Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Egå – Skærbæk 2011

Efter aftale med værftet skulle Flicka III overvintre i Skærbæk, hvorfor vi besluttede os for at sejle vores sidste efterårsture på østkysten med udgangspunkt i værftshavnen i Skærbæk.

Egå – Endelave

Fredag den 9. september.

Efter en hel uge med regntid stod solen op over Gudenådalen og gjorde skippers Arivatur fra Viborg til Aarhus kl 06:23 til noget særligt. Gudenåens slyngninger blev afsløret af disen over åen, der opstod, fordi åvandet var varmere end luften og morgenlyset fik ådisen til at se eventyragtig ud.

Efter en intens dag hos Aarhus Kommune og i Aarhusafdelingen tog jeg ud til Flicka III, som lå i Egå og ventede på os. Den blev klargjort og Kirsten kom, så vi kunne sejle 16:30. Vejret var perfekt. Vinden var vestlig 5-7 m/s og næsten ingen bølger. Vi sejlede fra alle de andre sejlbåde i Aarhusbugten undtagen Carbon 3, der var ud at øve sig.

Solen fandt stadig vej en gang imellem mellem skyerne og vi gik mellem 6 og 6,8 knob med den selvslående – ganske fint. Ved Hou lagde vinden sig, så sejlene blev suppleret med Volvo Pentaen og klokken godt 21 gik vi ind i den nye havn på Endelave i måneskin og i svag vind.

2 store Entrecote bøffer ventede på os i køleboksen og kl 21:30 blev de sat til livs sammen med små samsøkartofler.

Endelave – Skærbæk

 

Lørdag den 10. september.

Det tynde skydække lå næsten helt nede over hav og ø lørdag morgen. Næsten ikke en vind rørte sig og kun havfuglenes kald hørtes akkompagneret af Endelave Kirkes solopgangs kiming. Den nye havns sorte kubistiske og moderne havnehus blev afprøvet. Sortmalet træ udvendigt og lakeret formglat beton indvendigt – også i brusenichen. Meget flot men funktionelt en katastrofe. Som arkitekt er jeg på standes vegne stolt ved æstetikken, men flov over funktionaliteten: bruserum er adskilt fra vaske- og toiletrum; ingen sæbehylde; ingen farvemarkering af om rummet er optaget; i vaskerum ingen hylde til toiletsager, men kun en ”smart” rustfri vaskerende; store vinduer, hvorigennem forbipasserende kan nyde synet af letpåklædte sejlere og selvfølgelig er der heller ingen hundekrog til at fastgøre skibshunden mens skipper gør sig acceptabel.

Foto: Kirstens natfoto af Endelave Færgen

Gasten  fik lov at nyde forkahyttens varme og tryghed, mens Skipper kastede los og med skibshunden i stævnen, stille gled ud af den morgensøvnige havn, hvor færgen netop havde startet maskinen. Kun det svage omrids af den vingeformede flade Endelave var synligt. I horisonten gik den lysegrå himmel i ét med det flade vand.

For at spare 4 sømil, gik vi vestover for at gå syd for sælreservatet, Møllegrund med kursen ret mod nordkosten.  På søkortet markerer den nordspidsen af grunden vest for Endelave. Ude i disen var jeg heldig at spotte nordkosten, men 45 grader til styrbord, ca ¼ sømil nordligere end vist på søkortet. Kursen blev straks lagt om. Kosten var angiveligt flyttet nord på, da Møllehage grund, i lighed mange andre danske grunde, flytter sig pga af kraftig strøm. Farten blev halveret og forsigtigt gled vi ned mellem Møllehage og Møllegrunds gule specialafmærkninger, men dybden kom aldrig under 2,5 m. Netop som dybden var blevet stabil på 3-3,5 m, dukkede der en ukendt afmærkning op ret fremme. Den var ikke var vist i søkortet. Farten blev sat ned igen, mens vi roligt nærmede os afmærkningen, der på grund af morgendisen var svær at tyde. Det var en midtfarvandsafmærkning! Den var åbenbart udlagt for an angive passagen mellem Møllegrund og Endelave og meningen er åbenbart, at man skal styre lige fra denne og op til nordkosten eller omvendt.  

Ved nærmere studier på frv.dk fandt jeg efterfølgende denne information under “Efterretninger for søfarende”:
780. Danmark. Kattegat. Endelave NW. Justeret position. Afmærkning udlagt.
Sæsonudlægning annulleret.
Position. 1) 55I 45,805J N 10I 13,492J E, midtfarvandsafmærkning.
2) 55I 46,307J N 10I 14,761J E, N-kardinalstage.
Detaljer. På ovennævnte position 1) er udlagt afmærkning som anført. Afmærkningen på position 2) er flyttet til anførte justerede position og vil fremover være udlagt hele året.
Søkort. 114 (INT 1377), 112 (INT 1380), 102 (INT 1302).
Publikation. [AFM nr. 1283210], [J.nr. 2010-007393].
(FRV 23. juni og Endelave Havn 28. juli 2010)”

På Kort og Matrikkelstyrens hjemmeside, kms.dk fandt jeg yderligere information: http://www.kms.dk/Soekortognavigation/Soekortrettelser/Kort+for+kort/
På kortillustrationen herover er dels vist Nordkostens nye placering ca 1/4 sm nordligere og den nye Midtfarvandskost syd for Møllegrund. Så kære sejlere – husk at følge med I Farvandsvæsenets “Efterretninger for Søfarende” eller KMS “Søkortsrettelser”. PÅ KMS kan man søge på de enkelte søkort inden man begiver sig afsted til en bestemt område. KMS 230

Herfra var det kedelig motorsejlads ned til Tragten, hvor vi dog mødte en smuk hvid gammel Jagt på vej til Træskibssejladsen, Limfjorden Rundt. I mellemtiden var gasten kommet til live og vi kunne sammen nyde det smukke Lillebælt med: med springende marsvineflokke (se fotogalleri), der jagede torsk, de funktionelle tankanlæg i Fredericia, Strib Fyr, Den Nye Lillebæltsbro, strømformationerne i vandet, Den Gamle Lillebæltsbro, bøgeskovene, der går helt ned til stranden og de mange fritidsfiskere, der prøver at lokke torsken op fra dybet med deres pilke. 29 sømil senere, lige rundt om pynten ved mundingen til Kolding Fjord ligger Skærbæk og Faurbys Værftshavn, som vi nemt fandt ind i og fik fortøjet ved den østligste bro.

Vejret var i mellemtiden klaret op og temperaturen sneg sig over 20 grader. Knap havde vi fortøjet før John og Birgit dukkede op og vi fik frokost og kaffe i cockpit. Sidsel og Kasper dukkede som aftalt op kl 14:00 med A4-eren.
Vi kunne alle afmønstre Flicka III kl 15:00 for at køre til Aarhus og aflevere datter og svigersøn for straks at køre til Viborg, hvor vi skulle til 50 års fødselsdagsfest hos Ida. Gasten nåede lige at få frisk læbestift, inden vi kunne overdrage ”aben” til Ida og nyde en meget vellykket og musikalsk fest i Fennebakkens beboerhus. Det er utroligt, hvad man kan nå at opleve på ét døgn.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: