med sit overbelastede højre knæ, så Kirsten måtte, med Nessie som stifinder, gå alene gennem naturreservatet. Imens forhøjede Skipper omsætningen i den velassorterede ICA. En nye fisketur til nordspidsen gav heller intet resultat, så vi måtte ”nøjes” med ”løvbiff” (venøsteaks), nye svenske kartofler og tomatsalat. Svenske kartofler er bedre end de danske – de er faste, smagfulde, gule og ikke melede.

Den hårde vind havde blæst skyerne bort og gav fotogent solskin, blå himmel og med en meget klar sigtbarhed.

Mandag den 18. juli * Käringön-Sladholmen * 15 sømil

Vejrudsigten lovede frisk til hård vind fra syd om eftermiddagen, så Kirsten var morgenfrisk og i det tiltagende og tiltalende solskin kastede vi los fra Käringön. Storsejlet blev sat og vi gled op mellem de små holme med 5-6 knob. Det var et fantastisk natursceneri og undervejs så vi en sæl, der solede sig, skarv, der trørrede vinger og unge edderfugle.

Op igennem det snævre farvand ved Gullholmen hvor sejllbådstrafikken var som på den Fynske motorvej –  som svenskerne kalder den – farleden. Det var egentlig planen, at vi skulle lægge til nord for Gåsö ved Tornholm, men sejladsen gik glimrende, så vi besluttede at fortsætte til Sladholmen nord for Lysekil, der skulle være en beskyttet vig på fastlandet. De omgivende holme og skær gav fin bølgelæ, men var ikke høje nok til at give god vindlæ. Vi kastede dog anker og lod os sveje omkring efter vinden og ankeret holdt.

Da vi kom ind i vigen, var der en flok små sejljoller med unger og et par store piger i en motorbåd, der prøvede at få styr på ungerne. Efter at have sejlet lidt rundt i vigen efterlod de 2 joller og sejlede hjem. Senere kom en voksen og de 2 store piger og hentede jollerne, der sikkert var ”blevet til overs” i den hårde vind. Mellem to af holmene har vi et fabelagtigt kig ud til mod sydsydvest til ”farleden” med de mange forbipasserende sejlbåde, og et kig til de 2 helikopterfyr, kassunfyr, som markerer indsejlingen til det nærliggende olieraffinaderi, men flamme, skorsten og vindmøller, som vi dog ikke kan se fra vores vig.

Efter en skøn frokost med udsigt til vigens solbeskinnede skær, lunde og klipper, tog vi halvøen i besiddelse og gik en dejlig tur på de rosa granitklipper med lyng, engblomster og klippepytter.

Tilbage på båden var der en del dejlige og kreative sysler samt krimilæsning. Hen under aften kunne vi med god samvittighed, og uden at genere naboer tænde op i Cobbgrillen og grille de hvidløgsmarinerede lammefileter. Nye kartofler fra dagen før, blev ristet i ovnen med olivenolie og rosmarin.

Nessie elsker, som sagt, at klatre på klipper og er også blevet ferm til at springe i og fra gummibåden, så lige pludselig syntes den, at nu skulle vi altså i land igen. Så den sprang blot over i gummibåden og ventede på en roer.  Vinden var dog længe ret om at lægge sig og en enkelt piskende byge blev det også til, men ved 23-tiden blev det dog opholdsvejr, så man kunne forestille sig at gå til køjs uden at være nervøs for om ankeret holdt.

Søndag den 17. juli * Käringön * 0 sømil

Vejrudsigten sagde regn og frisk til hård vind fra sidst påformiddagen, så Skipper tog endnu(?) en klog beslutning – vi lader os ”sne inde”. Vi havde knap spist den fælles morgenmad før det begyndte at regne. Hurtigt fik vi cockpitteltet op, da regn og vind kom fra øst og vi lå med snuden mod vest. Der var dømt inde-sysler og hygge. Det lokale hjemstavsmuseum, Fiskestugan var selvfølgelig lukket, så vi måtte selv være kreative. Kirsten læste i sin nyindkøbte svenske Marstrandkrimi, Porto Francos Väktare af den lokale Ann Rosman. Skipper lavede praktiske indretningsting og gjorde klar til at fiske n år der blev pause i bygerne.

De første fiskeforsøg på vindsiden var resultatløse, men på vestsiden i læ, blev landet 3 hornfisk og mistet en, men en sommer svensker ville gerne have de grønbenede sølvblanke – kokken gider dem ikke. Frokost blev uden fisk, men hyggeligt med regnen piskede og vinden hylende i barduner og stag.

Efter en morfar på en af de lækre salonsofaer var fiskeren frisk igen, når der var lidt huller i bygerne. Vinden var i mellemtiden drejet til syd, og det var derfor nærliggende at fiske fra havnemolerne. I andet kast var der en ”følger”. I femte kast var der hug og en sølvblank makrel måtte ind på flydebroen. Det gav blod på tanden, men ikke flere fisk. En svartbag var lige ved at snuppe makrellen fra broen, men ternerne gjorde opmærksom på problemet, så svartbagen fik ikke held med forehavenet. Senere kunne en stolt fisker trods alt hjembringe aftensmaden uden at skulle gå i ”Handlaren” (butikken). ”Her kommer Far med aftensmaden”….., men båden var tom – ingen beundring og begejstring.

Kokken havde aldrig tilberedt en makrel før, så mesterkokken, Anne-Marie blev mobiltelefonkonsulteret. Det resulterede i, at den blev stegt på grillpanden på skindsiderne og krydret med et indkøbt fiskekrydderi i bugen. Kokken kreerede desuden en hjemmelavet remoulade bestående af ailo + sennep + hakkede løg + hakket agurk + karry. Nye kartofler. Nye friske gulerødder og tsasiki. Behøver vi at sige det – mums!

I mellemtiden var det klaret op, og solen sendte sine savnede stråler ned på bådfolket, der straks kom frem fra formumningen. Menuen blev indtaget under cockpitteltets læ, men med udsigt til solen, der fortrængte de grå skyer.

”Lodsutkiggen” var et besøg værd igen, så et egnet mål for aftengåturen, så solnedgangen kunne ske med sædvanlig andagt.

Lørdag den 16. juli   Altarholmen-Käringön  8 sømil

I løbet af natten var det blæst op fra NV, men vi havde ligget fint en ½ meter fra klippen. Solen var klar og ren i den friske vind, som Skipper stod op til. Nessie er ikke for ingenting en skotsk Cairn terrier (digehund), og den elsker at klatre på skær og klipper, så det var en fornøjelse at gå morgentur med den på Altarhomen. Der er ikke er megen bevoksning, men hvor der bare er en sprække, er der lidt jord med græs og  engblomster, og nede i de store sprækker er der måske også nogle buske eller dværgtræer.

Vinden var drejet i vest og var stadig frisk, så det krævede omtanke og snildhed at få os helskindet ud af det snævre farvand, men det lykkedes uden en skramme. Kursen mod Käringön var NNV, og det var bidevind i store søer med hvide tænder hele vejen. Det var hverken Kirsten eller skibshunden særligt begejstrede for. På den måde var det godt, at det var en kort tur, selv om den var flot – Skipper kunne godt have ønsket sig noget mere sejlads.

Vi fik en plads inderst i den rolige del af havnen, anvist af en behjælpelig dansker på broen. Käringön er et turistparadis på godt og ondt. Øen og byen er utroligt charmerende med sine spredte og tilfældigt orienterede røde og hvide træhuse. Mange af husene ligger i de lune og frodige lavninger midt på øen. Andre ligger højt og frit med udsigt til Skærgården. De mange vige rundt om øen danner nære naturhavne til husene.

Lodsudkighuset er et lille højtbeliggende skur stavlet op på nogle sammenmurede granitblokke, med vinduer til alle sider og med en udsigtsplatform på toppen. Huset er holdt på plads af 4 barduner og bebos af Tony!? Käringsön er hjemsted for SAR (Search and Rescue)– den svenske søredningstjenste, som er bemandet med frivillige. Vi blev vidne til en udrykning med blå blink, men vi fik desværre ikke historien om, hvad der var sket. Vi bevidnede også en bryllupsfotografering – uden sammenligning i øvrigt.

Skepshandelen solgte endnu flere uundværlige ting til skipper: køkkenrulleholder, dykkerbriller, fiskestang, blink, maritimt toiletpapir m.m.  Fiskeboden solgte os en sletvar, som blev ovnbagt og serveret med färske svenske potatis og blomkål. Efter den skønne og velfortjente middag gik vi aftentur i solnedgangen, hvor solen blev sløret, da den nærmede sig horisonten og varslede næste dags nedbør.

Fredag den 15. juli  Marstrand-Altarholmen  13 sømil

Marstrandhavnen gav tryghed til en god nats søvn, mens blæse- og regnvejret stod på. Morgenen blev udnyttet til at komme på internettet, mens de fleste sov. bLOGBOGen, fyrlisten og bådnavnene blev ført ajour. Midt om formiddagen indløb en SMS fra Anne-Marie og Erling, som var på Dyrön lidt nord for Marstrand, at nu kunne de nok gå til Marstrand, hvis vi stadig ville have besøg. Det ville vi. Mens vi spiste morgenmad i læ for regnen, ankom Columbine og fik en VIP-plads lige ved siden af os. Det klarede lidt op og Kirsten og Skipper trængte til at foretage sig noget fornuftigt, så sammen med skibshunden gik vi en lang tur på 1½ time rundt om øen på ydersiden og ind gennem slugter og grotter.

Frokostappetitten fejlede ikke noget og vi gik alle op på Martsrands Värdshus og spiste frokost med udsigt til sejlere, sejlbåde og landkrabber.

Vejret blev hæderligt med enkelte solstrejf og en let brise fra SV fristede os til at tage videre, mens det var godt vejr, for at besøge et af de yderste skær, Altarholmen, som ligger NV for Skärhamn.

Her fristede en særlig snæver naturhavn os, som kan give ly og læ for næsten samtlige vindretninger. I betragtning af at vejrudsigten lovede sol lørdag og en rolig nat, besluttede vi os for at ligge med næsen mod klippen. Det gik fint med at sejle ind i den snævre bugt, men det var straks lidt mere vanskeligt at finde et sted, hvor vi kunne stikke næsen ind uden at røre bunden, men efter lidt rokering rundt med tovværk og ankerline, lykkedes det at blive placeret lige med vinden i næsen og med skræveafstand til en egnet klippe.

Mens skipper sikrede fortøjninger i øgler, riggede båden af m.m., sørgede Kirsten for aftensmaden, som bestod af varmrøget laks, broccoli og nye kartofler – mums. Herefter udforskede vi hele holmen sammen med Nessie og fik taget nogle gode vuekort (fotos). Så var vi også tamme, men kunne nyde den stille aften på kanten af Skagerak/Kattegat.

Torsdag den 14. juli – Klåverön-Marstand  4 sømil

06:30 var der solskin, men i nordøst havde himlen en sjov zinkgrå farve, som varslede det dårlige vejrs komme. Vi havde planlagt kun at gå de 3,5 sømil til Marstrand. Inden vi kom så langt gik Skipper og Nessie en lang morgentur op gennem den grønne slugt, som viste sig at være et lunt paradis med egetræer, kratbevoksning, lunde og lysninger som et veritabelt guldaldermaleri midt mellem de skallede klipper.

Vinden var kølig, så morgenkomplet blev indtaget om læ, uden stress og jag. Sidst på formiddagen, mens solen endnu skinnede, var vinden var øget til 8-12 m/s. Vi lettede anker og gled ud af den charmerende minifjord og vest på gennem det meget snævre Sillesund. Videre indenskærs nordøst på mod Marstrand med den hårde vind lige i snotten (stævnen). Kirsten havde fået en SMS fra Erling og Anne-Marie, der angiv, at de nok var blæst inde på St. Durön, hvor de forventede at blive, – vi skulle ellers mødes med dem på Marstrand.

Vi kom på plads i en af de nye VIP-pladser med Y-bomme. Siden fik vi naboskab af en Omega 42 fra Struer, som vi også mødte sidste år, hvor vi var gået med næsen mod en klippe på Södre Usholmen, sydvest for Lysekil. Vi (mest Kirsten) nød at være i havn, hvor det blæste op til en 10-14 m/s, selv midt inde i Marstrandsundet. Vi nåede lige en sightseeing tur gennem den smukke by, og var i de sædvanlige shops, inden regnen satte ind efter frokost.

Efter frokost med hjemmebagt rugbrød blev båtkapellet (sprayhooden) udviddet med cockpitteltet, så vandet blev uden for båden i mere en én forstand. Vi tog linfärjan (kabelfærgen) til Koön for at handle, dels købe nogle ”totalt uundværlige” stumper i bådudstyrsforretningen og dels i Coop Nära. Skipper havde selvfølgelig glemt den tomme blå gasol-flaske, og han måtte tage hele turen en gang til, så vi kunne være klar, næste gang gasflasken skulle skiftes – brødbagningen tager en del gas (på os) J.

Så kom bygerne og vindstødene og hyggen tog ingen ende om læ, hvor Kirsten kærligt bemærkede, at det var bedre at ligge i båd end i telt, når det regnede så meget! Fiskehandleren solgte en halv havkat og et par stykker varmrøget laks til kokken. Katten blev hvidløgskrydret og ovndampet på en seng af morotter og lök (gulerødder og løg). Desserten bestod af gulerodspinde og tsasiki med hvidløgsturbo.

Her ligger vi så ”sneet inde” i Marstrand – det er nu nok ikke det værste sted, at skulle tilbringe en ekstra dag eller to, og vi må bare skønne på de pragtfulde skønne 6 midsommerdage vi fik inden monsunregnen satte ind.

Onsdag den 13. juli – Öckerö-Klåverön   12 sømil

Dagens planlagte distance var særdeles overkommelig, så skibsfruen fik lov at sove skønhedssøvn. Skipper vaskede i båden – en fin hentydning til, at nu var der ting, der skulle gøres?  Vi tog nordpå gennem de charmerende stræder og sund, og vi gik tæt på skærgårdsøerne og iagttog, hvordan man  har bosat sig.

Kort tid efter afgang mødte vi en dansk Faurby 330, Juvel, på vej sydpå, og på Vrångö havde vi faktisk også set en dansk F393.

Vi havde på forhånd udset os en 3-4 mulige ankerpladser syd for Marstrand. Den første, Vannholmene, gav for lidt beskyttelse mod den lovede vind næste morgen, så vi gik videre mod den alt for kendte, Utkäften, som er en snæver fjord på sydsiden af Klåverön. Da klokken kun var 12:00, var her kun 3 både, så vi tog en ankerplads helt inde i bunden i østsiden. Men i løbet af dagen kom der mange både til, hvoraf et par stykker gik på grund, men kom fri. Vi endte med at ligge 34 både, nogle med stævnen mod klipperne, nogle med siden til, nogen med hækanker og liner i land og endelig nogle for svaj, hvad vi også holder af.

Efter lækker frokost, som bestod af Svensk Pølseret blev gummibåden, Venus Med Numsen, upblusad og søsat, så skibshunden kunne komme i land og besørge.

Vandet var 22,2 grader og luften nærmede sig 30. Skipper benyttede sig af det lune vand til at bade og skure bunden for alger, men nogle fæle, små brandmænd satte hurtigt en stopper for den optimering.

Senere besatte hele besætningen Klåverön og besteg det nærmeste bjerg. Her var der en varde, på højde med fæstningen i Marstand. Fantastisk udsigt, hvad billederne taler deres tydelige sprog om.

Til slut var solnedgangen over fjordens vestside også vakker.

Her mellem skærene er der ingen dataforbindelse, så tekst og billeder er gjort klar til at blive uploaded i morgen formiddag i Marstrand, hvor vi planlægger at mødes med Erling og Anne-Marie, der er på vej sydpå fra Djurön.

Tirsdag den 12. juli – Vrångö-Öckerö   15 sømil (28 km)

Den hårde vind havde vugget os hele natten til vindens musik i stag og barduner, så vi sov godt. Om morgenen var solyset klart og vinden stadig hård 10 – 13 m/s. Vejrudsigten lovede mindre vind over frokost, så vi tog det lungt.

Skipper kunne lige så godt give sig til noget fornuftigt, så efter at have lavet et par maritime småting, blev der igen lavet dej til græskarkernerugbrød – Pedersens Special. Så da Kirsten åbnede øjne og næsebor til duften af nybagt maltøls rugbrød, men Skipper blev alligevel overhalet indenom.

