Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Langør – Kyholm – Vejrø

Tirsdag den 26-7-16. Sol og skyer, 4-7 m/s V-SV. 6 sm.

Besætningen havde ønsket at komme til Kyholm og Sejerø, hvilket passede Skipper fint, da der ville være et moment af eventyr og et moment af godt sømandskab at finde gode ankerpladser til formålet. Vejret var med os, da der var passende mængder af sol og vind til at forehavenet kunne få succes.

Vi fik let ankeret fri fra ankerpladsen ved Langør, men med ankeret kom også en meget stor ålegræstørv, som dog rimelig nemt kunne fjernes med bådshagen. De få sømil til Kyholm var ren turistbrochure, og vi fandt nemt en læ ankerplads på østsiden af Kyholm. Kyholm har både været skanse i forbindelse med Englandskrigen i begyndelsen af 1800-talet og senere karantænestation ved koleraepidemier.

Ganske få diger, stendiger og en kirkegård er de eneste synlige rester fra en svunden tid, men en fantastisk natur med rigt fugleliv fandt vi på øen. Min utroligt dygtige lænestolsbotaniker kunne bestemme (næsten) alle vækster. Det er meget berigende at have sin egen planteguide med på øvandring. Der var kun en enkelt blomst, hun ikke kunne huske navnet på, men som hun dog kendte. På øens 16 m høje udsigtsskanse indtog vi den medbragte frokost og returnerede senere med Venus med Numsen til Flicka III.

Efter 3 sømil yderligere mod øst fandt vi en fin ankerplads tæt på Vejrøs østside, i læ for øens høje lerklinter. Efter kaffen roede vi ind til sandstranden, hvor vi blev mødt af et utal af kaninhuller. Et traktorspor førte op over skrænten på den ellers ubeboede ø, der er eget af Brattingborg Gods på Samsø. Det viste sig, at øens hovedfunktion for Godset nu er jagt. Nu er der kaniner, fasaner, mufloner og kaniner. Vi var de eneste på øen, og v havde det hele for os selv. Det er fantastisk at se, hvordan en næsten uberørt biotop udvikler sig. Kirsten fandt mange spændende planter, bl.a.: Klæbrig Brandbæger; Korsknap; Dunet Dueurt; Vandmynte; Vild Rødkløver; Prikbladet Perikon; Agertidsel; Bakkenellike; Røllike; Brændenælder; Vild Hindbær; Horsetidsel; Bakketidsel; Blodrød Storkenæb; Agermåne; Skovjordbær; Krybende Potentil; Hvidmelet Gåsefod; Alm Syre; Strandløg; Strandvejbred; Stor Fladstjerne m.fl. Den centrale del af øen er dækket af krat af slåen, hyld og lignende, men det når ikke at blive mere en 2 – 2½ m højt og er formet af vinden og vinterstormene.

En granitstensruin vidner om tidligere tiders liv og bosætning på øen. Ruinen ligger pittoresk på øens vest spids og er meget fotogen og inspirerende. Rundturen forløb for en stor dels vedkommende på toppen af de høje klinter, hvor vi dels kunne se de mange aktive digesvaler jage insekter og tejster jage fisk i vandet. Udsigten var også eminent til Samsø, Sletterhage, Mols Bjerge, Ebeltoft, Hjelm, Sejerø og Røsnæs. Hele vejen rundt blev vi fulgt af en Rørhøg, der jagede på øens kanter.

Tilbage på ankerpladsen indtog vi et let aftensmåltid tilberedt af naboen, THansen, som vi generøst fik skænket til brug for sejlturen. Det var nemt og lækkert, akkompagneret af solnedgangen over Mols Bjerge.

Du Danske Sommer Jeg Elsker dig.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: