Fredag den 10. juli 2015, 12 sømil, Solskin med drivende hvide og grå skyer, enkelte byger, 15-16 grader, 10 – 17 m/s VNV-NV.
Hele besætningen var oppe kl 05:30 for at kunne sejle tidligt, inden vinden igen blev for voldsom. Vi fik en rigtig fin tur ud af Aabenraa Fjord. Vi havde kun den selvslående fok oppe, hvilket gav os en fart på mellem 5 og 7 knob, hvilket var fint nok til den korte distance. Det var en meget smuk tur. Den brede runde Aabenraa Fjord med store løvtræer helt ned til vandkanten. Als Sund med store bølger og hvide tænder, hvilket gav rulninger frem mod Stegsvig. Vigen er den smukke tragt ind mod det meget smalle sund, eller rettere rende.
Stegsvig Rende er ca. 5-10 m bred og 2,5 m dyb, så det er en god idé, at respektere de røde og grønne stager. Vi tog fokken ind inden passagen, så det kunne gå i ro og mag, og med passende styrefart. Vi kunne næsten røre ved krumodden nord for løbet og ville nemt kunne have kastet en sten ind på bådebroen ved Steg på sydsiden. Man skal sejle ganske tæt på odden for ikke at gå på grund. Det lykkedes os, at komme igennem uden at blive grundejer, og Dyvigs paradis åbnede sig for os. En intim fjord med bakker og løvtræer på alle sider og frugtbare markstrimler, der strakte sig helt ned til vandet. Vi var blevet anbefalet at stikke stævnen ind i sidefjorden, Mjels Vig, som er endnu mindre og meget idyllisk med en lille havn inde i bunden. Den havn gik vi dog ikke ind, da jeg var usikker på dybden, da søkortene over dette område er mindst 100 år. Således har søkorten heller ikke vist, at Oldenor er genskabt ved naturgenopretning.
Vi fandt en ledig pæleplads ved Dyvig Badehotel, hvor vi kunne fortøje med stævnen mod nordvest, hvilket var perfekt til dagens kuling. Endelig kunne vi få et ordentligt morgenmåltid. Solen skinned, og der var nogenlunde læ i cockpit, så morgenbordet blev indtaget her med udsigt til vigen, badehotellet og alle de andre både i en næsten fyldt havn. Dyvig Badehotel er blevet istandsat efter alle kunstens regler, og fremstår meget charmerende med svenskrød træbeklædning og hvide ornamenteringer og sternkanter. Charlotte var solgt.
Vi besøgte den nærliggende landsby, Holm, hvor der ligger der et lille foreningsdrevet museum, der huser en sejldygtig kopi af Danmarks ældste kendte træskib, Hjortspringbåden, der er fra 300 år før Kr. Den blev fundet i en mose på Als. En forening af frivillige amatører har bygget en tro kopi af det 18 m lange og 2 m brede skib med 18 årepladser. Det er bygget i lindetræ og snøret sammen med tvundet og tjæret lindebast. En af de frivillige kom tilfældigt dertil og lukkede os ind, uagtet at vi var der uden for den stærkt begrænsede åbningstid. Den 85 årige ivrige dame fortalte vidt og bredt om skibet og dets historie, tilildnet af en videbegærlig Charlotte. Den er skam blevet brugt til at fragte ”Kong Henrik” fra Kongeskibet og op til Augustenborg, uden at han blev mere fugtig end normalt.
Der går en gratis bus til Nordborg fra Dyvig. Den tog vi for at se ”den stemningsfulde Nordborg”. Vandtårnet er en kopi af tårnet på slottet, der ligger på en ø i Nordborg Sø, men er efterskole og Kirken var lukket, lige som mange af butikkerne på ”Gå”-gaden, så vi forstår godt at bussen er gratis. Vi fordrev den sidste time på en meget hyggelige bar-restaurant-café, Friends, midt i Nordby, hvor vi indtog vores frokost.
Andengasten havde åbenbart glædet sig til at ligge og vugge i Dyvig om natten, for Skippers forslag om at gå til næste destination, Augustenborg faldt i dårlig jord. Det gav udfordringer for Gerts logistik, for han kom med bil fredag eftermiddag. Bilen skulle de bruge for at komme hjem fra Sønderborg søndag. Planen blev foreløbig, at han lørdag sejler med til Augustenborg og herfra tager han en rutebil til Dyvig, hvor han samler bilen op, og kører den til Augustenborg eller Sønderborg – indviklet? -Ja. En taxa ville koste lige så meget som 12 flasker rødvin.
Resten af dagen blev brugt til meditation, opladning af Andengastens batterier, badning og solbadning. Blæsten havde skubbet alle skyerne til side, så Dannebrog kunne tage sig rigtig ud mod den blå himmel og badehotellet i baggrunden.
Charlotte og Gert stod for aftensmaden. Gert havde af Charlotte fået strenge ordrer på at medbringe røde bøffer til den faste besætnings fredagstradition. Dem han kom med, var så store, at det var nok med en til deling. Majskolber og sammenkogte vegaretter var smagfulde og mættende. Så var der dømt aftengåtur i det smukke aftensollys.
◄12