En jolle med en vakker blond styrmand og en moden forgast sejlede rundt i havnebassinet med en hjemmelavet mast, med 2 flag. Øverst stod der Fralla og nederst Bolla – Skipper fik de forkerte associationer. Det var bager transportable, for jollen lagde til hækken af sejlbådene og Lasse-Maja’s Café solgte Fralla = rundstykker og Bolla = Kanelsnegle for 15 kr stykket uden om kasseapparatet.

Vi hyggede os i læ af sprayhooden og spiste de kostbare Fralla og Bolla og nød formiddagens susen i bardunerne.

Ved 12-tiden havde vinden lagt sig så meget, at skipper ville give los. Vi trak os ud fra bryggan med hækankerlinen og satte kursen mod Fotö. Nord for Styrsö var Kirsten sulten. Skipper fandt selvfølgelig hurtigt en vig i læ for vestenvinden. Her blev der blev kastet anker. Lune Kippers og hjemmebagt rugbrød indtaget med smukke skær til bagbord og larmende sommerstuga-musik til styrbord.

Fotö viste sig ikke at give den fornødne læ eller hygge, så vi gled videre nordpå mod Hönö, men heller ikke her fandt vi egnede ankerpladser. Vi (Skipper) besluttede os for at gå ind til en storstad, Öckerö med kirkespir og det hele. Skipper håbede, at de her havde en mobillader til smartphonen. Det havde de.

Ved forespørgsel i havnekiosken hos den søde ældre dame, viste det sig, at elektronikbutikken lå langt (4 km) ovre på Hönö, men Skipper kunne vel få et lift med nogen eller tage bussen? Under kortlæsningen for at navigere den kortest mulige vej til fods mod Larsons TV-Radio, standsede der en ny Volvo med 2 pensionärer, som tilbød et lift til Hönö!? Damen i kiosken havde spurgt de næste kunder, som hun vidste, var fra Hönö, om de ikke kunne give den sympatiske(?) unge(?) mand et lift. Lille ø – store mennesker. De kørte til Larsons TV-Radio og ventede på indkøbet og kørte Skipper tilbage til båden, hvor de blev belønnet med en flaske italiensk rødvin. Mage til gæstfrihed skal man lede længe efter. Nu virker mobiltelefonen igen – takket være nogle søde gæstfrie beboere fra Hönö – manden var i øvrigt tidligere vådbinder.

Aftengåturen bragte os forbi den ”nye” granitkirke fra 1906 med spir og det hele, forbi et SPRUTHUS – nej det er ikke et værtshus – men sprøjtehuset – den gamle brandstation og forbi den charmerende gamle kirke. Herfra tilbage mod havnen bl.a. gennem hjemstavnsbygden, der husede en række charmerende bygninger, skure og trädgårde. Til Kirsten store forbitrelse 😉 havde de kun åbent om lørdagen – stedet var drevet og passet af frivillige uden en emsig museumsinspektør.

Mandag 11. juli  Læsø-Tistlarne-Vrångö   32 sømil

Havnen i Østerby var pakket med norske og svenske både, så fra tidlig morgen var der en rykken frem og tilbage på bådene. Vi tog os dog god tid og spiste morgenkomplet i cockpit og kunne glide stille ud fra pladsen for at tanke diesel.

Der var næsten trafikprop ved havneindsejlingen for at komme ud af havnen, og nord for Læsø var der rigtig mange synlige sejl, der knap blev fyldt af den lette brise i det smukke solskin. Vi havde kun 25 sømil til skærgården, så vi fortsatte for sejl selv om farten kun var 3-5 knob. Sejlene dannede elefantøre, og vi nød den ubesværede og hustruvenlige sejlads mod Vrångö. Vandet var så fladt, at Kirsten kunne gøre sine kiropraktiske øvelser på fordækket. Skipper kiggede på søkort og i havnelodser. Frokosten blev indtaget med fuld sejlføring ved bordet i cockpit med lune fiskefrikadeller fra Østerby.

Da vi nærmede os svenskekysten løjede vinden endnu mere og sommervarmen omsluttede os helt. Kirsten fik øje på fyret på Tistlarne, så vi (hun) besluttede at tage en afstikker hertil. Snæver indsejling, som kun anbefales at besejle i magsvejr – netop hvad vi havde. Vi fandt en klippe, som vi kunne stikke næsen imod og fortøje til de isatte ögler med hækankeret sat i den stenede bund. Det blev en lang og intens gåtur på de ”bulliga klippor” (skallede klipper) op til fyret og tilbage langs kysten. Skipper badede i det 20,5 grader kolde klare vand – skønt. Gråvejr viste sig i sydvest, og vi forlod klogelig det snævre farvand i tide med kursen øst om Kungsö mod havnen på Vrångö.

I havnen fandt vi en fin plads bag den nye granitmole, igen med brug af hækanker, med vished for at vi ville ligge fint i læ for den lovede hårde vind. Der var små boder på havnen og bl.a. en der solgte kogte krebs i suppe til 250 kr. for en lille spand – så var det alligevel bedre med de lækre jomfruhummerhaler vi købte for 100 kr. i Østerby. Men en anden fiskebod solgte røgede pebbermakrel, som vi fik med nye kartofler. Øen, byen og lodsudkigshuset fortjente en gåtur og en Pelle-P bod var så heldig, at den ikke havde lukket da vi kom forbi, og Kirsten fik sin fødselsdagsgave, der kostede mere end de ukøbte krebs, men er meget smukkere.

Da vi kom tilbage, var det begyndt at blæse op, men vi lå trygt bag den EU-finansierede granitmole.

Vi var gået totalt agurk i fotografering af alle de lækre solbeskinnede motiver – nogle af de bedste ses her nedenfor.

Søndag den 10. juli – Hals – Læsø  –  42 sømil

Efter en nat med mange mærkelige drømme, vågnede vi ved at havnefogeden trampede hen over fordækket for at få havnepenge af tyskeren, der lå uden på os. Morgenritualerne blev fulgt i klart solskin, hvor alt var dækket af glitrende dug. Kirsten fik lov at blunde mens tyskeren slap os ud kl 08:00. Vinden var syd 6-8 m/s. Sejlene blev sat lige uden for havnen og Kirsten kom til syne i en dejlig stram t-shirt. Skøn morgen med kaffe i krus på vej ud af renden mod Hals Barre. På vej ud af renden så vi den grundstødte Nordmands Bavaria 36, der havde boret kølen godt ned i Nordmands Hages Sand. Det så heldigvis ikke ud til, at der var sket synlig skade på båden, men der var ingen, der vinkede til os.

Herefter gik det nordpå mod Læsø Rende med sejlene sat som elefantøre. Med vinden, der øgede til 8-10 m/s, gik det hurtigt nordover. Når vinden løjede mellem pustene, rullede vi kraftigt i de store Kattegatdønninger, men kun Nessie var lidt påvirket.

Læsø Rende Fyr med helikopterplatform blev passeret på vestsiden og vi kom på fotoafstand af fyret på Nordre Rønner. Da vi drejede østover, blev der mere ro på og selv om vinden løjede, kunne vi holde en rimelig fart. Vi overhalede alle de både vi kom i nærheden af, og den selvslående fok gjorde det forbavsende godt, selv om det var svært at få toppen til at trække ordentligt.

Kl15:00 kunne vi se Østerby Havn med en tæt masteskov, men inderst i havnen var vi glade for at finde en langskibs plads uden  2 svenske både, der lå uden på en stor Najad med tysk herkomst. Tæt på alting kunne vi få både proviant, vand og strøm. Havnen var stuvende fuld af valutaglade nordmænd og svenskere, men kunnogle få danske både. Under hundeluftningen havde Kirsten fundet en fiskehandel, som hun fik til at holde åbent, mens hun fandt sin en mand med penge. Han købte for 100 kr kogte jomfruhummerhaler samt fiskefrikadeller. En vejbod solgte friskplukkede kantareller. Hos Spar-købmanden var der Ø-kartofler – Ø-kologiske . Kirsten knubbede kartoflerne og Skipper lavede svitsede kantareller med hvidløg og en dild-majonaise med rigelig hvidløg. Kølig Chardornais ødelagede ikke stemningen. Det hele blev akkompagneret med Kattegatsolskin og knægte i gummibåde. Julie ringede og fortalte om en herlig tur til Djursland og Ree Dyrepark og tøserne var tilpasse. Midt i Blog-Loggen blev Skipper udkommanderet til solnedgangstur.

Lørdag den 9. juli  –  Løgstør – Hals   42 sømil

Hverdagen har ikke forladt skipper – vågnede kl 06:00 til et flot solskinsvejr. Hundeluftning og barbering er faste ritualer, der må følges. Kirsten nød dynerne og fik lov at sove videre, mens der blev kastet los mod Aggersundbroen, hvor en meget tungt lastet sandpumper også kom igennem. Efter broen blev den selvslående fok afprøvet og efter en del eksperimentering med skødehul kom den til at stå hæderligt. Undervejs for motor og selvstyrer fik skipper ordnet en masse praktiske ting, bl.a. monteret de rigtige stående blokke ved mastefoden. Men vi missede Jernbanebroen med 4 minutter og måtte vente på Limfjordsboen i 58 minutter. Vi gik til kaj og spiste frokost i læ af boligblokkene langs fjordpromenaden på sydsiden af Limfjorden.

Det var i mellemtiden blæst op til 8-10 m/s. Efter broen mod Hals øgede vinden og vi måtte gå gennem Langerak med vinden lige i snotten, mod bølger og strøm og kunne kun holde en marchhastighed på 5,2 knob. Vi fulgtes med 2 svenskere, en dansker og en 2 mastet tysker, som midtvejs fik motorstop. Den svenske Najad gik tilbage og gav ham en tamp og trak ham til Hals. I hals var der proppet og vi fandt en plads uden på en stor norsk ældre træbåd med flinke folk ombord.

Netop som vi havde fortøjet hørte vi mayday-mayday-mayday på VHF-radioen og Lyngby Radio gik i aktion. Det var en Norsk nordmand fra Norge , der var gået på grund øst for Hals på Nordmands hage – af alle steder. 36 fods båd og panik, selv om det var en sandbanke. I den hårde blæst kunne ingen komme nær ham med trækkraft. En hjælpsom dansker i nærheden sendte en gummibåd over og hentede hele besætningen, som kom over på Hjemmeværnskutteren, som i mellemtiden var kommet til. De blev indlogeret på det lokale hotel, mens Bavarien langsomt gravede kølen længere og længere ned i sandet – det hed sig at han var gået ind i renden uden søkort og havde snydt for nogle bøjer. Skyerne trak sammen fra syd og vinden holdt sin styrke og bragte byger med sig. Mellem bygerne blev den nye ankerrulle og kædespand monteret. Venøsteaks måtte laves på grillpanden og røgalarmen fortalte, at de blev gode.

Med et rugbrød i gasovnen brød solen gennem skyerne og spejler sig i det våde teakdæk.

Fredag den 8. juli:  Virksund -Løgstør  28 sømil

KPF havde sommerafslutning med frokost på ”For Enden Af Gaden” og det var godt og meget hyggeligt – jeg havde ren e-mailboks og rent skriveborde – det er godt at tage  på ferie på den måde.

I sommerhuset havde Kirsten strøget og pakket og var ved at gøre klar til at laste Flicka III med de sidste habengut. Den selvslående fok og Zip-pack nåede lige at komme med pakkeposten, så fokken hjalp Kasper med at montere. Der blev bunket vand og diesel. Kirsten og Sidsel pakkede ud og satte på plads.
Kl. 16:30 kastede vi los og gik for motor i det lysnende gråvejr, hvor vandet var fladt og uden vind. Flot Lovns Bredning med blygrå skyer mod sydøst og sol i vest. Vi passerede Knudshoved i solskin mens Kisten stadig gik og puslede om læ.

Efter Rind Grund begyndte vi at montere Zip-Pack fra Elvstrøm. Den havde et virvar af snore m.m., så der var en del hovedbrud og omrokeringer inden den var på plads og kunne zippes og packes – flot var den da det begyndte at dryppe og der lød torden i baggrunden, men utrolig flotte vejrscenarier, som Kistens flotte fotos også viser. Lidt nord for Rønbjerg begyndte jeg at lave mad – grillstegte kylingefileter med dampet broccoli. 0,5 sm fra Løgstør rende var maden tilberedt og spist, mens regnen vaskede cockpittet. Da vi drejede ind i renden klarede det op og en flot himmel åbnede sig mod nordvest.
Vi fandt en plads uden på en tysk Najad 400 i gammel havn. I Løgstør var der muslinge byfest med leben og jazzmusik. Roen faldt over os mens vi sad og nød udsigten til det gamle lodshus og den store himmel.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: